EFCA Barometer: Den stabile vækst i Europa er stoppet

Det seneste konjunkturbarometer fra EFCA (European Federation of Consulting Engineering Associations), som måler tendenser og forventninger hos europæiske rådgivende ingeniørvirksomheder hvert halve år, viser, at udviklingen i de europæiske rådgiver- og ingeniørvirksomheder går fra vækst til stagnation. Antallet af lande, som har meldt nedgang i markedet, er fordoblet siden sidste undersøgelse i foråret 2019.

 

Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, og formand for EFCAs Barometers task force forklarer, at lønsomheden generelt er faldet på trods af en stærk ordrebeholdning og en stigende omsætning. Samtidig er antallet af lande, der melder om svage markeder, fordoblet i forhold til undersøgelsen i foråret 2019, og når der ses fremad, forventer langt flere lande end tidligere en opbremsning i markedet. På trods af den overordnede afmatning i Europa er der dog i dele af Østeuropa og i Spanien en gryende optimisme.

De fleste lande melder om en stigning i beskæftigelsen i løbet af de sidste seks måneder, mens der er betydelig usikkerhed omkring de kommende seks måneder i lyset af, at der generelt ses en afmatning i forventningerne til fremtiden.

De største udfordringer for branchen på tværs af Europa er prispres, personalemangel og digital transformation. Samtidig er politisk usikkerhed, bl.a. Brexit og vanskelige regeringsdannelser flere steder i Europa en faktor, der er i kraftig vækst som et forhold der udfordrer rådgiver- og ingeniørvirksomheder.

Se EFCA Barometer efterår 2019

Læs pressemeddelelse fra EFCA

Kontakt 

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI: Adm. direktør Henrik Garver 3525 3742, hg@frinet.dk

Pressebilleder fra FRI findes her: /om-fri/kontakt/pressefotos/

___________ 

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, er brancheforening for rådgiver- og ingeniørvirksomheder.
FRI står for uafhængig rådgivning. FRI står for bæredygtig udvikling. FRI har videnbaserede meninger om samfundsudviklingen.

  • FRI’s medlemsvirksomheder beskæftiger ca. 29.000 medarbejdere i Danmark og internationalt, og har en global omsætning på 30 mia. kr.
  • De store FRI virksomheder er blandt de største virksomheder i Europa inden for rådgivende ingeniørvirksomhed.

 

Læs flere pressemeddelelser

Pressemeddelelse: Ny boligjobordning betyder grønnere boliger
Pressemeddelelse: Ny boligjobordning betyder grønnere boliger
I dag benytter kun et fåtal af boligejere en uafhængig rådgiver, når de energioptimerer eller gennemfører andre forbedringer i boligen, hvorfor boligejeren ikke altid får den løsning, der har størst effekt på boligens energiregnskab eller for samfundet.