Foredrag v. Holger Bech Nielsen "Jagten på de Grundlæggende Naturlove"

FRI Young Professionals inviterede d.19. nov. 2013 til foredrag med hele Danmarks videnskabsmand, Holger Bech Nielsen.


En sen eftermiddag i november mødtes ca. 60 Young Professionals hos Balslevs Rådgivende Ingeniører A/S i Glostrup, til en hyggelig aften i godt selskab.

FRI Young Professionals havde inviteret videnskabsmanden Holger Bech Nielsen (Niels Bohr Institutet), som gav et livligt og underholdende foredrag om de grundlæggende naturlove. Publikum blev klogere på både teorien om Big Bang, temperaturer højere end i solens kerne og særligt Higgs-partiklen og dens betydning for ´Standard-Modellen'.

Holger har gennem mange år beskæftiget sig med højenergifysik og har været med til at udbrede kendskabet til bl.a. Standard-modellen og medvirket i dokumentaren "Teorien om Alting".

Efter foredraget blev der både netværket og hygget over sodavand og sandwich.


Holger Bech Nielsen