Nat ,-lysstriber

Presset fra private trafikudbydere kræver modsvar fra DSB og Movia

Kronik: Lovgiverne og den kollektive trafik sakker bagud, og det får kun det private til at skrue op for konkurrencen, mens vi venter på en ny politisk plan

AF Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI. Børsen den 12. marts 2019

Det var trafikpolitisk tankevækkende, da Børsens Niels Lunde forleden hudflettede det offentlige trafikselskab Movia og dets syn på kunderne i sagen om proteststormen mod bussernes køreplaner. Forbrugerne bør kunne stole på de kollektive trafikløsninger - at man ved, hvornår tog og busser kommer, at regulariteten er i top, og at det er let at finde rundt i køreplanerne for unge såvel som ældre borgere.

Og mens busserne svigter, og danskerne sidder fast i bilkøer, gør teknologigiganter sig klar til at løse trængselsproblemer. Gad vide, hvilket servicemæssigt modsvar Movia vil have i en ikke så fjern fremtid, hvor forbrugerne i stedet kan sætte sig ud i en selvkørende bil?

Det privates indtog
Man skal ikke opleve ret mange svigt, før man mister tilliden til den kollektive trafik. Ikke mindst aflyste S-tog og forsinkede regionaltog kan stresse hovedstadens pendlere, der risikerer at nå for sent frem på kontoret eller i børnehaven for at hente børn.

Så forsøger man selv at løse sine trafikproblemer på anden vis, vel at mærke hvis der er et reelt og attraktivt alternativ. Bilkøerne vokser ikke blot i hovedstadsområdet, men også i og omkring en række større byer herhjemme. Tusindvis af danskere står med en mobilitetsudfordring, der kan være med til at sende væksten ud i et slæbespor.

Derfor efterlyser vi en national mobilitetsplan. Vi er rigtigt mange, der spændt venter på, hvad regeringen vil spille ud med trafikpolitisk, herunder hvordan den vil investere i ny infrastruktur.

Jeg har noteret mig, at både DI, Dansk Metal og Dansk Erhverv i herværende avis længe har efterlyst en langsigtet investeringsplan.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) tilslutter sig organisationernes opfordring. Til inspiration har vi udarbejdet analyserapporten "Fremtidens mobilitet - fire scenarier for 2035", som vi håber regeringen - både den nuværende og den næste - lader sig inspirere af.

Et af spørgsmålene i rapporten er, hvor stor en del af udviklingen beslutningstagerne vil overlade til private aktører og deres teknologiske opfindsomhed.

Det er eksempelvis næppe sidste gang, at politikerne står over for en Uber-mobilitetsløsning, der udfordrer en hel branches serviceniveau og selvforståelse - i det her tilfælde taxiernes - eller at beslutningstagerne må forholde sig til elcykler, eldrevne løbehjul og skateboards, der farer afsted på cykelstierne for at nå hurtigt frem.

Et landsmedie døbte forleden nogle af problemerne i København "løbehjulskrigen".

Politiske problematikker
Den private opfindsomhed og foretagsomhed er stor, men lovgiverne synes ofte at være et skridt bagefter.

Særligt spændende bliver det at se, hvordan beslutningstagerne vil håndtere tjenester med selvkørende dele- og udlejningsbiler, når de teknologisk er køreklare til at blive sat ind i den storkøbenhavnske trafik. Regeringens egne embedsmænd i Vejdirektoratet har sat 2035 som muligt gennembrudsår. Der kan synes længe til, men ikke meget længere end de ti år, trafikinvesteringsplaner typisk kigger frem.

Hvilke rammer vil Folketinget give sådan et lukrativt, privat marked med selvkørende dele- og udlejningsbiler? Hvilke modydelser vil politikerne kræve på samfundets vegne? Skal man forpligte udbyderne til også at yde service til tyndt befolkede områder? Hvor meget af den trafikale afvikling og infrastruktur bør man overlade til udenlandske virksomheder, med risiko for at Danmark bliver sårbart over for fjendtlige handlinger? Og hvordan undgår man et overvågningssamfund, hvor danskernes færden registreres, og persondata udnyttes på en måde, der er alt andet, end hvad vi forbinder Danmark med?

Efterlyser langsigtet plan
Set med kollektive trafikbriller er et af de helt store spørgsmål: Hvad vil det servicemæssige modsvar være fra DSB og Movia, hvis man hurtigere og mere bekvemt kan nå frem i en selvkørende bil?

I dag kan man sidde i et tog og forberede sig på dagens møder. Det vil man også kunne i en selvkørende bil på et tidspunkt.

Uanset privat opfindsomhed vil der være behov for, at det offentlige også investerer i bl.a. metro og letbaner. Det er trængselsmæssigt urealistisk, at private aktører - intelligente og individuelle trafikløsninger eller ej - kan løse mobilitetsudfordringerne alene.

Derfor opfordrer vi landspolitikerne til at komme med en national mobilitetsplan, der giver plads til private initiativer i god balance med offentlige løsninger.

En plan, der samtidig gør Danmark klar til at udnytte de banebrydende teknologiske muligheder, som vi i FRI netop har skitseret i vores scenarierapport.

Kategoriseret under: