Hul i asfalt

Kommunalpolitikere tager kviklån i veje og broer

Pressemeddelelse: FRI's State of the Nation-rapport giver de kommunale veje bundkarakter og konkluderer, at der er et væsentligt efterslæb og behov for en forstærket indsats for at forebygge i tillæg til en markant styrkelse af vedligeholdet.

Veje, der ikke bliver vedligeholdt eller fornyet, koster vækst, mobilitet, trafiksikkerhed og kørekomfort. – Bilister må køre langsommere på hullede veje, og risikoen for ulykker øges, hvis vejunderlaget ikke er optimalt. FRI’s nye State of the Nation 2016-rapport viser, at der stadig er et væsentligt efterslæb på det kommunale vejnet. Et efterslæb der formentlig kun vil vokse sig større, fordi kommunerne hvert år afsætter færre penge på at vedligeholde deres veje. Ligeledes viser en opgørelse, at godt 38 % af de kommunalt ejede broer har et større vedligeholdsbehov. Regningen lyder på godt 1,4 mia. kr., hvilket er mere end dobbelt så højt som opgørelsen i 2012.

”De kommunale veje og broer udgør 95 % af det danske vejnet, og derfor er det et stort problem for samfundet, at det kommunale vejnet er præget af mange års lappeløsninger, manglende vedligehold og i værste fald mangel på lappeløsninger. De dårlige veje går ud over trafiksikkerheden og efterlader Danmark med en utilstrækkelig robusthed af den samlede vejinfrastruktur, ” siger administrerende direktør i FRI, Henrik Garver.
De kommunale veje får, på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst, karakteren 2,5 og en nedadgående fremtidig tendens, fordi kommunernes budgetter til vejvedligehold bliver stadig mindre. Kommunernes investering i vejvedligehold er faldet med 10-15 % siden 2007, hvor de overtog en væsentlig del af de gamle amtsveje ved strukturreformen.

”Vi efterlader en større regning til senere, fordi genopretning af den mangelfulde infrastruktur bliver langt dyrere når opgaven bliver udskudt. Populært sagt tager vores politikere et kviklån i den kommunale infrastruktur i disse år. Jo længere kommunerne venter med at reparere vejene, des dyrere bliver det,” siger Henrik Garver, der forklarer, at en vej består af mere end blot det øverste lag asfalt. Det underliggende bærelag skal fx sikre mod nedsivende vand, og går der først hul på det, kan det blive en bekostelig affære at udbedre skaderne.

Den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI har tidligere beregnet, at når kommunerne sparer 1 mio. kr. årligt på vejvedligehold, koster det samfundet over 5 mio. kr.

”Beregninger fra Infrastrukturkommissionen viser, at spildtid i trafikken årligt koster samfundet 13 mia. kr., og at regningen kan stige til 25 mia. kr. i 2020, hvis ikke vi har et ordentligt vejnet, der kan håndtere den stigende trafik. Så der er ingen økonomiske undskyldninger for ikke at prioritere vedligehold af det kommunale vejnet,” slutter Henrik Garver.