Aviser

Presseklip: Ny udbudslov, certificeringsordning og finanslovsnedskæringer

Uge 48 2015

Vækstinitiativer vil skabe mere produktivitet i byggeri og anlæg
Certificeringsordning af den tekniske byggesagsbehandling og større konkurrence om landinspektøropgaverne vil skabe mere produktivitet i byggeriet. Det skriver FRI i en pressemeddelelse, som en række medier har bragt i den forløbne uge.

"En certificeringsordning, hvor certificerede virksomheder selv skal indestå for, at bygningsreglementets regler vedrørende tekniske forhold er overholdt ved det konkrete byggeri, vil betyde en mere ensartet og effektiv sagsbehandling. Og det er godt, fordi den enkelte rådgivervirksomhed således i fremtiden vil kunne tilrettelægge sin proces mere effektivt og dermed skabe større værdi for bygherren og sig selv", siger Henrik Garver. (Byens Ejendom, Bygtek, Byggeri, Altomteknik)

Læs pressemeddelelsen

Ny udbudslov er en forbedring
Folketinget vedtog i sidste uge Danmarks første udbudslov, og FRI, der har siddet med i Udbudslovsudvalget, ser positivt på udformningen af den nye lov, der træder i kraft 1. januar 2016.

"Udbudsloven er en forbedring, i forhold til hvad vi hidtil har haft. Den sætter nogle bedre rammer for offentlige indkøb til gavn for både de offentlige myndigheder og det private erhvervsliv. Og det er tiltrængt", siger FRI-direktør Henrik Garver med henvisning til, at rådgivende ingeniørvirksomheder i 2014 brugte 465 millioner kroner på at afgive tilbud til offentlige bygherrer. (Børsen, Licitationen, Building-Supply, EstateMedia, Dagens Byggeri, Bygtek, Byggeri, Byens Ejendom, Altomteknik, MesterTidende)

Læs pressemeddelelsen

Nedskæringer i finanslov rammer grøn eksport
Nedskæringer på uddannelse, klima og ulandsbistand betyder, at Danmark risikerer at gå glip af nyttig samfundsviden og svække dansk eksport og grøn omstilling. Sådan skriver FRI i en pressemeddelelse. 

"I Danmark og i verden skriger man på vand-, forsynings- og klimaingeniører, der kan levere state-of-the-art løsninger. Løsninger, der kan sikre rent vand til borgere, virksomheder og energiforsyninger og samtidig sørge for, at det rene drikkevand ikke bliver forurenet af kloakvand eller vand fra store regnskyl", vurderer Henrik Garver, adm. dir. i FRI. (Licitationen, Altomteknik, Byens Ejendom, Dagens Byggeri) 

Læs pressemeddelelsen