Young Happy People

Nominer en ung rådgiver fra din virksomhed til Årets unge FRI-rådgiver 2018

Har du branchens dygtigste unge medarbejder ansat i din virksomhed? Og vil du bidrage til, at Danmark fortsat ligger helt i top, hvad angår talentudvikling?

- Så tilmeld en ung kollega, som i sin arbejdsindsats viser den rådgivende ingeniørbranche fra sin bedste side!

- En kollega, som tilfører noget ekstra, viser samfundsansvar, er innovativ og kommunikativ og desuden i besiddelse af lederpotentiale.

Hvad får vinderen?
Vinderen vil blive kåret på FRI’s Årsmøde d. 1. marts 2018. Prisen består – ud over æren – af deltagelse i FIDIC Young Professionals Management Training Programme. Programmet vil give vinderen grundlæggende værktøjer til at udvikle sig både som medarbejder og potentiel leder samt adgang til et stort, internationalt netværk (læs mere). Programmet starter i februar 2018, og som afslutning på forløbet vil vinderen få betalt sin rejse og sit ophold på den internationale FIDIC-EFCA-konference 2018, som afholdes i Berlin, Tyskland i september 2018.                    

Hvad får de bedst placerede?
FRI indstiller op til fem af de bedste unge FRI-rådgivere til den europæiske konkurrence EFCA Young Professional of the Year 2018. De indstillede FRI-rådgivere får betalt rejse og ophold til FIDIC-EFCA-konferencen 2018 i Berlin. Her vil vinderen af EFCA-konkurrencen blive kåret.

I år vandt Jens Meyer fra Atkins titlen som Årets unge FRI-Rådgiver for hans naturlige lederevner og evne til at skabe nye tekniske løsninger, der blandt andet er kommet til udtryk i projektet omkring den nye bane København – Ringsted. De øvrige finalister var i alfabetisk rækkefølge:

Ask Tonsgaard Brüel, Sweco Danmark, for projektet Etablering af et nyt forbehandlingsanlæg hos Ribe Biogas; Per Primdahl Kristensen, Rambøll, for projektet New Container Terminal, Nuuk; og Trine Stausgaard Munk for projektet Cloudburst resiliency planning study in New York City”. 

FRI indstiller desuden den af de danske kandidater, som klarer sig bedst i konkurrencen EFCA Young Professional of the Year til FIDICs globale Young Professional-konkurrence. Det var i 2017 Ask Tonsgaard Brüel, som blev en ud af to runners-up i Europa.

Betingelser for at deltage

  • Rådgiveren skal være født d. 01.01.1982 eller senere
  • Rådgiveren skal have bidraget med ekstraordinære løsninger til mindst ét projekt. Det kan være ved tekniske løsninger i form af miljørigtige, innovative, bæredygtige eller energibesparende løsninger
  • Rådgiveren skal indstilles af virksomheden
  • Rådgiveren skal have potentiale til at blive projektleder på større/komplekse projekter

Hvordan?

FRI modtager forslag til nominerede frem til d. 1. december 2017, kl. 13.00.

  • Indsend kandidatens nominering ved at udfylde skabelonen, som du kan downloade her og send den til gh@frinet.dk. Skabelonen kan udfyldes på dansk eller engelsk
  • Overflødigt materiale vil blive bedømt negativt

Bedømmelsen

Juryen består af:

  • FRI’s formand Carsten Toft Boesen, NIRAS
  • FRI’s 2. næstformand Alex Fraenkel, MOE
  • Formand for KTC’s Faggruppe for Ledelse, Lars Olsen, Teknik og Miljø, Hjørring kommune 
  • FRI’s direktør Henrik Garver
  • Formand for FRI Young Professionals Mette Blond, COWI

Kriterierne for bedømmelsen vil være:

  • Kvaliteten af ekstraordinære tekniske løsninger/metoder, som tilgodeser miljø, innovation, bæredygtighed og/eller energiforbrug
  • Kandidatens resultater – f.eks. stilling (i forhold til alder), uddannelse, eventuelle anerkendelser i form af legater, priser e.l. og potentiale som fremtidig leder i branchen
  • Kundens vurdering af rådgiveren

Spørgsmål til konkurrencen e-mailes til Gitte Hartmeyer på gh@frinet.dk.

Du kan læse om tidligere års vindere og meget andet på siden her