Young happy, nyt format

FRI Fokus nr. 3: Årets unge FRI Rådgiver 2015

Har I Årets unge FRI Rådgiver 2015? FRI Fokus retter denne gang søgelyset mod konkurrencen Årets unge FRI Rådgiver 2015. Vi ønsker at vise, hvordan deltagelse i konkurrencen er med til at udvikle og styrke unge talenter, så der kommer fokus på den rådgivende ingeniørbranche som helhed.

Vi har talt med adm. direktør Carsten Toft Boesen, NIRAS om hans begrundelse for at indstille Stefan Schmidt, der vandt konkurrencen i 2014, og med Anne Rosborg, COWI (vinder i 2013), om hvilket udbytte hun har haft af konkurrencen, og hvad prisen og FIDIC Young Professionals Management Training Programme har haft af betydning for hende og COWI. Jurymedlem og FRI-direktør Henrik Garver fortæller desuden om konkurrencens udvælgelseskriterier.

Invitation til konkurrencen om Årets unge FRI Rådgiver

 

Carsten Toft Boesen, NIRAS: Hele branchen vinder

I foråret 2014 vandt den 32-årige NIRAS-ingeniør Stefan Schmidt prisen som Årets unge FRI Rådgiver. FRI har talt med hans øverste chef, adm. direktør Carsten Toft Boesen, som i udgangspunktet ikke var specielt begejstret for at indstille en medarbejder til konkurrencen:

"Som udgangspunkt er jeg egentlig ikke den store tilhænger af den slags konkurrencer, jeg synes ikke, det er særlig dansk. Når vi så gjorde det alligevel, var det for at være med til at udbrede kendskabet til NIRAS og den rådgivende ingeniørbranche ved at vise folk, hvad det egentlig er, vi går og laver. At kunne vise et projekt og en stærk medarbejderprofil frem i en sådan konkurrence er en god måde at profilere den rådgivende ingeniør på. Og så er jeg samtidig overbevist om, at konkurrencens fokus på de unge i den grad bidrager til at øge rekrutteringen til vores branche". Læs hele interviewet

 

FRI-direktør: Kundekontakten er afgørende

Som medlem af juryen til konkurrencen "Året unge FRI Rådgiver", fortæller Henrik Garver om bedømmelseskriterierne for 2015:

"Overordnet vægter vi de samme ting, som tidligere, nemlig de faglige kvaliteter, den gode kundekontakt, samt den innovative tilgang. Evnen til at kunne finde de nye løsninger, som skaber værdi for kunden. Tilsammen er det de kvaliteter, der er kendetegnende for den gode rådgiver. Tidligere har vi haft et stærkere fokus på lederegenskaber, hvilket vi i år har valgt at nedtone. Årsagen er, at vi ønsker at gøre konkurrencen mere fair på tværs af branchens mange unge talenter. Det er immervæk ikke mange 30-årige, der er kommet lige så langt i karrieren og har opnået så stor ledererfaring som en, der er fem år ældre. Derfor fylder ledererfaring mindre og den gode kunderelation mere", siger Henrik Garver.

 

Tidligere års vindere

2014: Stefan Schmidt, NIRAS

2013: Anne Rosborg, COWI og Kristoffer Vrang, Rambøll

2012: Jacob Phillipsen, Rambøl

2011: Frank Schwartz, COWI

2010: Thomas Jensen, Orbicon

2009: Douglas A. Marrett, Grue og Hornstrup

 

FIDICs Young Professionals Management Training Programme

Programmet hviler på to ben: Lederuddannelse og etablering af et internationalt netværk med andre unge ledere. Kombinationen af de to forbereder dermed også deltagerne på at lede internationale teams, hvilket er en god og brugbar erfaring at tage med tilbage til sin virksomhed.

Programmet er åbent for alle.

Det endelige program for 2015 er endnu under udarbejdelse.

Se FIDIC Young Professionals Management Training Programme 2014

 

Hvor meget tid kræver det?

Flere mindre virksomheder har udtrykt bekymring for, hvor tidskrævende deltagelse i en konkurrence som Årets FRI Rådgiver er. Blandt andet tager det tid at få en kunde til at komme med en udtalelse om den indstillede medarbejder. Vi har derfor udviklet et ansøgningsskema, der skulle lette processen.

Ansøgningsskema

 

FRI-YP-vinder:

Fik globalt netværk, større udsyn og skærpede lederevner

Anne Rosborg vandt prisen som Årets Unge FRI-Rådgiver 2013, sammen med Kristoffer Vrang fra Rambøll. Prisen gav dem mulighed for at følge FIDICs træningsprogram, et intenst forløb med fokus på ledelse og organisationsteori. Sammen med 70 deltagere fra hele verden fik de indblik i, hvordan forskellige landes kultur har betydning for, hvordan man driver virksomhed. En viden Anne har taget med tilbage til COWI.

Læs hele interviewet

 

6 gode grunde til hvorfor din virksomhed bør tilmelde en FRI-rådgiver:

  1. God markedsføring af virksomheden (NIRAS fik i 2014 over 25 presseomtaler)
  2. Bedre holdånd i virksomheden
  3. Attraktiv arbejdsplads for kommende medarbejdere
  4. Dygtigere medarbejdere efter deltagelse i FIDIC-programmet
  5. Øget anerkendelse af den rådgivende ingeniørbranche
  6. Flere unge til ingeniørfaget