Pressemeddelelse: Ny udbudslov: stadig risiko for høje tilbudsomkostninger

Den nye udbudslov har mange gode takter, men en central knast risikerer dog at føre til øgede tilbudsomkostninger uden at skabe mere værdi i de offentlige indkøb.

5. december 2014

Med forslaget til en ny udbudslov bliver der sat tre centrale succeskriterier for offentlige indkøb: (1) Den offentlige sektor skal have mest muligt ud af sine indkøb, (2) de omkostninger, der er forbundet med indkøb for både de offentlige kunder og de private leverandører, skal minimeres, (3) den offentlige efterspørgsel skal anvendes, så den fremmer kvalitetsudvikling, innovation og bæredygtighed.

Det er tre succeskriterier, som FRI grundlæggende støtter. FRI har da også været repræsenteret i det lovforberedende udbudslovsudvalg. De offentlige indkøb, særligt på de områder hvor det offentlige køber rådgivende ingeniørydelser, handler om at skabe langsigtet værdi for samfundet. FRI har tidligere dokumenteret, at de rådgivende ingeniørvirksomheder i 2013 brugte mere end 500 mio. kr. alene i tilbudsomkostninger. Hvis vi sammenligner tallet med tilbudsomkostningerne for rådgivende ingeniørvirksomheder i eksempelvis Storbritannien, er der tale om et tal, som er 300 mio. kr. for højt. Derfor er ambitionerne med den nye udbudslov et skridt i den rigtige retning.

”Med den kommende udbudslov vil der blandt andet blive åbnet op for øget dialog før og under udbuddet. Det vil forhåbentlig betyde, at transaktionsomkostningerne vil falde, fordi misforståelser undgås. Samtidig må det forventes at medføre færre annullerede udbud, fordi der bliver skabt større klarhed om succeskriterier og kundernes værdier, inden der afgives et endeligt tilbud” siger Henrik Garver, administrerende direktør i FRI.

Men selvom FRI har siddet med i udbudsudvalget, er der fortsat en central knast i lovforslaget. Der er ikke sat et maksimalt tal for, hvor mange bydende en indkøber kan invitere til at byde på en opgave, eller hvordan antallet af bydende virksomheder hurtigt reduceres. Derfor kræver det, at de offentlige indkøbere selv har øje for omkostningssiden, når de anvender de mere fleksible udbudsformer.

”Den øgede fleksibilitet, der er i den nye udbudslov, er generelt en styrke. Men den har også en bagside. For at transaktions- og udbudsomkostninger ikke skal eksplodere, kræver det et langt mere bevidst valg omkring, hvor mange private leverandører den offentlige indkøber tager dialog med i udbudsprocessen. FRI’s erfaring, som støttes af de præcise regler der ligger i Tilbudsloven, er, at tre leverandører typisk er fornuftigt og tilstrækkeligt, når der er tale om projekter, hvor de mere fleksible former anvendes.” siger Henrik Garver.

FRI vil i de kommende år have et stærkt fokus på området og vil arbejde for, at offentlige indkøbere bruger deres sunde fornuft, når de skal indkøbe rådgivningsydelser.

”Som samfund er der ingen, der har interesse i, at det offentlige køber ind på en måde, hvor der er unødigt høje transaktionsomkostninger for leverandører og udbydere. Og når der ikke ligger faste rammer om dette i lovgivningen, så er det vigtigt, at vores offentlige kunder selv har blik for, at unødigt komplicerede indkøbsprocesser både er dyre for de virksomheder, der byder og i interne medarbejderressourcer hos de offentlige indkøbere og derfor i sidste ende også i skattekroner” slutter Henrik Garver.