Håndtryk, folk i baggrunden

Lad os få flere nuancer og perspektiv i debatten om det offentliges brug af konsulenter

Debat: Debatten om det offentliges brug af konsulenter er meget relevant, men foregår desværre på et absolut overfladisk niveau. Viden og erfaringer bør efter behov kunne flyttes rundt i et tæt samarbejde mellem det offentlige og den private sektor. Det er en forudsætning for grøn omstilling og eksport af teknologi.

Af Tom Heron direktør for energi, miljø, vand, plan og digitalisering  i NIRAS, bestyrelsesmedlem i FRI og formand for FRI's Energiudvalg, Jyllands-Posten den 30. maj 2019

Jeg indrømmer, at jeg er én af dem, som gentagne gange og med stor forundring har bevidnet, hvordan højtprofilerede konsulenter har udregnet såkaldte effektiviseringspotentialer i det offentlige. Potentialer af størrelser, som man med reel indsigt i de konkrete brancher umuligt kan få øje på i den virkelige verden. Blandt eksemplerne er de estimerede besparelser i forsyningssektoren (vand, spildevand og fjernvarme) og senest en beregnet effektivisering ved omstrukturering af jordforureningsområdet på 50 mio. kr. pr. år.

Jeg kan meget godt forstå, at denne del af konsulentydelserne til det offentlige fremkalder hævede øjenbryn en del steder. Konsulenter hyres dog ind til et tusindtal af forskellige opgaver lige fra samfundsmæssige analyser over it og digitalisering til renovering af vuggestuer mv.

En stor del af det offentliges konsulentforbrug ligger inden for it, datasikkerhed og digitalisering. Desværre har der været nogle dyre og meget uheldige implementeringer af fællesoffentlige it-systemer. Disse projekter fylder forståeligt nok meget i det samlede mediebillede.

Vi må dog ikke glemme, at digitalisering af en lang række systemer og borgerrettede processer rummer store reelle (!) potentialer for forbedringer af den offentlige service med væsentligt lavere omkostninger: mere for mindre.

For at udløse disse potentialer, udvikle og idriftsætte en række værktøjer og systemer er der brug for kompetencer og erfaringer, som ikke findes i ret mange af de offentlige organer. Deres kerneopgaver er nogle andre, og derfor er kompetencerne målrettede i disse andre retninger. I bestemte faser af projekter, der handler om at udvikle og implementere nye systemer og teknologier, er eksterne konsulenter derfor helt nødvendige og tilfører stor værdi.

Gennem de seneste mere end 100 år har vi i Danmark opbygget en yderst velfungerende infrastruktur såvel over som under jorden. Vore forsyningstekniske anlæg til vand-, spildevand-og varmeforsyning misundes verden over for en meget høj effektivitet og sikkerhed samt lave forbrugerpriser. Disse forsyningsanlæg er skabt gennem et mangeårigt samspil mellem offentlige udbydere og private tekniske rådgivere samt entreprenører.

Det offentlige udbyder opgaver, i takt med at samfundets behov udvikler sig, og de tekniske rådgivere foreslår de løsninger, som er optimale i de givne situationer.

I denne model fokuserer det offentlige på de samfundsmæssige servicebehov, og de tekniske spidskompetencer bevares i de private firmaer som grundlag for yderlige, faglig udvikling og eksport. Det vil være et stort samfundsøkonomisk skud til egen fod, hvis disse private arbejdspladser skal veksles til offentlige i et forsøg på at reducere det offentliges indkøb af konsulentassistance.

Dels vil det være yderst vanskeligt for kommuner og stat at opretholde det nødvendige ekspertiseniveau, dels vil det være vanskeligt for dem at foretage det tekniske design og projekteringsarbejde tilsvarende effektivt som hos de rådgivende ingeniører, der i dag udfører arbejdet i hård, international konkurrence. Endelig vil det betyde, at de offentlige beslutninger og indkøb på det tekniske område ikke vil kunne foregå uvildigt, fordi den tekniske specialistviden kun ville være tilgængelig hos de leverandører og entreprenører, som lever af at sælge specifikke løsninger og komponenter, og derfor - ganske naturligt - vil favorisere egne produkter.

Jeg kommer fra en virksomhed, som blandt meget andet har stor aktivitet inden for planlægning, forsyning og miljø samt digitalisering af disse sektorer. Vi samarbejder blandt andet med en lang række kommuner og forsyningsvirksomheder med planlægningsopgaver (kommune-, klima-, energi-, affalds-, vandforsyningsplaner osv.) samt udbud, kontrahering og byggestyring af en lang række anlægsprojekter.

En række opgaver, som den enkelte kommune kun lejlighedsvis står overfor, og hvor det er meget vigtigt at kunne inddrage viden og erfaring fra en række tilsvarende opgaver andre steder i Danmark - og i visse situationer også fra opgaver internationalt.

På den slags opgaver giver det ingen mening at reducere anvendelsen af konsulenter og udføre opgaverne selv ude i kommunerne. Gjorde man det, ville kommunerne være nødt til at søge både flere folk, ressourcer og faglige løft, men opgaverne ville i langt de fleste tilfælde stadig blive løst med meget smallere kompetencer og på et langt smallere erfaringsgrundlag end ved at inddrage de rette eksterne konsulenter.

Endvidere er mange af planopgaverne 4- årige og mange typer af anlægsprojekter tilsvarende sjældne i mange kommuner. De ansatte specialister vil derfor vanskeligt kunne udnyttes optimalt i de mellemliggende perioder. Dette vil ikke bare fordyre og forringe løsningen af de offentlige opgaver, det vil også flytte dybdefaglige specialister fra det private til det offentlige.

Hvilket leder til næste pointe. Hvis Danmark skal gå forrest, sætte gode eksempler og være frontløber i den grønne omstilling, så skal vi arbejde målrettet med holdbare, bæredygtige effektiviseringer og eksport af teknologi og viden.

Bæredygtige effektiviseringer får man gennem langsigtet fokus på høj kvalitet og innovation. Det kræver, at vi har blikket stift rettet mod at gøre ting bedre (lettere, mere intuitivt, lækrere), billigere (samlet for anlæg, drift og ved endof-life) og med mindre aftryk på jordens ressourcer og miljø. Eksport af teknologi og viden kommer, når man skaber grobund for vækst og innovation i den private sektor, og når vi kan vise danske showcases, hvor udenlandske kunder kan komme og se fuldskala-implementeringer på danske virksomheder, forsyningsanlæg mv.

Dette kalder på, at det offentlige i samarbejdet med de private skal efterspørge kvalitet og cirkulær tænkning og give gode rammer for langsigtede effektiviseringer.

Det kalder ikke på, at man skal ansætte specialister i offentlige og offentligt ejede institutioner, fordi man ser unuanceret på et konsulentforbrug i det offentlige og forståeligt nok har et horn i siden på et lille udsnit af konsulenterne, som har stået for helt urealistiske og fejlbehæftede estimater af effektiviseringspotentialer mv.

 

 

Kategoriseret under: