Ønsker du at modtage FRI's pressemeddeleser, så skriv til Lars Flindt Pedersen på lfp@frinet.dk med emnet "Modtagerliste: Pressemeddelelser".
27. april 2013:
Flere ordrer får den rådgivende ingeniørbranche til at
ansætte
FRI har undersøgt konjunkturerne blandt medlemsvirksomhederne, som
viser, at der er bred optimisme og tiltro til øget vækst og
beskæftigelse i branchen.
7. marts 2013: Miljømand ny
formand for FRI
På FRI's generalforsamling blev Jesper Nybo Andersen, Orbicon,
valgt som ny formand for foreningen.
7. marts 2013:
Årets unge FRI-rådgiver(e)
Helt ekstraordinært blev to unge talenter kåret som Årets unge
FRI-rådgiver. Anne Rosborg, Cowi, og Kristoffer Vrang, Rambøll, har
begge udmærket sig ved højt fagligt niveau og fokus på
værdiskabelse for kunden.
14. februar 2013:
1500 ringbind afleveret til annulleret udbud
Danske Almennyttige Boligselskaber (DAB) annullerede d. 7. februar
2013 deres udbud på rammeaftaler om nybyggeri og renovering af
almene boliger. Fra starten et uigennemtænkt og dårligt
tilrettelagt udbud, som nu har kostet op mod 8 mio. kr. i spildt
arbejde i 80 bydende virksomheder.
11. februar 2013: Rådgivende
ingeniører trodser krisen
FRI's årlige medarbejderstatistik viser, at den rådgivende
ingeniørbranche igen har brudt den tre år lange stime med færre
ansatte. Flertallet af virksomheder har meldt ind, at de har ansat
flere medarbejdere pr. 1. januar 2013, således at branchen samlet
får en stigning i antallet af ansatte på 2,4 procent.
2. januar 2013:
Danske ingeniørvirksomheder rykker op på den europæiske
top-300
Rambøll er nu blandt de ti største rådgivningsvirksomheder i
Europa. Det fremgår af rapporten Sector Review fra Svensk Teknik
och Design, udarbejdet i samarbejde med Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, FRI.
28. november 2012:
Svenstrup Skole i Aalborg vinder Future City 2012
Det blev 8.b fra Svenstrup Skole i Aalborg med projektet "Vision
City", der løb med førstepræmien på 20.000 kr. i Future City -
undervisningskonceptet, hvor folkeskolens 8.-9.-klasser agerer
rådgivende ingeniører og skaber en bæredygtig by.
5. november 2012:
State of the Nation: Dansk infrastruktur i bedring
FRI's State of the Nation-rapport viser, at tilstanden af danske
havne, lufthavne, jernbaner, vandforsyninger samt håndteringen af
affald er blevet forbedret de sidste fire år. Men kloakker,
offentlige bygninger og kommunale veje halter stadig
alvorligt bagefter samtidig med, at de offentlige
anlægsudgifter falder.
18. oktober 2012: Rådgivende
ingeniørers eksport falder
Rådgivende ingeniører ser mindre positivt på fremtiden end de
gjorde for blot et halvt år siden. En konjunkturmåling blandt
rådgivende ingeniørvirksomheder viser, at væksten er svag, men dog
positiv, samtidig har virksomhederne oplevet et markant fald i
eksporten siden april 2012.
20. august 2012:
Videnopgørelse 2012 - Rådgiverne forbedrer tiden efter
krisen
Der er ved at komme gang i forretningen for de rådgivende
ingeniørvirksomheder, samtidig investerer branchen i
opkvalificering af medarbejdere, forskning og udvikling. Det
fremgår af Videnopgørelse 2012, som FRI netop har
offentliggjort.
28. juni 2012: Rådgiverbranchen
øger igen indtjeningen
De rådgivende ingeniørvirksomheder har knækket kurven og kan for
første gang i tre år notere sig en stigende overskudsgrad. Det
fremgår af den seneste brancheanalyse, Statistisk
Branchebeskrivelse 2012, som FRI netop har udarbejdet.
