YP arrangement DTU

FRI YP inspirerer de studerende til at blive rådgivende ingeniører

Tirsdag den 9. februar afholdt FRI YP et inspirationsmøde, i samarbejde med Polyteknisk Forening, på DTU i Lyngby. Over 80 studerende fra DTU Byg lod sig inspirere af de mange spændende karrieremuligheder som FRI’s medlemsvirksomheder tilbyder.

Tre unge rådgivere fra FRI YP’s styregruppe holdt oplæg om forskellige interessante cases, de har været med til at arbejde på. Temaerne var ”Broprojekter i praksis & 3d projektering”, ”Vedligehold & reparationer af broer og konstruktioner” og ”Nordeas hovedsæde – ambitiøst bæredygtigt byggeri”.

Efter præsentationerne var der mulighed for at netværke, mens FRI YP bød på let forplejning og gav de studerende mulighed for at stille spørgsmål omkring arbejdet som rådgivende ingeniør.

 

 

Kategoriseret under: