Debat: Danmark er verdensmestre i grundvand, så drop tøveriet og lad os udnytte den viden, vi har

Af Henrik Garver, adm. direktør i FRI, Altinget d. 31. oktober 2022

Allerede omkring årtusindskiftet iværksatte vi i Danmark en omfattende kortlægning af især vores dybe grundvandsmagasiner. En kortlægning, der til dels stadig pågår, men hvis hoveddel blev afsluttet i 2015.

Der var enighed om, at der skulle skabes et overblik over tilstanden af en af vores vigtigste – og globalt set tæt på unikke – naturressourcer, nemlig vores exceptionelt rene drikkevand.

Hvor ligger de største magasiner? Er de så rene, som vi gerne vil have, at de er? Hvor er de i sikkerhed fra menneskelig påvirkning, eksempelvis nitratudvaskning fra blandt andet landbruget? Og hvor er der brug for indgreb, hvis de skal beskyttes?

Det helt overordnede formål var at være sikre på, at vi kunne producere drikkevand nok, og i en kvalitet, vi var tilfredse med.

Og lad os slå fast: Vi kommer ikke til at tørste. For vi HAR masser af fremragende drikkevand herhjemme. Og vi har i øvrigt teknologien til at oprense vand, der eventuelt ikke lever op til kvaliteten, hvis det en dag skulle ændre sig.

En god del af vores grundvand ligger så dybt, og er så godt beskyttet af undergrunden, at det i store træk kan tage vare på sig selv. Men der er også grundvandsmagasiner, som er udsatte i forhold til menneskelig påvirkning. Vi ved, hvor de er, og vi ved, hvad der kan gøres for at beskytte dem.

Konsekvensen ved ikke at gøre noget, kan ende med at blive, at vi skal udbygge infrastrukturen til at føre rent vand fra de tilbageværende grundvandsmagasiner meget længere end tilfældet er i dag

Det sker bare ikke i nogen nævneværdig udstrækning. Det er et problem.

Beslutningerne om lokal grundvandsbeskyttelse ligger hos kommunerne, og de seneste år har vist, at der ikke er politisk vilje til at følge rådene i de konklusioner, grundvandskortlægningen nåede frem til.

Fokus har været på forsøg med frivillige aftaler, fordi det selvsagt ikke er en politisk vindersag at lægge restriktioner på f.eks. landbruget. Derfor kan antallet af sager, hvor det er forsøgt, tælles på en enkelt hånd. Og det kan ende med at koste os alle sammen dyrt. For vi holder næppe op med at skulle bruge rent drikkevand. Spørgsmålet er, om det at lade stå til, er den rigtige prioritering af vores ressourcer?

Svaret er er nej.

Konsekvensen ved ikke at gøre noget, kan ende med at blive, at vi skal udbygge infrastrukturen til at føre rent vand fra de tilbageværende grundvandsmagasiner meget længere end tilfældet er i dag, at vi skal pumpe det op fra større dybder, at vi skal oprense forurenet vand eller – i værste fald – køre drikkevandet rundt i plastikflasker på ladet af lastvogne.

Vi skal blandt andet blive endnu klogere på, hvordan pesticidrester og PFAS/PFOS-forurening spredes i de forskellige typer undergrund, vi har – og hvordan vi bremser dem.

Det sidste er nok trods alt far fetched - mon ikke der handles politisk, inden vi er nået derud?

Men hertil kommer, at konsekvenserne rækker langt ud over drikkevandet. I et holistisk perspektiv er det tydeligt, at vandets kredsløb jo også rammer store dele af vores natur og vandmiljø, der risikerer at tage skade – med store genopretningsomkostninger til følge. Og, det rene vand bruges jo ikke kun til vores drikkevarer, det indgår også i vores landbrugs- og industriproduktion. Derfor er det vigtigt at handle.

Vi er derfor nødt til at opfordre til, at der fra politisk side bliver indført incitamenter der sikrer, at grundvandskortlægningen på kommunalt plan bliver indtænkt i lokalplanerne i langt højere grad, end det er tilfældet i dag.

Og så skal vi huske at afsætte ressourcer til at fortsætte det gode arbejde. Det er nok ikke overmodigt at kalde den danske ekspertise på grundvandsområde for verdens bedste. Men den kan naturligvis altid blive bredere, og det er vigtigt, at der fortsat bliver afsat ressourcer til at udvide den.

Vi skal blandt andet blive endnu klogere på, hvordan pesticidrester og PFAS/PFOS-forurening spredes i de forskellige typer undergrund, vi har – og hvordan vi bremser dem.

Vi skal også have kortlægningen udvidet til de overfladenære grundvandsmagasiner, og have taget stilling til, om det for eksempel kunne være en god ide at anlægge flere grundvandsparker i stedet for at lede overfladevandet ud i årer og søer.

Og så skal vi tænke industri, energi og infrastruktur ind sammen med vandsektoren.

