Aviser

Presseklip: Hvorfor ikke lave en billig grøn omstilling?

Uge 4 2018

Hvorfor ikke lave en billig grøn omstilling?
FRI og en række organisationer appellerer i et debatindlæg i Jyllands-Posten til, at politikerne med et nødvendigt fokus på energieffektiviseringer sikrer både balance og godt købmandskab i den kommende energiaftale. "Hvis vi som samfund ønsker den billigst mulige omstilling, skal energieffektiviseringer derfor også have en central rolle i den kommende energiaftale – side om side med udbygningen af vedvarende energi og elektrificering". (Jyllands-Posten)

Læs debatindlæg

Ingeniører køber stort op blandt arkitekter
Erhvervslivet forlanger integrerede løsninger fra sine rådgivere. Derfor køber rådgivende ingeniører op blandt arkitekter, så de kan levere hele paletten, skriver Børsen. De rådgivende ingeniører i Danmark har omkring 14.000 ansatte. Heraf har ca. 8500 en ingeniørbaggrund. Efter de seneste opkøb er omkring 500 af de ansatte arkitekter, hvilket er en tidobling inden for det seneste tiår, og udviklingen fortsætter, vurderer direktør Henrik Garver, der står i spidsen for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI. (Børsen)