4. juni 2012: SEAS-NVE
og FRI løsner snærende bånd
SEAS-NVE og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) har
udarbejdet samarbejdsaftale om køb og indberetning af
energibesparelser. En aftale, der gør det markant lettere for de
rådgivende ingeniører at indberette energibesparelser til
SEAS-NVE.
24. maj 2012:
Unge danske ingeniører igen blandt de bedste i Europa
Danmark måtte se sig slået af Holland, men løb med en flot
andenplads, efter to år i træk på førstepladsen.
26. april 2012:
Rekordhøjt ordreniveau giver optimisme hos rådgiverne
FRI's seneste konjunkturmåling viser at der for alvor er ved at
komme gang i hjulene hos de rådgivende ingeniører.
23. marts 2012:
Energiforliget sætter skub i energirenovering og
energieffektivisering
Med det nye energiforlig bliver der sat fokus på
energirenovering og en effektivisering af energispareindsatsen.
Tiltag, som FRI længe har efterlyst.
1. marts 2012:
Årets unge rådgiver blev Jacob Philipsen fra Rambøll
På FRI's Årsdag blev Jacob Philipsen fra Rambøll kåret
som årets unge rådgiver. Han får prisen for sin stærke faglighed,
sin kompetente projektledelse og ikke mindst sine evner for
kundehåndtering og formidling.
28. februar 2012:
Rådgivende ingeniører har styrket kerneforretningen
Den seneste medarbejderstatistik fra FRI viser en fremgang i
medarbejderstaben hos de nuværende medlemsvirksomheder på cirka 1
procent. Nyansættelserne sker især blandt ingeniører og teknisk
personale, og det lover godt for fremtidig vækst, vurderer adm.
direktør Henrik Garver.
22. februar 2012:
Erstat trængselskommission med en mobilitetskommission
Trængsel og mobilitet er ikke kun et københavnerfænomen - det er
en national udfordring. FRI opfordrer derfor regeringen til at
erstatte sin københavnske trængselskommission med en national
mobilitetskommission, der skal se på både infrastruktur,
billetpriser, arbejdsmønstre og digital adgang til arbejdspladser
og myndigheder.
20. oktober 2011: Rådgiverne
skruer forventningerne ned
Efter et optimistisk forår har de rådgivende ingeniørvirksomheder
nu dæmpet deres forventninger til fremgang. Ifølge nye konjunkturer
fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, har rådgiverne stadig
tiltro til øget vækst og beskæftigelse, men i mindre grad end
tidligere.
5. oktober 2011:
FRI udgiver vejledning om arbejdsmiljø i byggeprocessen
Har du styr på ansvarsfordelingen på din byggeplads? Med
udgivelsen "Vejledning om arbejdsmiljø i byggeprocessen" giver FRI
et overblik over, hvordan projekterende og rådgivere opfylder deres
forpligtelser i forhold til Arbejdstilsynets love og
regler.
6. september 2011:
Krisen bremser rådgiverbranchens forskningsindsats
Den økonomiske krise går hårdt udover de danske
rådgivervirksomheders satsning på forskning og efteruddannelse. Det
fremgår af Videnopgørelse 2011, som Foreningen af Rådgivende
Ingeniører (FRI) netop har offentliggjort.
6. september 2011:
Danske arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører oplevede
international fremgang i 2010
Med en vækst på 1,5 procent på de internationale markeder i 2010
er danske arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører
tilbage på vækstsporet.
23. august 2011: FRI:
Vækstplan er fornuftig, men for lidt
VK-regeringen har i dag lanceret vækstplanen "Holdbar
vækst" for at fremme væksten i Danmark. FRI tager positivt
imod den nye vækstplan, selvom direktør Henrik Garver betegner de
fleste tiltag som ganske små skridt på vej mod egentlig vækst.
