Kursusrække: "Fra ingeniør til rådgivende ingeniør" - 1. del 2023

Målgruppe

Kursusrækken henvender sig primært til yngre og nyansatte ingeniører, der ikke – eller måske kun i begrænset omfang – har kendskab til arbejdsgangene i en rådgivende ingeniørvirksomhed. Vi bruger ordet ingeniør her, men mener alle rådgivere uanset uddannelse.

Feedback fra sidste års kursusrække

Evalueringerne fra sidste års kursusrække havde et gennemsnit på 4,5 ud af 5 mulige. Du kan se udtalelser fra tidligere kursister i folder.

Formål

For at kunne navigere og lykkes som rådgivende ingeniør, er det ikke tilstrækkeligt blot at være teoretisk velfunderet. Der er også behov for et grundlæggende kendskab til branchens parter, typiske interessekonflikter, relevante kommercielle overvejelser, samarbejdsformer – og en række yderligere forhold, man som ingeniør ikke automatiske har med sig i bagagen.

Formålet med kursusrækken er at bibringe deltagerne såvel forståelse som praktiske værktøjer, der gerne skulle lette overgangen fra at være ingeniør til at blive rådgivende ingeniør. Med afsæt i en introduktion til branchens organisering og relevante parter, behandler kursusrækken praktiske, kommercielle og juridiske emner fra de indledende tilbudsovervejelser over projekteringsfasen og frem til entreprenørens aflevering.   

Hensigten er at give deltagerne et konkret kompetenceløft, men derudover også at introducere dem til en række relevante overvejelser, der på sigt gerne skulle munde ud i en bedre og mere forudsigelig projektafvikling.

Der vil typisk være 2 undervisere på hvert kursus.

Varighed

FRI’s kursusrække er tænkt som en 1-årig efteruddannelse. Kurserne afholdes med tre moduler á 3 ½ time i hvert halvår, henholdsvis februar, april, juni og august, oktober, november 2023.

Kurserne afholdes såvel i København som i Kolding.

Vær opmærksom på, at man ikke kan nøjes med at tilmelde sig et enkelt kursus, men at man skal tilmelde sig første del bestående af 3 moduler.

Er man interesseret i anden del allerede på nuværende tidspunkt, kan Winnie Toft sende en kalenderinvitation, hvis du sender en mail på wt@frinet.dk.

Der vil blive udleveret et kursusbevis efter gennemført kursusrække bestående af alle 6 moduler.

Pris

Prisen er 5.500 kr. for 1. del dvs. for alle 3 kurser og for alle 6 kurser er prisen 11.000 kr.

Tilmelding

Sidste frist for tilmelding er 27. januar til 1. del. og der er plads til max. 38 personer pr. kursus.

Tilmelding Kolding

Tilmelding København


Tid og sted

1. Branchens parter og deres forskellige interesser

Lektion 1 omhandler følgende emner:

  • Branchens traditionelle parter og deres indbyrdes relationer.
  • Den rådgivende ingeniørs bidrag til branchen.
  • Introduktion til branchens standarder – aftaler og ydelsesbeskrivelser.
  • De enkelte parters traditionelle interesser og de oftest forekommende konflikter.
  • Den rådgivende ingeniørs forskellige roller og muligheder for at navigere i de oftest forekommende konflikter.
  • Praktiske værktøjer til varetagelse af den rådgivende ingeniørs interesser.

Undervisere: 
Teknisk direktør John Flemming Jensen, WSP Danmark A/S og vicedirektør, advokat Ulla Sassarsson, FRI.

Tid og sted: 
København 2. februar 2023 kl. 9.00-12.30 på Scandic Copenhagen, København V. og Kolding 9. februar 2023 kl. 12.30-16.00 på Comwell Kolding.

 

2. Ydelsesbeskrivelser - med et strejf af bæredygtighed

Lektion 2 omhandler følgende emner: 

  • Hvordan er Ydelsesbeskrivelserne opbygget?
  • Hvad skal leveres?
  • Hvad indebærer bygbarhed?
  • BR 18’s krav til bæredygtighed – centrale begreber og eksempler på ydelser.

Undervisere: 
Teknisk direktør John Flemming Jensen. WSP Danmark A/S og afdelingschef Claus Klitholm, WSP Danmark A/S.

