Hånd med lup 702

FRI Fokus nr. 1: Din faglighed bliver en mangelvare

FRI Fokus sætter i første udgave spot på, hvordan din virksomhed kan involvere skoleelever, så der vækkes interesse for ingeniørfaget og naturvidenskab. Der er gode råd og erfaringer fra andre.

Vis din faglighed og ekspertise frem og hjælp ingeniørens overlevelse.

Interessen for ingeniørfaget og naturvidenskab er under pres. Mest af alt fordi folkeskole- og gymnasieelever ikke ved, hvad en ingeniør rent faktisk laver.

Som rådgivende ingeniør lever du af din ekspertise og faglighed. Du ser løsningerne og perspektiverne, og giver uvildig rådgivning, så dine kunder kan træffe den rigtige beslutning. Du er garanten for, at huset ikke styrter sammen, at der opnås energibesparelser eller at processerne optimeres.

Giv faklen videre til næste generation, så ingeniøren og den høje faglighed ikke går tabt.

Står din virksomhed og pønser på at involvere skoleelever på arbejdspladsen, vil du i denne udgave af FRI Fokus finde gode råd og praktisk hjælp til, hvordan alle får mest ud af indsatsen. Du vil også kunne læse artikler om andres erfaringer, og hvad de får ud af at invitere unge mennesker indenfor på ingeniørarbejdspladser.

Case: Johansson & Kalstrup bruger skolepraktik aktivt og får færdiguddannede ingeniører retur til Varde

Hjælp til det gode praktikophold

Hvis du klør dig selv i håret, hver gang en praktikant banker på døren, så er der hjælp at hente. FRI har udarbejdet en drejebog, så du er rustet til at modtage praktikanter og give dem en god indføring i din virksomhed og faget generelt.

Vi har også 10 beregningsopgaver, som du kan bruge direkte eller benytte som inspiration.

Case: Beregningsopgaverne er en overskuelig introduktion til ingeniørfagets begreber

Hent FRI's drejebog for skolepraktik

Jet-Net bryder isen

Jet-Net.dk er et initiativ, der arbejder for at øge interessen for naturvidenskabelige fag for folkeskole- og gymnasieelever.

De arrangerer aktiviteter som besøgsdage og karrieredage, samt skræddersyede forløb. Så brug Jet-Net's ekspertise, netværk og aktiviteter, så flere elever kan komme helt tæt på din hverdag og opleve på førstehånd, hvordan viden løser problemer i praksis.

Case: Den dybe tallerken ER opfundet - gymnasieklasse får smag for realistiske opgaver

Hvorfor være en del af Jet-Net-samarbejdet?

Video: Matematikopgaver har pludselig et formål

(FRI Fokus er et nyhedsbrev FRI sender ud ca. 8 gange årligt, hvor vi går i dybden med et enkelt emne.)