FRI Fokus Case: FRI's drejebog i praksis

Broconsult brugte FRI's drejebog og tilhørende beregningsopgaver, da de havde en skoleelev i praktik. Opgaverne gav et godt kendskab til begreber og procedurer i ingeniørfaget.

Broconsult er en rådgivende ingeniør virksomhed på ca. 17 ingeniører og bygningskonstruktører.

Kasper Munk Mortensen, Broconsult

(Foto: www.broconsult.dk)

Hvem: Kasper Munk Mortensen, civilingeniør hos Broconsult

Hvad: Har brugt FRI's drejebog for praktikophold

Hvorfor: For at give praktikanten en lærerig oplevelse

Praktikanter kommer som regel gennem privat netværk, så det er ikke hverdagskost at finde på aktiviteter til en folkeskoleelev.

Broconsult brugte derfor blandt andet beregningsopgaverne fra FRI's drejebog.

"Det er mit indtryk, at vores praktikant fik meget ud af at kigge på opgaverne, selv synes jeg, at kvaliteten af opgaverne er høj. Opgaverne er meget præcise og strukturerede, og der er god sammenhæng i mellem de forskellige delopgaver. Derved stifter praktikanten på en overskuelig måde bekendtskab med forskellige begreber og procedurer," udtaler Kasper Munk Mortensen, Broconsult - og tilføjer, at skulle der komme endnu en praktikant på besøg, så vil de igen gøre brug af opgaverne.

Denne artikel er en del af "FRI Fokus nr. 1" - læs mere her.

Kategoriseret under: