Blåt verdenskort

Debat: Udviklingsstrategi har et win-win-potentiale

Af Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Bragt i Altinget den 9. februar 2017

Den nye strategi bevæger dansk udviklingspolitik i den rigtige retning. Men succesen afhænger af villigheden til at satse strategisk på danske styrkepositioner og sætte handling bag intentionen om nytænkende, modige og risikovillige partnerskaber.

Partnerskaber er business-as-usual
Partnerskabstanken er ikke nybrud. Når danske rådgivende ingeniørfirmaer udfører projekter i udviklingslandene, sker det altid i partnerskab med lokale aktører. Det vil sige de lokale myndigheder, lokale virksomheder, lokale og internationale NGO-er og så videre.

I samarbejde løser vi kritiske problemer i udviklingslandene, og vi skaber udvikling gennem private investeringer, teknologioverførsel, kompetenceopbygning og uddannelse af de menneskelige ressourcer. Det medfører nye private jobs, fremmer lokalt iværksætteri og skaber nye virksomheder.

Det er præcis, hvad udviklingslandene ønsker og har behov for. Derfor er partnerskabstanken og øget fokus på privat sektor involvering også en vigtig prioritet i den nye strategi.

Masser af investeringskapital - ingen projekter
Men dansk udviklingsbistand kunne gøre en større forskel, hvis vi turde satse benhårdt på den danske styrkeposition: projektudvikling.

For en af de største udfordringer i -udviklingssektoren- er manglen på egnede -bankable- projekter, som kapital- og investeringsfonde med flere kan investere i.

Der skal med andre ord udvikles projekter, som investorerne vil sætte deres penge i.

Umiddelbart kunne det være infrastrukturprojekter inden for energi, vand, tele og transport, hvis sådanne projekter kan give et fornuftigt -return on investment-. Men også andre områder, for eksempel sundhed, uddannelse, landbrug og turisme, kunne komme i spil.

Det er bestemt ikke -af det onde- for udviklingslandene, hvis der i privat regi eller som OPP opføres hospitaler, skoler eller universiteter. Så længe der tages de fornødne lokale sociale, kulturelle og miljømæssige hensyn.


Øremærk danske midler til danske virksomheder
Danske rådgivende ingeniørfirmaer og andre danske virksomheder har rigtig meget at bidrage med inden for de nævnte sektorer, både de klassiske infrastruktursektorer og de nyere inden for sundhed og uddannelse.

Men hvis der ikke er nogen, der kan eller har råd til at udvikle sådanne projekter fra idé til virkelighed gennem først feasibility-studier og dernæst projektbeskrivelse, forretningsplan og investeringsplan, sker der ikke ret meget. Så bliver de pæne ord i den nye udviklingspolitiske strategi ikke til virkelighed.

I dag afsætter IFU og Danida mfl. kun midler til delvis dækning af omkostningerne til at udvikle et projekt. Og det er desværre ikke nok, hvis et dansk konsulent- eller rådgivende ingeniørfirma skal udvikle et projekt. Som firmaer har de interesse i at skabe projektet, ikke i at drive det efterfølgende.

Dermed opstår der et gab mellem dem, der har forretningsmæssig interesse i at eje og drive en forretning i et udviklingsland, og dem, der har indsigt i, om det kan lade sig gøre.


Projektudvikling skal prioriteres
Det bør være en dansk prioritet at styrke forudsætningerne for bæredygtig vækst og privat jobskabelse i udviklingslande, men det kræver, at gabet mellem viden og investorer gøres mindre. Derfor bør en større del af udviklingsbistanden aktiveres i projektudvikling.

Og set med danske øjne er mange danske virksomheder oplagte partnere til dette arbejde.

Hvis vi bliver stærke til at levere -bankable projects-, så vinder både udviklingslandene og Danmark. Særligt da de internationale finansieringsinstitutioner (IFIs), for eksempel den Europæiske Investeringsbank, Verdensbanken og den relativt nye asiatiske infrastrukturinvesteringsbank (AIIB), efterspørger investeringsprojekter.

Et yderligere tiltag vil være, at Danmark arbejder for, at en større del af vores multilaterale bistand til IFI's øremærkes til projektudvikling gerne i nordiske trust funds, som det tidligere har været afprøvet.

Det vil yderligere være til gavn for både udviklingslandene og for Danmark altså en win-win.