FRI i DI

FRI's generalforsamling besluttede den 6. marts 2008 at gå ind i DI. Her kan du læse mere om beslutningen, og hvad den har betydet for FRI.

GF 2008

Siden da har FRI's medlemsvirksomheder haft mulighed for at blive associeret til DI og derved opnå adgang til DI's medlemsservice samt få en 30 % reduktion i kontingentet til FRI.

Det blev samtidig besluttet, at samtlige FRI-virksomheder senest den 30. juni 2011 skulle være medlemmer af, eller associerede til, DI.

Ved associering til DI får den enkelte FRI-virksomhed adgang til den række af medlemsservices, som DI tilbyder, og som ligger udover hvad FRI's sekretariat leverer.

Det drejer sig eksempelvis om:

  • Deltagelse i Industriens Barselsfond
  • Personalejuridisk rådgivning
  • Rådgivning om eksport og internationalisering
  • Virksomhedsledelse, uddannelse og innovation

Herudover er der mulighed for at deltage i DI's politiske arbejde og at indgå i DI-netværk i den enkelte virksomheds lokalområde, gennem en af DI's mange regionalforeninger.

FRI vil fortsat være branchens talerør som organisationen for rådgivende ingeniørvirksomheder. Det er vi med fokus på den enkelte virksomheds kerneforretning, i form af målrettet medlemsservice, herunder FRI's kollektive ansvarsforsikring, synliggørelse af branchen og politisk interessevaretagelse på kerneområder som byggeri, infrastruktur, energi, miljø og klima.

Men DI-associering betyder, at den enkelte virksomhed får tilbudt en række ekstra muligheder i tillæg til sit FRI-medlemskab. Samtidig vil en DI-associering af alle FRI's medlemsvirksomheder styrke den rådgivende ingeniørbranche som en del af DI. Virksomheder, der er associeret til DI, risikerer ikke at blive omfattet af kollektive overenskomstkrav eller tilsvarende forhold.

Indmeldelsesblanket til associeret

DI - din vej til vækst og indflydelse 

 

Yderligere materiale:

FRI går ind i DI
Formand Søren Holm Johansens brev til medlemmerne efter generalforsamlingen.

Hvad er de økonomiske vilkår?
Herunder kan du se et eksempel på økonomiberegning ved virksomhedens tilslutning til DI. Det er muligt at indtaste data fra din egen virksomhed og se, hvilke økonomiske vilkår et DI medlemsskab kunne få for din virksomhed.
Se regnearket

Ofte stillede spørgsmål
En række spørgsmål ligger lige for, for eksempel om en af arbejdsgiverorganisationers mærkesager: Overenskomster. Siden besvarer disse oplagte spørgsmål og vil løbende blive opdateret.

Notat om processen op til DI-medlemskab
En redegørelse for baggrunden for beslutningen om FRI's indtræden i DI.