CO2-krav til anlæg af infrastruktur ligger lige til højrebenet

I regeringens udspil til en infrastrukturplan medregnes CO2-aftryk fra anlægsfasen ikke. Dermed overser man potentielle gevinster for klima og dansk erhvervsliv. Der skal stilles CO2-krav til anlæg af infrastruktur, skriver en alliance for bæredygtig infrastruktur på tværs af industri, fagforeninger og grønne organisationer. FRI er del af alliancen og medunderskriver på debatindlægget i Altinget.

Af Torben Möger Pedersen, formand for klimapartnerskabet for den finansielle sektor og direktør i Pension Danmark; Michael Lundgaard Thomsen, formand for klimapartnerskabet for energiintensiv industri og direktør for Aalborg Portland; Jørgen M. Clausen, bestyrelsesformand i Danfoss og formand for AlsFynBroen; Christian Ibsen, direktør for Concito; Michael Svane, direktør for DI Transport; Henrik Garver, direktør for FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Claus von Elling, 3F, Gruppeformand, Byggegruppen, Dorthe Mathiesen, chef for DI Dansk Beton, og Carsten Riisberg Lund, Cement President i FLSmidth, Altinget den 10. maj 2021

Beregninger i regeringens klimapartnerskab for byggeri og anlæg anslog et årligt CO2-reduktionspotentiale på knap 700.000 tons årligt ved at stille krav til klimaaftryk ved etablering af infrastruktur. Det svarer til, man med blot ét tiltag kan hente tre procent af de 70 procent, som hele Danmark skal nå i 2030.

At infrastruktur fylder meget, kan også ses i regeringens strategi for grønne offentlige indkøb, som oplyste, at byggeri og infrastruktur samlet set udgør 2,6 millioner tons CO2 årligt, hvilket betyder, at hele 22 procent af al CO2-udledning fra offentlige indkøb kommer fra byggeri og infrastruktur.

Brug for politisk prioritering

Følger man det reduktionspotentiale og ambitionen for den offentlige indkøbsstrategi, som det blev formuleret i indkøbsstrategien, så burde sagen være klar: Den ”offentlige sektor skal være i front i den grønne omstilling (…) Med ’Grønne indkøb for en grøn fremtid’ lægger vi sporene til en fremtid, hvor de offentlige indkøb har et markant lavere klimaaftryk og bidrager til de danske klimamål.”

Men i regeringens infrastrukturudspil medregnes CO2-aftryk fra anlægsfasen ikke. Alene med det store reduktionspotentiale burde CO2-krav ellers være oplagt. Derudover er der faktisk flere andre gode argumenter for CO2-krav.

De offentligt ejede infrastrukturselskaber er i fuld gang med at regne på klimaaftrykket fra deres anlægsprojekter. Det samarbejder de om med styrelser, kommuner, industrier og brancheorganisationer med det formål at ensarte klimaarbejdet på anlægsområdet.

Men de mangler en klar politisk prioritering, så der ikke kun regnes på klimaaftrykket, men også stilles krav til reduktioner. Beregninger alene bringer os ikke i mål med 70 procent. Der skal også reel handling til.

Byggebranchen står ligeledes klar i startblokken.

CO2-krav vil skabe en dansk styrkeposition for rådgivere, entreprenører og materialeproducenter. Fuldstændig som da Storebælt og Øresundsbroen blev bygget. Dengang blev der opbygget en enorm viden inden for rådgivning og materialer, som siden har skabt en dansk knowhow i verdensklasse. Det kan vi gøre igen.

Rådgivere, entreprenører og materialeproducenter vil gerne ud over stepperne med anbefalingerne fra klimapartnerskaberne. De arbejder allerede med mere klimavenlige materialer, løsninger og byggepladser, så det er bestemt ikke, fordi tingene står stille, men en politisk beslutning vil accelerere og målrette den udvikling.

Her gemmer der sig også en eksportmulighed gemt.

Stil CO2-krav

CO2-krav vil skabe en dansk styrkeposition for rådgivere, entreprenører og materialeproducenter. Fuldstændig som da Storebælt og Øresundsbroen blev bygget. Dengang blev der opbygget en enorm viden inden for rådgivning og materialer, som siden har skabt en dansk knowhow i verdensklasse. Det kan vi gøre igen.

Hvordan kommer vi så i gang?

Det kan gøres ved at stille krav om CO2-reduktioner med anvendelse af infrastrukturselskabernes fælles værktøj InfraLCA og så have det krav med som et væsentligt tildelingskriterie. Som sagt regner infrastrukturselskaberne allerede på klimaaftryk ved deres anlæg. Og i Norge, Sverige og Holland har man i årevis stillet CO2-krav i udbuddene.

Vil det så spænde ben for nogle projekter, fordi de bliver for dyre. Nej!

Vores vurdering af markedet er, at CO2-krav kun vil give en marginal meromkostning, som ikke vil have afgørende indflydelse på om projekter bliver gennemført eller ej.

Klimagevinsten er markant. Det er de øvrige gevinster også. Lad os komme i gang.

Læs flere debatindlæg fra FRI

Renovering kan være mere fordelagtigt end nybyggeri
Renovering kan være mere fordelagtigt end nybyggeri
Det er tankevækkende, at renovering i mange situationer er det mest bæredygtige valg frem for nybyggeri. Folketinget bør vedtage en ny renoveringsstrategi, der hænger sammen med strategien for bæredygtigt byggeri, skriver Henrik Garver.
Der mangler frontsoldater til den grønne omstilling
Der mangler frontsoldater til den grønne omstilling
Hockeystavseffekt skal give et løfte om store klimareduktioner, der venter i horisonten, men det bliver svært, når der mangler ingeniører, skriver Henrik Garver, adm. direktør for FRI, i dette debatindlæg i Politikens KlimaMonitor.
Mang­len på in­ge­ni­ø­rer har al­drig væ­ret stør­re, og ti­m­in­gen kun­ne ikke være vær­re
Mang­len på in­ge­ni­ø­rer har al­drig væ­ret stør­re, og ti­m­in­gen kun­ne ikke være vær­re
Manglen på ingeniører er ikke ny. Men problematikken har sjældent været så stor som nu. Vi står over for en af verdenshistoriens største tekniske udfordringer i form af grøn omstilling. En udfordring, der samtidigt indeholder et kæmpe økonomisk potentiale, skriver FRI-formand Christian Listov-Saabye og formanden for Engineer the Future i et debatindlæg i Børsen.