EFCA winners 2017

Sweco Danmark-rådgiver i top-3 som årets unge rådgiver i Europa

Pressemeddelelse: Irske Paul Doherty fra den geotekniske rådgivende ingeniørvirksomhed Gavin and Doherty Geosolutions er fredag middag blevet kåret som årets unge rådgiver i Europa (European Young Professional of the year). Vinderen af den prestigefyldte konkurrence blev fundet på den internationale EFCA Conference i Industriens Hus i København.

Danske Ask Tonsgaard Brüel fra Sweco Denmark blev en ud af to runners-up, mens vinderen af den danske pris, Årets unge FRI-rådgiver, Jens Bøttcher Meyer fra Atkins fik hædrende omtale.

”Det europæiske felt har igen i år været virkelig stærkt. Så det, at vi med Ask Tonsgaard Brüel får en dansk kandidat med i runner-up feltet, er imponerende. At de danske rådgivende ingeniørvirksomheder hvert år kan stille med unge kandidater, der er blandt de stærkeste talenter i Europa, understreger, at den danske rådgivende ingeniørbranche kan tiltrække og udvikle talenter. Det er til gavn for Danmark, for de danske rådgivende ingeniørvirksomheder og for de unge, der kan se sig selv i en karriere, hvor de er med til at forandre verden”, udtaler Henrik Garver, adm. direktør i FRI.

Mere information

  • Læs mere om konferencen på www.efca2017.eu
  • EFCA er European Federation of Engineering Consultancy Associations
  • Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI er det danske medlem af EFCA

Læs EFCA's pressemeddelelse her