Aviser

Presseklip: Teknologipagt og teknologiforståelse i folkeskolen er rigtige initiativer, men ikke et quick-fix

Uge 5 2018

Teknologipagt og teknologiforståelse i folkeskolen er rigtige initiativer, men ikke et quick-fix
Teknologipagten og initiativet om øget teknologiforståelse i Folkeskolen er en ny og tiltrængt måde at tænke STEM-kompetencer ind i hele uddannelsessystemet på. Det skriver FRI i en pressekommentar til Regeringens lancering af Strategien for Danmarks Digitale Vækst, herunder de centrale initiativer om etablering af en teknologipagt og øget teknologiforståelse i Folkeskolen. "Regeringens strategi er ikke et quick-fix af den akutte mangel på arbejdskraft, men det er helt nødvendige tiltag for at løse den langsigtede udfordring for Danmark. Det er rigtig godt nyt!” (Dagens Byggeri, IDA)

Læs pressekommentar

Brexit rammer rådgiverne hårdt
Muligheden for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet er afgørende for ingeniører, udtaler adm. dir. i FRI, Henrik Graver, til Børsen: "Vi lever som branche af viden, og derfor betyder ressourcepersoner rigtig meget. Især for Danmark hvor vi har ingeniørmangel, og hvor vi er et lille sprogområde. Vi har i særdeleshed brug for at trække på udenlandske kompetencer." (Børsen)

Udenlandske giganter sværmer om de danske tegnestuer
Intet mindre end tre af de største arkitektvirksomheder i Danmark har fået ny udenlandsk ejer i januar. Og uden at sætte navn på kan Henrik Garver, adm. dir. i FRI, godt forestille sig, at nogle af de danske ingeniørvirksomheder vil melde sig på banen. "Nogle af de ting, der er sket, kommer til at ændre markedet. Der vil være kunder, der kommer til at forvente, at de kan få en samlet leverance med både arkitekt- og ingeniørydelser," vurderer han. (Jyllands-Posten, Finans, Ejendomswatch)

Der skal overblik over hullerne i vejnettet
Investeringsbehovet for at få alle veje, kommunale og statslige, i form alene to år frem er 50-75 mia. kr., skriver Fyns Stiftstidende og refererer til FRI's State of the Nation 2016-rapport. (Fyns Stiftstidende)