Kaplaklodser

Branchen godt repræsenteret på Folkemødet

Dette års Folkemøde var ikke kun præget af det forestående valg, det var også præget af et stærkt fremmøde af medarbejdere fra den rådgivende branche.

Rambøll deltog i 17 debatter med emner så forskellige som bæredygtig byudvikling, byggeriets produktivitet, Femern-forbindelsen og DK2050-projektet. Sidstnævnte handler om livskvalitet i fremtidens danske byer.

Grontmij havde arrangeret sit eget debatarrangement under overskriften: Hvem er det nye Apple og det næste Viborg? 

COWI deltog i debatter om innovation i byggeriet, bæredygtig byudvikling og energirenovering.

Og sidst men ikke mindst havde FRI's Young Professionals for at skabe begejstring om ingeniørkunst sammen med IDA gjort det muligt for børn og barnlige sjæle at bygge fremtidens huse i kaplaklodser. Ungdomspolitikere fra forskellige partier var desuden med i en konkurrence om, hvem der på 20 min. kunne komme med det bedste bud på fremtidens bæredygtige hus.