Statistik og undersøgelser

FRI udarbejder løbende en række undersøgelser og statistikker om branchen.

Konjunkturmåling: 2 gange årligt undersøger FRI branchens forventninger til beskæftigelse og ordrebeholdning i de kommende 3 og 6 måneder.

Brancheundersøgelse: Hvert år indsamler FRI data om medlemsvirksomhedernes omsætning, overskud, medarbejderantal, firmastørrelse, eksport, etc. De deltagende medlemsvirksomheder modtager en udførlig rapport inklusiv en individuel benchmark-analyse. Derudover offentliggøres 'Statistisk Branchebeskrivelse' og 'Videnopgørelsen', som giver et opsummerende overblik over undersøgelsen.

Lønstatistik: En gang årligt udarbejdes en lønstatistik for branchens virksomheder, som er baseret på den københavnske ERFA-gruppe.

Rådgiverindeks: Indekset udarbejdes 2 gange årligt og viser prisudviklingen i branchen.

Her på siden offentliggøres også andre relevante undersøgelser og statistikker som fx Sector Review, som udarbejdes af vores svenske søsterorganisation STD-företagen, og EFCA Barometer, som er en europæisk konjunkturmåling for den rådgivende ingeniørbranche.

FRI Fokus nr. 2: Går du glip af en guldgrube af informationer?

26. maj 2014

FRI Fokus handler denne gang om, hvordan du får mest ud af FRI’s Brancheundersøgelse, så den understøtter din virksomheds forretningsudvikling – og hvorfor den er mest værdifuld, når du indberetter dine virksomhedsdata.

FRI-undersøgelse: Reform skal sikre flere, faglærte ingeniører

26. september 2013

I forbindelse med den kommende erhvervsskolereform har FRI foretaget en undersøgelse blandt 16 medlemsvirksomheder, som til sammen beskæftiger 79 % af hele medarbejderstaben, om ingeniørmangel, efterspørgsel efter ingeniører me...

Undersøgelse: Ingeniørmangel i FRI’s virksomheder

08. august 2012

FRI har undersøgt behovet for arbejdskraft både aktuelt og på længere sigt i medlemsvirksomhederne. Undersøgelsen dækker 80 % af FRI's medlemmer og viser en akut mangel på 164 medarbejdere inden for miljø-, olie-, gas-, offshor...