8. juli 2011:
Rådgivernes 2010-regnskaber bærer fortsat præg af krisen
Den finansielle krise satte sit præg på 2010-regnskaberne for de
rådgivende ingeniørvirksomheder. Det viser den årlige
branchebeskrivelse fra FRI.
4. juli 2011:
FRI: Større kloakker er ikke løsningen på ekstrem-regn
Større kloakker er ikke svaret på de regnvandsmængder, der faldt
over København lørdag den 2. juli. Det handler tværtimod om at
adskille regnvand og kloakvand så meget som muligt, anbefaler
FRI.
12. maj 2011:
Gredstedbro Skole er vinder af Future City 2011!
Med projektet "Sun & Rain" løb 8.b fra Gredstedbro Skole af
med førstepræmien på 20.000 kr. i Future City 2011-finalen.
12. april 2011:
Unge danske ingeniører på førstepladsen i Europa
For andet år i træk er det en dansker, der løber med titlen som
årets unge rådgiver i Europa. De danske topplaceringer i
konkurrencen lover godt for fremtiden i rådgiverbranchen, vurderer
direktør Henrik Garver fra FRI.
24. marts 2011:
FRI: Væksten i rådgiverbranchen søger udenlands
Væksten i branchen for de rådgivende ingeniører finder nu primært
sted i udlandet, mens udviklingen i Danmark og Norden står stille.
Det fremgår af den seneste internationale medarbejderstatistik fra
FRI.
3. marts 2011:
Årets unge rådgiver blev Frank Schwartz fra COWI
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) har på sin årsdag i dag
kåret Frank Schwartz fra COWI som årets unge rådgiver. Hans solide
internationale erfaring og store faglige engagement gjorde udslaget
for kåringen.
24. februar 2011:
FRI: Energistrategi 2050 overser transport og
energibesparelser
Med Energistrategi 2050 rammer regeringen inden for skiven i
forhold til de anbefalinger, som danske eksperter er kommet med for
fremtidens energipolitik. Men vigtige områder som trafiksektoren og
energibesparelser mangler.
10. februar 2011:
Svag medarbejdernedgang hos de rådgivende ingeniører
Den seneste medarbejderstatistik fra FRI viser en lille
nedgang i medarbejderstaben hos de rådgivende ingeniørvirksomheder.
Men opsigelserne går uden om ingeniørerne og andre højtudannede, og
det lover godt for fremtidig vækst.
9. november 2010: FRI: Uambitiøs
finanslov
Finanslovsaftalen for 2011 er et udmærket stykke politisk håndværk
i en tid, hvor udsigten til et folketingsvalg i 2011 sætter klare
begrænsninger for reformer. Men det betyder, at udspillet mangler
nødvendige reformer og således kun i beskeden grad understøtter
mulighederne for fremtidig vækst.
21. oktober 2010: FRI:
Rådgiverbranchen forventer ny vækst
Ordrebeholdningerne er på vej op, og dele af byggebranchen
er på vej ud af den økonomiske krise. Det er de overordnede
konklusioner i den konjunkturmåling for oktober 2010, som FRI netop
har offentliggjort.
12. oktober 2010:
FRI: Store forhåbninger til nyt Videncenter
I FRI er der tilfredshed med etableringen af det nye Videncenter
for byggesektoren, der skal styrke digitalisering i byggeriet og
skabe øget produktivitet. Det kan øge vækstmulighederne i hele
byggebranchen, mener adm. direktør Henrik Garver.
12. oktober 2010:
Danske entreprenører, arkitekter og rådgivende ingeniører
begrænsede tabet på internationale markeder i 2009
Flere års vækst i den internationale omsætning hos de danske
entreprenører, arkitekter og rådgivende ingeniører blev i 2009
afløst af tilbagegang som følge af den globale
finanskrise.
6. oktober 2010:
Rådgiverbranchen tog hånd om medarbejderne i 2009
Trods den økonomiske krise blev der passet godt på medarbejderne
hos de rådgivende ingeniørvirksomheder i 2009.
