Gammel klode

Debat: Udviklingsstrategi skal bekæmpe korrupt adfærd

Af Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Bragt i Altinget den 9. marts 2017.

Korrupt praksis er rationelt for den enkelte, men er ekstremt skadeligt for samfundsudviklingen i de lande, hvor det foregår (se bl.a. Chabal & Daloz 1999). Og i en række udviklingslande er det desværre skinbarlig virkelighed, hvilket svækker effekten af de gode intentioner, der ligger bag stribevis af udviklingsprojekter.

Med den nye udviklingspolitiske strategi bliver der fra dansk side drejet på en del af de håndtag, som kan bidrage til at ændre den virkelighed. Men en strategi er ikke nok i sig selv. Hvad er konsekvenserne i dag, og hvori består mulighederne i morgen?

Det er to spørgsmål, som det er værd at uddybe set fra perspektivet af de private rådgivende ingeniørvirksomheder.

Korrupt adfærd er lose-lose
Når private rådgivervirksomheder møder korrupt praksis, er det ofte skadeligt for projekterne. Det medfører forsinkelser, manglende betalinger, manglende godkendelser og ultimativt; at gode projekter ikke bliver gennemført.

Det er skadeligt for de lande, hvor projekterne skulle gennemføres, og det er skadeligt for de virksomheder, som har arbejdet på projekterne.

Og konsekvenserne er faktisk værre end blot det enkelte projekt: Private virksomheder skal ikke møde den udviklingspolitiske virkelighed ret mange gange, før de begynder at overveje, om de skal levere deres ydelser i de pågældende markeder (eller delsektorer i enkelte lande).

Så er det, at det for alvor bliver et udviklingspolitisk problem. Når gode virksomheder trækker sig fra et marked, så bliver implementeringen af fremtidige projekter overladt til de, der ikke oplever, at den udviklingspolitiske virkelighed er en begrænsning. Hermed konverteres win-win til lose-lose.

Business integrity og antikorruption 
Business integrity og begrænsning af korrupt praksis bør være et væsentligt element i en ambitiøs udviklingspolitisk satsning. Og det er en naturlig overbygning på den udviklingspolitiske strategi.

Når private virksomheder arbejder med en høj grad af integritet (og det gælder bl.a. de danske rådgivende ingeniørvirksomheder, som typisk følger FIDIC Integrity Management Systemet eller tilsvarende), kan de være med til at udbrede den forretningsetiske standard, som vi kender og forventer; de principper for god regeringsledelse, som vi ligeledes ofte stiller krav om, men hvor det som leverandør ikke altid er oplevelsen, at de i dag efterleves i den udviklingspolitiske virkelighed.

Hvordan kan det gribes an, så vi fastholder de dygtige virksomheder i de risikable markeder, og dermed høster den udviklingspolitiske gevinst, der skabes, når korrupt praksis ikke længere er rationelt for den enkelte?

Bekæmp pression
Helt enkelt handler det om at anerkende, at korrupt praksis i dag kan være rationelt for den enkelte. På trods af lokal lovgivning og indsats.

Når vi har denne erkendelse på plads, skal vi arbejde på at fjerne de væsentligste pressionsmuligheder, som gør denne praksis mulig. Det er her, vi skal arbejde med overbygningen til den udviklingspolitiske strategi.

Det handler om at sikre et beredskab på de danske ambassader, så virksomheder, der udsættes for pres, kan få hjælp frem for at måtte vælge at forlade et marked. Denne mekanisme fungerer i varierende grad allerede i dag.

Garantimekanismer
Men endnu vigtigere er det at udvikle garantimekanismer for rådgivningsleverancer, hvorved den gidseltagning, der kan ske gennem manglende betalinger, falder bort. Hermed falder incitamentet til korrupt praksis bort.

Optimalt skal det ske i international skala, men alene en dansk indsats vil have en positiv effekt. Det er to enkle greb, som reelt bygger oven på de intentioner, der ligger i den udviklingspolitiske strategi, og hvor de instrukser, der skal til, ligger i naturlig forlængelse af ambassadernes opgaver – og intentionerne i EKF.

Lovgivningen bliver truslen 
Med få enkle værktøjer vil den udviklingspolitiske strategi, og ikke mindst ambitionen om en styrket involvering af private virksomheder, kunne bidrage til at understøtte reel vækst og udvikling – ikke blot på de enkelte projekter, men på lang sigt.

Når pressionsmuligheden ved korrupt praksis er væk, forsvinder gevinsten – og tilbage står, at den lokale lovgivning bliver en reel trussel. Dermed vil korrupt praksis ikke længere være rationelt. Det fremmer om noget udvikling.