Konference: Juridiske udfordringer i bygge & anlæg

Et år er gået siden AB-udvalget offentliggjorde de nye almindelige betingelser for bygge- og anlægsarbejder, AB 18. Konferencen her vil belyse, hvad der virker, og hvor der stadig er knaster.


 

I juni sidste år kulminerede års arbejde med revision af AB 92 og ABT 93, da AB-udvalget offentliggjorde de nye almindelige betingelser for bygge- og anlægsarbejder, AB 18.

Formålet med revisionen var at sikre et transparent og effektivt aftalesystem. At skabe et system, der var fremtidssikret, og som var mere internationalt genkendeligt. Et år er gået, og vi ser på, hvad der virker, og hvor der stadig er knaster.

Indlæg og paneldebatter vil tage deltagerne gennem de erfaringer, der på godt og ondt, er gjort det forgangne år, herunder:

  • Forsikringer i byggeriet
  • Det nye konfliktløsningssystem og VBA’s nye procedureregler
  • Konsortier og samarbejder
  • Digitalt byggeri – nye typer juridiske udfordringer?
  • Appendikser – erfaringer
  • Retsstillingen ved brug af ”nye materialer”
  • Aktuelle udbudsretlige problemstillinger
  • Nyere voldgiftspraksis
Sidst opdateret 08-11-2019 af Tine Lautrup Christensen

Læs mere