CO2-afgift er en forudsætning for den grønne omstilling

Hvis vi vil nå 2030-målsætningen, så kræver det CO2-afgift, der reelt skubber adfærd og investeringer i en grønnere retning, skriver Henrik Garver og Mads Jensen Møller fra FRI.

Af Mads Jensen Møller, adm. direktør i Nordiq Group og bestyrelsesmedlem i FRI og Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Altinget d. 30. september 2020

Menneskehedens eksistensgrundlag er truet. Hvis ikke verdenssamfundet når Paris-aftalens mål om klimaneutralitet i 2050, så bliver konsekvensen ødelæggende klimaforandringer frem mod 2100.

I Danmark har vi forstået alvoren og et næsten enigt Folketing vedtog sidste år en historisk aftale om at reducere udslippet af klimagasser med 70 procent i 2030. Men opdraget fra regeringen er, at det ikke må koste noget at gennemføre den grønne omstilling. Det gælder også for en CO2-afgift. Men hvordan skal en CO2-afgift kunne påvirke dansk erhvervslivs adfærd, hvis der ikke er en nettoomkostning forbundet med at forurene?

Benhårde prioriteringer 
Den danske målsætning forudsætter, at dansk erhvervsliv ændrer adfærd. Og hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling i tide, så skal vi turde tage et opgør med nulomkostningsprincippet.

Vi har brug for en helt grundlæggende politisk erkendelse. Det må godt koste noget at gennemføre den grønne omstilling - for det kommer med overvejende sandsynlighed til at blive dyrt. Det betyder to ting:

1. Vi skal investere smart. Vi kan ikke nøjes med at satse på, at vi bliver reddet af den teknologiske udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi prioriterer en CO2-afgift. Det er et værktøj, der kan skabe reelle incitamenter for erhvervslivet og forbrugerne til at optimere produktion og arbejdsgange for at nedbringe klimaaftrykket.

2. Vi skal turde foretage benhårde politiske prioriteringer. Det er afgørende, at vi fordomsfrit kan tage diskussionen om, hvad der i en periode skal nedprioriteres - og ikke om der er noget, der skal nedprioriteres.

Unik mulighed
Lykkes vi med det, så står dansk erhvervsliv med en unik mulighed: Vi har løsningerne, som resten af verden står og skal bruge i en global, grøn omstilling.

Det vil skabe grønne danske arbejdspladser og et bæredygtigt finansieringsgrundlag for vores fremtidige velfærdssamfund.

Når regeringen og Folketingets øvrige partier går til forhandlingerne om en grøn skattereform, så skal de træffe ét valg: Vil vi nå 2030-målsætningen?

Hvis ja, så kræver det også en CO2-afgift, der reelt skubber adfærd og investeringer i en grønnere retning.

Læs flere debatindlæg fra FRI

Debat: Her er vores ønsker til landbrugsaftalen
Debat: Her er vores ønsker til landbrugsaftalen
FRI håber på en "historisk landbrugsaftale," der både gør op med omprioriteringsbidraget på miljø- og fødevareområdet og ændrer incitamenterne i landbrugsstøttesystemet.
Debat: Ja, Der er et bekymrende mismatch i arbejdsudbuddet
Debat: Ja, Der er et bekymrende mismatch i arbejdsudbuddet
Regeringen forhandler i øjeblikket med folketingets øvrige partier om reformudspillet ”Danmark kan mere”. Det har de ret i, at Danmark kan. Men det kræver yderligere indsatser. Alternativet bliver dyrt. For os og for Danmark, skriver FRI's administrerende direktør, Henrik Garver, i et debatindlæg.
Debat: Ja, Danmark kan mere – men regeringens udspil løser ikke problemerne
Debat: Ja, Danmark kan mere – men regeringens udspil løser ikke problemerne
Regeringen forhandler i øjeblikket med folketingets øvrige partier om reformudspillet ”Danmark kan mere”. Det har de ret i, at Danmark kan. Men det kræver yderligere indsatser. Alternativet bliver dyrt. For os og for Danmark, skriver FRI's administrerende direktør, Henrik Garver, i et debatindlæg.