FRI årsmøde 2017

FRI Årsmøde 2017

FRI inviterer til årsmøde torsdag den 2. marts i Industriens Hus under overskriften: Kravene til fremtidens rådgivere - klimatilpasning, bæredygtighed og produktivitet.

Temaet for Årsmøde 2017: Kravene til fremtidens rådgivere - klimatilpasning, bæredygtighed og produktivitet

Kom og hør keynote Märtha Rehnberg fra Dare Disrupt: ”Den brændende platform, mulighederne og udfordringerne: Klimaforandringer, klimatilpasning – krav til CO2-udledning fra bygninger og forsyning og fastholdelse af danske styrkepositioner”

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt holder oplæg om ”Klimaforandringer, effektivisering og produktivitet: regeringens ambitioner og krav til den danske forsyningssektor”

Herefter kan du vælge mellem to breakout-sessioner:

FORSYNING: Hvad betyder en ny forsyningsstrategi og en evt. åbning af energiforliget? 
Tre oplæg fra Lars Therkelsen, HOFOR; Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme og Lars Aagaard, Dansk Energi.

BYGGERI: Hvilke overvejelser kendetegner bygherrens strategi og projekter, og hvad skal fremtidens rådgiver levere? 
Tre oplæg fra Peter Mering, Danica Ejendomme; Rikke Faaborg, By & Havn samt Jacob Steen Møller, DTU Campus Service.

Sidst på dagen vil der være kåring og præsentation af Årets unge FRI Rådgiver 2017.

Efter årsmødet byder foreningen på en forfriskning som afslutning på dagen.

Tilmelding - Senest d. 26. februar 2017

Tid og sted:
Industriens Hus, København
Torsdag den 2. marts 2017, kl. 13.30-17.00