Tid og sted: 
Kolding den 13. april 2023 kl. 12.30-16.00 på Comwell Kolding og København 20. april 2023 kl. 08.30-12.00 i Industriens Hus.

 

3. Projektering – teori og praktiske hensyn

Lektion 3 omhandler følgende emner:

  • Ydelsesbeskrivelser med særligt fokus på ydelsesplan.
  • Arbejdsmiljø – kort.
  • Bygningsreglementet BR 18.
  • Den praktiske anvendelse af projektmaterialet – grundlag for entreprenørens prissætning og udførelse.
  • Entreprenørprojektering.
  • Dialogen med bygherre, bygherrerådgiver og entreprenør.
  • Ansvaret for det samlede projekt.

Underviser:
Adm. dir., arkitekt Morten Stahlschmidt, Dominia AS

Tid og sted: 
Kolding 1. juni 2023 kl. 12.30-16.00 på Comwell Kolding og København 8. juni 2023 kl. 12.30 til 16.00 i Industriens Hus.

 

4. Kontrakter - muligheder og faldgruber

Lektion 4 omhandler følgende emner:

  • Hvordan og hvornår indgår man en kontrakt.
  • Introduktion til branchens standardaftaler (AB18, ABT18 ABR18 og GBR 19).
  • Baggrunden for aftalernes opbygning og rollefordeling.
  • Vigtigheden af et kendt aftalegrundlag.
  • Forståelse af kontrakten som værende et levende dokument, der kræver vedvarende opmærksomhed.
  • Introduktion til vigtigste hovedgreb i den løbende kontraktstyring.

Undervisere:
Koncernjurist, advokat Lars Hauberg, NIRAS A/S og Vicedirektør, advokat Ulla Sassarsson, FRI.

Tid og sted:
Kolding 24. august 2023 kl. 12.30-16.00 Comwell Kolding og København 31. august 2023 kl. 09.00-12.30 i Industriens Hus.

5. Tilbudsafgivelse - honorarberegning og vilkår

Lektion 5 omhandler følgende emner:

  • Traditionelle honorarmodeller – fordele og ulemper.
  • Metoder til konkret honorarberegning.
  • Metoder til afgrænsning af tilbuddets ydelser.
  • Prissætning af risici, ubekendte forhold og kontraktvilkår.
  • Håndteringen af bygherrens oplyste eller uoplyste forudsætninger.
  • Håndteringen af egne forudsætninger.
  • Ansvaret for det samlede projekt.

Underviser: 
Civilingeniør, partner Mads Christiansen, ØLLGAARD A/S og diplomingeniør, udviklingsdirektør Kristoffer Krarup, ABC – Rådgivende Ingeniører A/S.

Tid og sted:
Kolding 2. oktober 2023 kl. 12.30-16.00 på Comwell Kolding og København den 10. oktober 2023 kl. 08.30 til 12.00 i Industriens Hus.


6. Udførelsen – samspillet med entreprenøren

Lektion 6 omhandler følgende emner:

  • Projektopfølgning.
  • Entreprenørens interesser.
  • Typiske konflikter mellem den rådgivende ingeniør og entreprenøren.
  • Praktiske værktøjer til varetagelse af den rådgivende ingeniørs interesser over for entreprenøren og bygherren.
  • Den løbende dialog med bygherren.
  • Genanvendelse af materialer.
  • Byggeriets aflevering.

Undervisere: 
Projektdirektør, partner Eva Zib, Nordiq Group A/S og Kontraktchef Henrik Ingeman Nielsen, Enemærke og Petersen a/s.

Tid og sted:
Kolding 23. november 2023 kl. 12.30-16.00 på Comwell Kolding og København 30. november 2023 kl. 08.30-12.00 i Industriens Hus.

Hvad siger kursisterne?

"Godt flow med gode og håndgribelige eksempler fra virkeligheden".

Hvad siger kursisterne?

"Super dygtige og engagerede undervisere, som var gode til at formidle."

Hvad siger kursisterne?

"Jeg er ny i branchen, så det var utroligt lærerigt at få et godt overblik."

Hvad siger kursisterne?

"Godt med konkrete eksempler på beregning af risiko/honorar."

Hvad siger kursisterne?

"Super godt kursus. Fortsæt med fagligt stærke undervisere."