Årets unge rådgiver 2013: Anne Rosborg og Kristoffer Vrang

På FRI's Årsdag d. 7. marts 2013 blev helt ekstraordinært to unge rådgivere kåret som Årets unge FRI-rådgiver: Anne Rosborg, COWI, og Kristoffer Vrang, Rambøll, fik begge denne flotte ære.

På FRI's Årsdag d. 7. marts 2013 blev helt ekstraordinært to unge rådgivere kåret som Årets unge FRI-rådgiver.

Årets unge rådgiver 2013 samlet

Kendetegnende for begge er, at de via deres høje faglighed har fokus på, hvad der skaber mest værdi for kunden.

Anne Rosborg, 33 år, fra COWI har udmærket sig ved sin meget stærke faglighed inden for geotekniske løsninger i forbindelse med komplicerede off-shore projekter. Gennem sin viden leverer Anne i særlig grad værdi til kunderne i hvert enkelt projekt både i Danmark og internationalt.

Kristoffer Vrang, 34 år, fra Rambøll har udmærket sig ved med afsæt i et højt fagligt niveau inden for geofysik og geohydrologi at blive afdelingsleder. Kristoffer fremstår som en af branchens kommende ledere med sin profil, der er stærk både fagligt og forretningsmæssigt.

De to vindere får som præmie FIDICs internationale lederuddannelse for ingeniører.

Øvrige kandidater i top-5:

  • Christian Juul Adamsen, Rambøll
  • Stefan Højen, Alectia
  • Thomas Japp Davidsen, NIRAS

Alle i top-5 (inklusiv de to vindere) bliver indstillet til at deltage i den europæiske konkurrence for Young Professionals i den Europæiske ingeniørorganisation, EFCA.

Læs pressemeddelelsen.

Kategoriseret under: