Aviser

Presseklip: De rådgivende ingeniører oplever fremgang

Uge 4 2017

De rådgivende ingeniører oplever fremgang
Danske rådgivende ingeniørvirksomheder står stærkt, og med den seneste fusion mellem Niras og Alectia styrkes positionen yderligere. Ifølge Henrik Garver, der er adm. dir. i FRI, er der i øjeblikket en række forretningsområder, der i særlig høj grad driver væksten i danske rådgivende ingeniørvirksomheder. "Der er for alvor kommet skub i byggeriet af infrastruktur som broer og veje. Hele den grønne omstilling er også et område i vækst. Energidagsordenen i form af omstillingen til vedvarende energi og håndteringen af mere sol og vind i vores energisystem er også et område, der fylder i disse år," udtaler Henrik Garver i Jyllandsposten.

Niras og Alectia i fælles ingeniørfirma
Alectia og Niras fusionerer, oplyser de to rådgivende ingeniørvirksomheder. I den forbindelse udtaler Henrik Garver: "Den bølge af opkøb og fusioner, vi har været vidne til de seneste år, kombineret med en stærk organisk vækst, viser at de danske rådgivende ingeniørvirksomheder har formået at vokse hurtigere end markedet generelt. Det er en trend, som jeg forventer vil fortsætte i 2017."