28. september 2010: FRI:
Klimarapport er fremsynet, men kræver realitetstjek
Klimakommissionens længe ventede rapport opstiller de rigtige
ambitioner og rammer plet i sit fokus på energieffektiviseringer og
intelligent energiplanlægning. Men de foreslåede afgifter på
fossile brændsler skal igennem et realitetstjek for at sikre
Danmarks konkurrenceevne, lyder vurderingen fra FRI.
2. september 2010:
Krisen satte spor hos de rådgivende ingeniører i 2009
2009-resultatet for de danske rådgivende
ingeniørvirksomheder viser en øget omsætning for branchen. Men
sammenlignet med 2008 er der tale om faldende overskud for næsten
alle virksomheder. Den økonomiske krise har således sat tydelige
spor hos rådgiverne, konstaterer adm. direktør Henrik
Garver.
27. maj 2010: Dansker
vandt titlen som årets unge rådgiver i Europa
Med hele tre repræsentanter i top 10 dominerer unge danske
ingeniører i den europæiske rådgiverbranches konkurrence blandt
Europas unge rådgivere. Thomas Jensen, 31 år og ansat hos Orbicon |
Leif Hansen, vandt førsteprisen som årets "Young Professional",
mens to unge ingeniører fra Rambøll fik hædrende omtale.
15. april 2010: FRI: Opsvinget
er udskudt
Opsvinget er udskudt i rådgiverbranchen, hvor fremgangen fortsat
er svag og usikker. Vestdanmark ser dog mere positivt på
udviklingen end tidligere, fremgår det af den seneste
konjunkturundersøgelse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
FRI.
29. marts 2010:
Ny infrastrukturrapport understreger risiko for fremtidig
ingeniørmangel
Resultaterne af den netop offentliggjorte norske State of the
Nation-rapport understreger risikoen for alvorlig ingeniørmangel i
fremtiden. Rapporten bør ses som et advarselssignal til danske
politikere, vurderer Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.
25. marts 2010:
Krisen forstærker rådgiverbranchens internationalisering
Rådgivende ingeniørfirmaer med aktiviteter i Danmark oplevede
sidste år en global vækst i medarbejderstaben på hele 9 procent.
Det fremgår af den seneste internationale medarbejderstatistik fra
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.
4. marts 2010: Ny formand for
FRI
Peter Hostrup Rasmussen, COWI, afløser Søren Holm Johansen,
Rambøll, som formand for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.
Peter Hostrup Rasmussen spår de rådgivende ingeniører en bærende og
global rolle i fremtidens vidensamfund.
11. februar 2010: De rådgivende
ingeniører trodser krisen
Trods lavkonjunkturen lykkedes det de danske rådgivende
ingeniørvirksomheder at holde et stort set uændret antal
beskæftigede i kriseåret 2009. Det fremgår af den seneste
medarbejderstatistik fra FRI.
26. februar 2010 Grønt
væksttopmøde giver potentiale for international
førerposition
Regeringens planer om et grønt væksttopmøde i Danmark kan
få stor betydning for dansk eksport og vækst i de kommende år. Det
er en rigtig tilgang til de udfordringer, som Danmark og det
globale samfund står over for, vurderer adm. direktør Henrik Garver
fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.
27. januar 2010: Danske
rådgivere cementerer international vækst
Rapporten "Sector Review" som er udarbejdet af Svensk Teknik och
Design i samarbejde med FRI, viser at ud af 300 største
ingeniørvirksomheder i Europ, er Danmark stækrt repræstenteret med
12.
18. januar 2010: Vækstforum
bør forhindre nedlæggelsen af naturfag
Det vil være ødelæggende for Danmarks vækstmuligheder, hvis
naturfag må nedlægge undervisningen i naturfag. Sådan lyder
meldingen fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI. Konsulent
Thomas Overgaard Jensen peger på, at regeringens Vækstforum har en
stor opgave i at komme med forslag til, hvordan naturfaget kan
styrkes.
