Aviser

Presseklip: Gode takter i Strategi for digitalt byggeri

Uge 6 2019

Gode takter i Strategi for digitalt byggeri
Transport-, bygnings- og boligminister, Ole Birk Olesen, præsenterede den 30. januar regeringens Strategi for digitalt byggeri. Mange af de emner, som FRI mener er væsentlige, er kommet med i strategien, og yderligere ser der ud til at være en politisk ambition om at sætte handling bag strategiens ord. Det er positivt. Sådan skriver FRI's administrerende direktør, Henrik Garver, i et debatindlæg i Licitationen (LIcitationen)

Læs FRI's debatindlæg

Bæredygtighedsklasse er klar. Branchen tripper, men ministeren tøver
Det er ikke så tit, at en branche beder om strammere krav, men det er nødvendigt, hvis vi for alvor kan få sat skub i det bæredygtige byggeri i Danmark, skrev FRI’s bestyrelsesformand og adm. direktør i Rambøll, Ib Enevoldsen og FRI’s adm. direktør Henrik Garver i et debatindlæg i Altinget for et par uger siden. Arbejdet med den frivillige bæredygtighedsklasse forventes at være på plads inden for et par måneder, og indtil bæredygtighedsklassen bliver offentliggjort, vil transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen ikke kommentere sagen. (Ingeniøren)

Læs FRI's debatindlæg

Her er kandidaterne: FRI udpeger 5 unge ingeniørtalenter
For 11. år i træk kårer FRI den mest talentfulde unge rådgiver fra rådgiver- og ingeniørvirksomhederne i Danmark.Dommerpanelet har udvalgt de fem, som er med i opløbet om at blive Årets unge FRI-rådgiver 2019: Claus Maimann Davidsen, Archiland; Henrik Bredahl Kock, COWI; Jan Vig Nielsen, Rambøll; Gitte Gylling Olesen, Rambøll og Peder Tor Hessellund Schiønning, MOE. (Politiken Byrum, Bygtek, Dagens Byggeri)

Brandsikkerheden bliver snart bedre
Fra 1. januar 2020 håndteres bl.a. brandkrav i byggeriet gennem en ny certificeringsordning. Det sker bl.a. på baggrund af den aktuelle sag om plejehjemsbrande og den foreløbige rapport fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, der viser, at "stort set alle" kommuner ikke lever op til kravene for brandsikkerhed. Det er positivt. Set fra FRI's side vil den kommende certificeringsordning være med til at sikre, at de bygninger, der bygges og renoveres i fremtiden, vil leve op til de brandmæssige krav. (Dagens Byggeri)

Læs FRI's kommentar