Pressemeddelelse: Erhvervsskolereform kan afhjælpe ingeniørmangel

Den nye erhvervsskolereform er tiltrængt. Højt frafald og vigende optag er nemlig en sørgelig realitet for de fleste danske erhvervsuddannelser i dag. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, vurderer, at den nye erhvervsskolereform vil gøre det mere attraktivt for unge at starte erhvervskarrieren med et svendebrev. Det kan i sidste ende også afhjælpe fremtidens ingeniørmangel.

25. februar 2014

Danske erhvervsskoleuddannelser har i generationer bidraget til, at danske håndværkere hører til blandt de dygtigste og fagligt mest kompetente håndværkere i verden. Håndværkere, der misundes i andre lande og som danske rådgivende ingeniører dagligt har et frugtbart samarbejde med. Den førerposition skal for alt i verden fastholdes. Derfor er erhvervsskolereformen tiltrængt.

"I dag er desværre sådan, at det kun er cirka hver anden elev, der gennemfører. Taberen er både samfundet og den enkelte elev. En kommende erhvervsskolereform skal derfor sikre, at erhvervsuddannelserne gøres attraktive, og ikke blot er "sidste udvej". Alternativet er, at vi om få år vil mangle kvalificeret faglært arbejdskraft. Og det vil skade dansk erhvervsliv - ikke mindst bygge- og anlægsbranchen," siger Henrik Garver, administrerende direktør i FRI.

Trinbræt for fremtidens ingeniører

Antallet af ingeniørstuderende med en håndværkerbaggrund er halveret over de seneste ni år, hvis erhvervsskolereformen bliver en succes, vil talentmassen, der søger videre på bl.a. ingeniøruddannelserne, derfor blive yderligere styrket - og samtidig vil vi få flere færdiguddannede kandidater, der har en praktisk forståelse. Det er en styrke ikke blot på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, men generelt.

FRI har gennemført en analyse blandt rådgivende ingeniørvirksomheder, der tilsammen beskæftiger 79 procent af alle ansatte i den rådgivende ingeniørbranche. Ifølge analysen mangler tre ud af fire virksomheder ingeniører, mens knap halvdelen angiver, at de oplever 'en særlig mangel på nyuddannede ingeniører med en faglært baggrund'. FRI har også bedt de adspurgte virksomheder pege på, hvad de anser som den største fordel ved, at håndværkere sandsynligvis får nemmere adgang til en universitetsuddannelse, når erhvervsskolereformen bliver vedtaget. Lige knap halvdelen sætter kryds ved dobbeltsvaret, at det både øger antallet af ingeniører og sikrer, at vi får ingeniører med en anderledes profil end de ingeniører, der kommer med en klassisk STX-baggrund.

Henrik Garver administrerende direktør i FRI, tolker svarene som en understregning af, at erhvervsskolerne skal være fødekæde for flere ingeniører med praktisk erfaring.

"Der mangler ingeniører, og her kan erhvervsskolerne være en vigtig del af den fødekæde. Samtidig viser vores analyse, at kombinationen af faglærte og ikke-faglærte ingeniører vil styrke dynamikken på arbejdspladserne og derved øge innovation, entrepreneurship og videndeling. Vi ved også fra vores samarbejdspartnere, at ingeniører med en faglært baggrund er efterspurgte," siger han. 

Vigtig reform for Danmark

Valget af ungdomsuddannelse bør ikke indebære et fravalg af en videregående uddannelse. Det er vigtigt, at en erhvervsuddannelse ikke bliver en stopklods for videre uddannelse. Flere tydelige højniveauspor på erhvervsuddannelserne vil med stor sandsynlighed øge søgningen til de videregående uddannelser. Dermed kan reformen af erhvervsuddannelserne også bidrage til at afhjælpe den mangel på medarbejdere, vi allerede i dag oplever inden for en række af de tekniske og naturvidenskabelig fag, bl.a. jernbaner, broer og konstruktioner, miljøteknik, energi og stærkstrøm. Og kan en erhvervsskolereform både resultere i flere dygtige faglærte og øge optaget og den talentmasse, der søger ind på bl.a. ingeniøruddannelserne, så vil det i alle henseender være en vigtig reform for såvel de unge, som vælger deres fremtidige karriere, som for de virksomheder, der får glæde af, at flere kan udleve deres talenter - og styrke dem gennem hele livet.