Aviser

Presseklip: Seks punkter til international succes

Uge 46 2015

Seks punkter til international succes
I et debatindlæg oplister administrerende direktør i FRI, Henrik Garver, seks punkter til at styrke den internationale succes af danske rådgivende ingeniørvirksomheder. Tre af dem vedrører den direkte internationalisering, og tre af dem vedrører markedet og de politiske forhold i Danmark og dermed afsættet for eksporten. (Finans, Jyllandsposten)

Læs debatindlægget 

FRI: Ny BoligJobordning betyder grønnere boliger
Hidtil har kun et fåtal af boligejere benyttet en uafhængig rådgiver, når de skulle energioptimere eller gennemføre andre forbedringer i boligen. Derfor har boligejeren ikke altid fået den løsning, der har størst effekt på boligens energiregnskab eller for samfundet. Det skal den nye BoligJobordning nu gøre op med. FRI har sammen med DANSKE ARK arbejdet politisk for, at boligejerne fremover får mulighed for at fratrække udgifter til uafhængig energirådgivning som en del af BoligJobordningen. (Licitationen, Altomteknik)

Læs pressemeddelelsen 

Byggeriet balancerer på en knivsæg - markedet skifter fra offentligt til privat
Den seneste konjunkturundersøgelse fra FRI, viser, at branchen forventer at skulle ansætte flere medarbejdere, men også at markedet er usikkert. Der sker et skift i markedet, fra at være drevet af den offentlige sektor til at være drevet af den private. (Dagens Byggeri)

Læs pressemeddelelsen 

Rådgivende ingeniører går forrest på it-fronten
Byggebranchen taber milliarder på dårlig kommunikation, hvilket digitalisering skal gøre op med. I den forbindelse refereres til en undersøgelse fra sidste måned i Licitationen, som viste, at der er store forskelle på virksomhedernes it-fokus i byggebranchen, og at de rådgivende ingeniørvirksomheder investerer tre gange så meget i it som den øvrige bygge- og anlægssektor.

"De digitale værktøjer er en nødvendig forudsætning for, at branchen kan styrke sin forretning og produktivitet. Men det er mindst lige så vigtigt, at rådgiverne bruger de digitale værktøjer til at skabe værdi gennem hele værdikæden, og det kan vi se, at de gør, sagde Henrik Garver, adm. direktør i FRI dengang til Licitationen. (Building-Supply, MesterTidende, Idag) 

Bedre rammevilkår til byggeriets milliardeksport
Sidste år byggede danske virksomheder og deres datterselskaber broer, tunneller, havne og lignende i udlandet for over 18 milliarder kroner. Det viser en ny opgørelse fra FRI, Danske ARK og DanskByggeri. Det er virksomhedernes datterselskaber i udlandet, der står for 75 procent af omsætningen.(Erhvervsavisen)