11. december 2009: Skoleelever
vandt dyst om fremtidens by
Eleverne fra Østerhøjskolen fra Ballerup har dystet mod
skoleklasser fra hele landet og blev i dag præmieret med 20.000
kroner for det bedste bud på fremtidens klimavenlige by.
27. november 2009: Konjukturer:
Rådgiverbranchens optimisme smitter af
De nye konjunkturtal bekræfter den begyndende optimisme, som vi
har kunnet spore i rådgiverbranchen de seneste måneder. Det vidner
om, at det generelle erhvervsliv har stabiliseret sig og også øjner
vækst, siger adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Henrik Garver,
27. november 2009:
FRI lancerer klimavision:
Ambitiøse klima-mål må ikke blokere for handling
FRI har fremlagt en klimavision, der kommer med tre
overordnede bud på målsætninger i kampen for at dæmme op for
klimaforandringerne og deres konsekvenser.
12. november 2009: FRI:
Klog finanslov med fokus på dimittendledighed
Det er klogt og fremsynet at føje en vækstpakke til
Finansloven for 2010, der fremrykker nødvendige offentlige
investeringer med fokus på energieffektivitet. Og det er især
positivt, at forliget sætter fokus på de dimittender, der i disse
år uddanner sig til arbejdsløshed. Det siger adm. direktør i
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Henrik Garver, i en kommentar
til finanslovsforliget for 2010.
6. november 2009: Fremsynet
globaliseringsaftale med skønhedsfejl
Der er mange gode elementer i globaliseringsaftalen,
som sikrer gode forhold for forskning og uddannelse i de kommende
tre år. Men vi savner, at aftalen tager højde for de langsigtede,
negative konsekvenser.
29. oktober 2009: FRI øjner
stabilitet i erhvervsklimaet trods presset byggeri
De seneste konjunkturer fra Danmarks Statistik bakker op om de
tendenser, som vi i et par måneder har kunnet se i branchen for
rådgivende ingeniører. Erhvervsklimaet er ved at stabilisere sig og
danne grobund for vækst
18. september 2009:
Rådgiverbranchen plejer forskning og uddannelse trods
finanskrisen
Trods finanskrisen fastholdt de rådgivende ingeniører
investeringer i forskning, uddannelse og udvikling i 2008. Det er
et meget vigtigt signal om stabilitet og overskud til at satse på
fremtiden, vurderer FRI, ud fra foreningens seneste
Videnopgørelse.
6. august 2009: Godkendt
resultat for rådgiverbranchen i 2008
De danske rådgivende ingeniørvirksomheder har i 2008 øget
omsætningen med 14 % og fastholdt en solid
indtjening. Spredning af risici på flere markeder og indenfor
forskellige sektorer har skabt en robusthed der gør, at
branchens samlede resultat overrasker positivt.
3. juli 2009: Udbud af
miljøopgaver styrker viden og innovation
Opgaver for i alt 19 mio. kr. som DMU (Danmarks
Miljøundersøgelser) årligt udfører for Miljøministeriet skal
fremover i udbud. Sådan lyder beskeden fra Miljøminister Troels
Lund Poulsen.
26. maj 2009: Stor pulje til
digitale byggeprojekter
Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri vil give støtte
til byggeprojekter med en digital dagsorden. Støtten har form af
målrettet eksperthjælp, og der er stadig midler tilbage.
23. april 2009: Rådgivende ingeniører stabiliserer
sig på højt niveau
Nedgangen i byggeriet fortsætter, men de rådgivende
ingeniørvirksomheder trodser krisen og sikrer fortsat vækst gennem
styrkepositioner på en række andre delmarkeder. Det slår den
seneste konjunkturmåling fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører
fast.
26. marts 2009: Rådgivernes
internationalisering styrker Danmark
Blandt Europas 300 største rådgivende ingeniørvirksomheder, er ni
danske virksomheder repræsenteret. Det viser en rangliste,
Sector Review, fra Svensk Teknik och Design, der rangerer
virksomhederne i forhold til omsætning og antal medarbejdere.
