FRI - YP er engageret i en række projekter og udvalg både i FRI regi og internationalt. Her listes de aktuelle aktiviteter.
FRI - YP i FRI's udvalg
FRI - Young Professionals er repræsenteret i alle FRI's faste udvalg, der sikrer, at FRI's aktiviteter og holdninger afspejler medlemmernes interesser og prioriteter. FRI - YP medlemmernes deltagelse i disse udvalg foregår på lige fod med de øvrige deltagere. Dog har FRI - YP medlemmerne den særlige opgave at tale yngre rådgiveres interesser
FIDIC
FIDIC står for "The International Federation of Consulting Engineers" (forkortelsen stammer fra den franske version af navnet). FIDIC repræsenterer den rådgivende ingeniørbranche globalt. I november 2009 har FRI - YP's medlem Thomas Jensen (Orbicon | Leif Hansen) fået tildelt en plads i FIDICs Young Professional Forum Steering Committee (YPFSC). Young Professional Forum arbejder for det overordnede formål at udvikle yngre rådgivere i den globale ingeniørbranche. I den forbindelse ligger der en central opgave i at promovere FIDICs aktiviteter overfor yngre rådgivere.

Future City
"Hver gang arbejdsmarkedet har brug for 5 ingeniører, uddanner vi kun 4" (OECD, 2007). På trods af finanskrise vil der stadig være rift om ingeniørernes værdifulde kompetencer i fremtiden. Dette er en af de væsentligste grunde til, at FRI har taget initiativet til at udvikle undervisningsprojektet Future City. I øjeblikket lægger vi i FRI en fokuseret langsigtet indsats på at få unge mennesker til at interessere sig for de naturvidenskabelige og tekniske områder.