Spildevand

Vandsektorlov: Uklare styringsredskaber skader spildevandsarbejdet

DEBAT: Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og Foreningen af rådgivende ingeniører (FRI) efterlyser klare strukturer, som kan sikre samarbejdet i vandsektoren.

Af Søren Gais Kjeldsen, Formand for KTC og Jesper Nybo Andersen, Formand for FRI

Altinget 26. november 2014

Det langtrukne evalueringsarbejde og de efterfølgende forhandlinger om en ny vandsektorlov nærmer sig sin afslutning. KTC og FRI mener dog, det stadig er nødvendigt at fremhæve nogle centrale udfordringer, som de to organisationer finder det nødvendigt at adressere i den nye vandsektorlov.

Påtrængende behov for bedre koordinering
Efter at forsyningsselskaberne blev udskilt, har kommunerne konstateret, at det er blevet sværere at varetage den fornødne helhedsplanlægning: Konflikterne spidser til de steder, hvor man ikke kan finde enighed om, at spildevandsplanlægningen skal ses i sammenhæng med den øvrige planlægning af såvel byområder, det åbne land som vandløbsindsatsen. Rådgiverbranchen og de kommunaltekniske chefer er derfor enige om, at det er til skade for helheden og til skade for at opnå de bedste løsninger for samfundet.

KTC og FRI: Lav årlig drøftelse af selskabernes investeringer
En løsning vil være at finde en måde at sikre en højere grad af koordinering mellem kommuner og vandselskaber. Spildevandsplanerne skal være bindende for vandselskaberne. KTC og FRI foreslår desuden, at selskaberne hvert år skal udarbejde en investeringsplan, som så skal godkendes af kommunen, før denne sendes til forsyningssekretariatet. Det har den fordel, at kommunernes godkendelse ligger tidligt på året og giver mulighed for drøftelser om, hvorvidt kommunens planlægning også stemmer overens med selskabernes planlægning. Denne godkendelsesmetode vil kunne erstatte den nuværende takstgodkendelse og dermed være en forenkling.

Taksterne skal dække mere end spildevandsbehandlingen
Med de stigende udfordringer, kommunerne har med tilpasning af den nuværende infrastruktur til klimaændringerne, er det vigtigt, at der er en rimelig fordeling af provenuet mellem vandselskabernes behov for midler til investering og drift og myndighedernes behov for finansiering af planlægningsindsatsen og indsatsen i forhold til klimatilpasning i byerne og det åbne land.

Vi mener, at det er nødvendigt med en stærkere struktur på samarbejdet mellem kommune og selskab om den faktiske realisering af de spildevandsplaner, kommunerne har udarbejdet, så der kommer demokratisk kontrol, og det kan en godkendelse af investeringsplanen medvirke til. Det vil betyde, at sektorplanerne kan sikres koordineret med investeringsplanerne og derved i højere grad sikre gennemførelsen af den kommunale planlægning, så byrådet har mulighed for at sikre helhed i den lokale planlægning og styre kommunens udvikling - også selv om vandselskaberne på sigt slutter sig sammen.