Sagerne ekspederes af FRI's direktør, der er ansvarlig for korrekt behandling med udgangspunkt i nedenstående procedure.

1. Sagens modtagelse anerkendes efter kort gennemgang med henblik på, om klagen er præcist formuleret i forhold til FRI's love og regler for god rådgiverskik, og om yderligere oplysninger skal indhentes. Endvidere henvises til FRI's procedure for behandling af disciplinærsager.
2. Klagen sendes til den/de indklagede med anmodning om
udtalelse/redegørelse og med angivelse af 10 arbejdsdages
svarfrist. Indklagede henvises til FRI's procedure for behandling
af disciplinærsager. Kopi af brev til indklagede fremsendes til
orientering til klager.
3. Når svar fra indklagede er modtaget, fremsendes dette til udtalelse hos klager med angivelse af svarfrist 10 arbejdsdage.
4. Klagers bemærkninger til indklagedes svar fremsendes til udtalelse hos indklagede med ligeledes svarfrist 10 arbejdsdage.
5. Herefter forelægges sagen for Rets- og responsumudvalget, der udarbejder indstilling til bestyrelsen, der herefter afgør sagen.
Direktøren har mulighed for at drøfte sagen med klager eller indklagede for at få sagen oplyst til brug for den videre behandling.
Vedtaget af FRI's bestyrelse 2011-11-03