Level(s) - fælles europæisk certificering

Level(s) definerer et fælles sprog for bæredygtighed og introducerer 16 indikatorer til måling af bæredygtigheden fordelt på 6 overordnede emner (Macro Objectives). Særlig de danske rådgivende har bidraget væsentligt til den endelige udgave fra EU.

For yderligere information kontakt Majbritt Juul, chef for energipolitik og bæredygtighed på mail: mj@frinet eller telefon: 35 25 37 46

22. okt. 2020: Level(s) er lanceret i EU

Det nye fælleseuropæiske framework for bæredygtighed, Level(s), kan nu findes i en officiel udgave. Vi kan glæde os over, at mange af vores input er kommet med. Fx har vi haft fokus på, at bæredygtighed både skal tænkes kvalitativt og kvantitativt, at bæredygtighed kræver en stor indsats i programmeringsfasen, og at Level(s) ikke må blive for kompliceret. Det sidste er ikke helt lykkedes endnu, men der bliver fremover udviklet en stribe guides og hjælpeværktøjer, der skal gøre det enklere at arbejde med bæredygtighed i projekterne. Her vil vi også være aktiv deltager. Det er godt nyt for byggebranchen på tværs af fagligheder og landegrænser i EU.

Du kan læse mere om LEVEL(s) på EU's site herunder. 

Om Level(s)

Level(S) er EU-Kommissionens bud på en fælles forståelsesramme og metode til evaluering af bygningers bæredygtighed. Med Level(s) kan man vurdere bygningers miljøpåvirkninger og estimere byggeriets totaløkonomi til opførelse, drift, vedligeholdelse over dets levetid.

Læs mere om de indledende tanker omkring arbejdet med level(s)

Den danske test af Level(s) koordineres af Danske Arkitektvirksomheder i samarbejde med FRI, Bygherreforeningen, Green Building Council Denmark og DI Byg. Erfaringerne analyseres af Statens Byggeforskningsinstitut, og testen støttes økonomisk af Realdania, Grundejernes Investeringsfond og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Du kan læse resultatet af den danske test af Level(s) her. 

I alt har 16 danske virksomheder og organisationer testet Level(s): AI Arkitekter og Ingeniører, Arkitema Architects, COWi, Dissing+Weitling, DEM Danish Energy Management, DOMINIA A/S, EKJ rådgivende ingeniører, Ekolab Aps, FRAME, Frandsen & Søndergaard, Krydsrum Arkitekter, MOE, Rambøll, SWECO Danmark og Årstiderne Arkitekter.