FRI og DE er enige om, at energispareaktiviteter er udbudspligtige

På grund af tvivl om hvorvidt energispareindsatsens opgaver var udbudspligtige, udgav FRI’s advokater i 2009 et notat om, at aktiviteten er henregnet til at være omfattet af udbudsreglerne. Dansk Energi opfordrer også nu sine medlemmer, til at opgaven overholder gældende udbudsregler.


 

Der har tidligere været tvivl om, hvorvidt energispareindsatsen opgaver var udbudspligtige i henhold til Forsyningsdirektivet og de tilhørende danske love. FRI's advokater har i notat tilbage i 2009 henregnet aktiviteten, til at være omfattet af udbudsreglerne. Dansk Energi har samtidig hermed søgt vejledning om spørgsmålet, bl. a. fra Konkurrencestyrelsen, der dog har afvist at tage stilling. Ud fra et forsigtighedsprincip foreslår Dansk Energi derfor sine medlemmer, at opgaven overholder gældende udbudsregler.

For at øge adgangen til at deltage i opgaver i forlængelse af energispareindsatsen for net- og distributionsselskaber, har FRI den holdning at der skal være lige adgang for alle aktører til at operere på området. FRI har undersøgt muligheder og vores medlemsvirksomheders opfattelse af adgang til opgaver der udløser energisparetilskud til slutbrugeren af energi - evt. i form af gratis rådgivning i medlemsvirksomheden. Få medlemsvirksomheder har aftaler med net- og distributionsselskaberne om opgaver der udløser tilskud, og færre opnår bindende aftaler og udbetalinger af muligt eller oplyst tilskud til slutbrugeren i henhold til energispareindsatsen.

Derfor har FRI tilkendegivet den holdning, at der skal være lige adgang for alle aktører - med andre ord: opgaven skal udbydes. Dette er fuldt ud i tråd med Forsyningsdirektivets krav om udbud af opgaver over direktivets tærskelgrænser for udbud på ca. 3 mio. kr. FRI har fået advokatfirma til at vurdere om opgaven er omfattet af Forsyningsdirektivet, og vurderingen er, at det er den. Dertil kommer, at net- og distributionsselskabernes koncernforbundne serviceselskaber kan tildeles opgaven uden konkurrence: opgaven er over tærskelværdien (opgaven må ikke underopdeles for at komme under tærskelværdien), servicevirksomheden er koncernforbunden, serviceselskabets omsætning på energispareindsatsens område skal for 80 % eller overs vedkommende løses for egen koncernforbunden virksomhed. Er disse betingelser ikke opfyld skal opgaven overholde gældende udbudsregler.

I henhold til: "Lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v." nr. 492 af 10/5 - 2010 er der omfattende sanktionsmuligheder for overtrædelse af udbudsregler. Det har fået Dans Energi og deres advokat til at vurdere, at der en ikke ubetydelig tvivl om,

hvordan energispareaktiviteterne skal behandles i udbudssammenhæng. Ud fra et forsigtighedssynspunkt anbefaler Dansk Energi at udbyde energispareaktiviteterne.

Loven giver mulighed for at sikre sig mod, at en kontrakt erklæres uden virkning ved en "bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed" i Den Europæiske Unions Tidende om. Der skal oplyses 1) At man vil indgå en kontrakt ; 2) En række konkrete oplysninger og 3) Ordregiver mener, at kontrakten kan indgås uden udbud iht. Udbudsreglerne; dette skal begrundes, og der skal reelt være tale om berettiget tvivl. Kontrakten må ikke indgås de første 10 dage efter, at bekendtgørelsen er offentliggjort. Denne mulighed mangler at blive afprøvet i konkurrencestyrelsen eller ankenævn for udbud, idet der ikke har været rejst sager herom.

Læs mere

EUDP udbyder 437 mio. kr. til grønne projekter i 2019
EUDP udbyder 437 mio. kr. til grønne projekter i 2019
Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) udbyder i 2019 en samlet pulje på 437 mio. kr. til ny energiteknologi. EUDP har bl.a. fokus på projekter med globalt udsyn og potentiale.