FRI Kommentar: Letbane – positivt for Københavns kollektive trafik

Foreningen af Rådgivende Ingeniører ser positivt på den netop indgåede trafikaftale, der blandt andet betyder, at der skal etableres en letbane i Ring 3-korridoren fra Lundtofte/DTU via Herlev og Glostrup til Ishøj.

20. juni 2013

"Man ved fra andre byer med letbaner, at der er 'return on investment' i letbaneløsningen, fordi den er relativt billig at etablere i forhold til traditionelle tog, men letbaner kan fortsat transportere mange passagerer hurtigt og med høj frekvens, som vi kender det fra metroen.

En letbane vil betyde et stort løft af den kollektive trafik i Ring 3-korridoren. Hvis den kollektive trafik skal have værdi for brugerne, er det vigtigt, at der er sammenhæng på tværs af de eksisterende kollektive trafiktilbud. Og letbanen vil netop give den sammenhæng, og vil betyde, at hovedstadsområdet får et fleksibelt skinnebårent system, der går på tværs af fem S-togsfingre.

Det understøtter mobilitet af arbejdskraft, og er samtidig med til at forebygge yderligere trængsel på vejene, da letbaner, som tog, har en bedre evne til at flytte folk fra privat til kollektiv trafik," siger administrerende direktør i FRI, Henrik Garver.

Læs mere om trafikaftalen.

Skinner 295*197