Debatindlæg: Bekymrende lidt fokus på Danmarks kloakker

Oven på endnu et skybrud argumenterer FRI for bedre vedligeholdelse af Danmarks kloakker og øvrige infrastruktur.

Af Henrik Garver, adm. direktør i FRI
D. 1. september 2014 i Sjællandske Næstved, Sjællandske Slagelse, Nordvestnyt Kalundborg, Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde

FINANSLOV: Kloakkerne, repræsenterer en investering på op mod 500 mia. kr. og vurderes til at have et vedligeholdelsesefterslæb og investeringsbehov på 20-55 milliarder kroner.

Når bilpendleren hver dag kører ned i samme hul i vejen, når skoleeleverne går glip af undervisning på grund af dårligt indeklima, og når borgere selv skal betale for kloakering, så de undgår oversvømmelser, er det udtryk for manglende fokus på vores infrastruktur.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, har i sin seneste State of the Nation rapport fra 2012 konkluderet, at der på ni enkeltområder inden for infrastruktur er behov for en styrket indsats for at sikre hensigtsmæssig vedligehold og fremtidssikring af infrastrukturen.

Som en opfølgning på State of The Nation-rapporten fra 2012 har FRI gennemgået partiernes holdninger til vedligehold af offentlig infrastruktur, som de fremgår af partiernes hjemmesider samt parti-og principprogrammer.

Analysen viser, at det kun er meget få partier, der har beskrevet, hvordan vi som samfund bedst bevarer værdien af landets infrastruktur. Fælles for alle partier er, at INGEN har sat konkrete beløb af til vedligehold. Vi taler om samfundsværdier for mellem 2100 mia. til 3000 mia. kr. svarende til 113 til 162 procent af Danmarks BNP (i løbende priser) i 2013, som ikke et eneste af de politiske partier har afsat økonomi til at vedligeholde.

Ude af øje..

Det er typisk jernbaner og veje, der nævnes af flest partier, mens kloakker, vandforsyning og den offentlige bygningsmasse ikke har samme bevågenhed.

Det er bekymrende, når eksempelvis kloakkerne, der repræsenterer en investering af op mod 500 mia. kr. og vurderes til at have et vedligeholdelsesefterslæb og investeringsbehov på 20-55 mia. kr., knap nok nævnes.

Ude af øje, ude af sind lader til at være kutymen, men de seneste års mange skybrud har vist konsekvensen af den holdning.

Det er samtidig dybt problematisk, at ingen af de politiske partier tør sætte økonomi på de helt nødvendige investeringer i vedligehold af vores centrale offentlige infrastruktur. Infrastrukturen er selve kernen i den danske velfærdsstat. Manglende vedligehold vil betyde, at vi sender en markant regning videre. Og vedligehold kræver, at investeringer faktisk prioriteres, og ikke blot er tomme ord. Jeg savner den aktive politiske prioritering, hvor vi passer på de værdier vi har skabt.

Vedligeholdelse

Forhåbentlig vil forhandlingerne om næste års finanslov vise, at vores politikere bredt tager ansvar og sætter fokus på vedligeholdelse og fremtidssikring af landets infrastruktur. Det vil der være god fornuft i, fordi det er langt billigere at vedligeholde løbende end at reparere, når først skaden er sket. En COWI-undersøgelse viser, at de danske kommuner tilsammen kan spare over tre mia. kr. om året ved rettidigt vedligehold af veje. Det samme gælder for offentlige bygninger så som daginstitutioner, skoler, plejehjem m.m. Det koster hver dag i øget energi og varmeforbrug og uhensigtsmæssige arbejdsgange. Derudover er der hele problematikken omkring indeklima.

Hvad dårligt indeklima koster i tabt indlæring hos landets børn og unge kan man ikke sætte økonomi på, men i et samfund, hvor vi skal leve af vores viden er det en dårlig investering ikke at have et godt og sundt indeklima, der fremmer indlæring.

Der er nok at tage fat på. Finanslov 2015 er en god anledning til at tage fat og udvise politisk ansvar for de værdier, vi har skabt i Danmark.

Forhåbentlig vil forhandlingerne om næste års finanslov vise, at vores politikere bredt tager ansvar og sætter fokus på vedligeholdelse og fremtidssikring af landets infrastruktur. Det vil der være god fornuft i, fordi det er langt billigere at vedligeholde løbende end at reparere, når først skaden er sket.