26. februar 2009: Medarbejderfremgang
i rådgiverbranchen
På trods af finanskrisen og økonomisk afmatning har den rådgivende
ingeniørbranche i 2008 oplevet en markant medarbejdervækst. 1.100
flere medarbejdere har fået deres daglige gang i
rådgivervirksomhederne i 2008, svarende til en medarbejdervækst på
10 pct.
20. februar 2009: Syv
organisationer foreslår ny plan for energibesparelser
En markedsplads for energibesparelser og en energisparefond er
vejen til at sætte skub i energibesparelserne. Det foreslår syv
medlemmer af Klima- og Energiministerens Koordinationsudvalg i et
forslag til ny organisering af energispareindsatsen
10. februar 2009: Fornuftig udmelding fra
Vismændene
Anbefalingen om at lempe på kommunernes bygge- og anlægsloft, som
i dag kom fra Vismændene, bliver taget godt imod hos Foreningen af
Rådgivende Ingeniører (FRI). Adm. direktør, Henrik Garver, mener,
at Vismændenes udmelding er bedre sent end aldrig.
6. februar 2009: Enighed
om nye veje i klima- og energipolitiken
Byggeerhvervet kan og bør spille en stor rolle i den fremtidige
energispareindsats - 40 procent af det danske energiforbrug bruges
i bygninger. Derfor var Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Byggeri,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører samt TEKNIQ Installatørernes
Organisation i går værter ved en konference på Christiansborg.
30. januar 2009: FRI hilser det
nye trafikforlig velkommen
I FRI er det ikke kun aftalens fokus på den kollektive trafik, som
bliver positivt modtaget. De ekstra fire milliarder, der er blevet
afsat, er ifølge Henrik Garver et godt skridt på vejen.
26. januar 2009:
Danmark i front på vandforskning skal sikre global
eksport
Den 29. januar i København præsenteres resultater fra en lang
række danske forskningsprojekter indenfor vand og spildevand.
23. januar 2009: FRI har kåret årets
yngre rådgiver
Nu er spændingen blevet udløst. Årets yngre FRI-rådgiver er blevet
kåret - og det har ikke været let, for der er mange gode kandidater
i bunken.
19. januar 2009: Manglende
energimærkning er et problem
Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, FRI, går i rette med Energistyrelsens status over
manglende energimærkning af bygninger i kommunerne.
29. december 2008: Evaluering dumper
energihandlingsplan
Et enigt byggeerhverv genkender kritikken i evalueringsrapport på
energispareområdet. Elselskaberne er dumpet, og den danske
energisparindsats må snarest muligt gentænkes
8. debember 2008: FRI
giver Regeringens plan et 7 tal på den nye skala
Regeringens investeringsplan for infrastruktur og trafik er en
effektiv plan, der er med til at sikre, at vi på transportområdet
er klar til at imødegå fremtidens klima- og energiudfordringer.
18. november 2008: : Ny
undersøgelse fra FRI vurderer nationens tilstand
For første gang nogensinde er den samlede tilstand af Danmarks
infrastruktur blevet vurderet. Den nye undersøgelse, som Rambøll
har udarbejdet for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, samler
de mange delelementer, der findes om infrastrukturens tilstand i
Danmark i en rapport: State of the Nation.
11. november 2008: Bedre
information er vejen frem for energirigtigt byggeri
Danskerne vil gerne bygge energirigtigt og energirenovere deres
hjem. Men det kræver, at de i processen bliver informeret og
rådgivet bedre om bl.a. energirigtige byggematerialer, der både kan
hjælpe med at nedsætte varmeregningen for danske forbrugere men
også sænke CO2-udslippet. Det viser en ny undersøgelse,
som MEGAFON har udarbejdet for DI Byggematerialer og Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, FRI.
August 2008: 2007 rekordår for
rådgiverbranchen
De danske rådgivende ingeniørvirksomheder har i 2007 øget
omsætningen med 12 % og sat en ny rekord for indtjening.