For hvis vi HAR grundvandsmagasiner, det viser sig at være uforholdsmæssigt vanskeligt eller ressourcekrævende at holde rene nok til, at vi kan drikke vandet – var det så det vand, vi skulle bruge i produktion af byggematerialer?  Eller her, vi skulle opføre et Power-to-X-anlæg?

Der er ingen grund til, at vi i Danmark skal stoppe med at være verdensmestre i grundvand, bare fordi vi tøver med at udnytte den viden, vi har.

Læs flere debatindlæg fra FRI

Debat: Udrulningen af fjernvarme kræver flere hænder
Debat: Udrulningen af fjernvarme kræver flere hænder
I de sidste par uger er det fra politisk side blevet fremhævet, at udrulningen af fjernvarme skal fremskyndes. Det er positivt, og det bakker vi som branche fuldt op om, skriver FRI i et debatindlæg i Berlingske. Men selvom der er politisk vilje til at rykke på området, og selvom der med aftalen om vinterhjælp afsættes 250 millioner kroner i 2022 og 2023 til fjernvarmpuljen, så hjælper det desværre ikke på den største og mest åbenlyse udfordring ved en fremskyndelse. Nemlig manglen på hænder og hoveder til at løse opgaverne.
Debat: Her er tre udfordringer, den nye regering må og skal løse
Debat: Her er tre udfordringer, den nye regering må og skal løse
Kriserne må ikke føre til politiske hovsaløsninger. Byggeriet har brug for planer, hvis vi skal være med til at løse de store problemer, verden, Danmark og bygge- og rådgiverbranchen står i, og så skal vi have adgang til udenlandsk arbejdskraft, skriver Henrik Garver, adm. direktør i FRI, i et debatindlæg i Politiken Byrum.
Debat: Det er en farlig tendens, når der igen og igen bliver rejst tvivl om miljøkonsekvensrapporter
Debat: Det er en farlig tendens, når der igen og igen bliver rejst tvivl om miljøkonsekvensrapporter
I den seneste tid er det fra flere sider igen blevet forsøgt at rejse tvivl om både redelighed og validitet i de miljøkonsekvensrapporter, der bliver lavet forud for bygge- og anlægsarbejder i Danmark. Det er en farlig tendens, der i sidste ende fjerner fokus fra det, det handler om – nemlig miljøet, skriver Henrik Garver, adm. direktør i FRI, i et debatindlæg i Altinget.dk.
Debat: Vi må ikke bremse byggeriet trods krig og corona
Debat: Vi må ikke bremse byggeriet trods krig og corona
Markedsusikkerhed, inflation og stigende renter er i fuld gang med at bremse byggeriet frem mod 2023. Vi har ikke brug for at den offentlige sektor forstærker effekten. Danmark har ikke brug for en katastrofeopbremsning i byggeriet i 2023, skriver FRI
Debat: Der er brug for ambitiøse, men realistiske klimakrav i Bygningsreglementet
Debat: Der er brug for ambitiøse, men realistiske klimakrav i Bygningsreglementet
Selvom en ensartet CO2-afgift er den rigtige vej at gå, vil den ikke komme til at minimere Bygningsreglementets nye krav til nybyggerier fordrer højere klimaambitioner. Skal de indfries, bør man stille skarpt på måleværktøjer, nybyggeriernes funktioner og en vidtgående inklusion af byggebranchen. Sådan lyder budskabet fra chef for energipolitik og bæredygtighed i FRI, Majbritt Juul, i FacilityTech.
Debat: Udflytning vil koste velstand og velfærd
Debat: Udflytning vil koste velstand og velfærd
De nye studiepladser uden for de største byer skal ikke skabes på bekostning af de eksisterende studiepladser i de etablerede studiemiljøer, skriver FRI sammen med IDA, Dansk Erhverv og IT-branchen i et debatindlæg i Børsen.
Debat: EU’s bygningsdirektiv burde være mere ambitiøst
Debat: EU’s bygningsdirektiv burde være mere ambitiøst
I forhold til energieffektivitet er vi nået langt i Danmark, når der ses på energiforbrug til driften af nye bygninger. Men der er fortsat mere at hente, både herhjemme og i andre dele af Europa, skriver Henrik Garver og Majbritt Juul, henholdsvis adm. direktør og chef for energipolitik og bæredygtighed i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI i et debatindlæg i Altinget. De to peger på især tre indsatsområder, som er interessante i den grønne omstilling.
Debat: Kan udbudsloven forbedres?
Debat: Kan udbudsloven forbedres?
Da vi vedtog udbudsloven i 2016, var ønsket at opnå større læsbarhed, dvs. undgå direktivets tunge sprog, at håndtere de små indkøb af rådgiverydelser, at få mere fleksibilitet ind i udbuddene og få præciseret fortolkningsbidrag i enten teksten eller kommentarerne. Men selvfølgelig er der altid ”room for improvement”, og det gælder også udbudsloven.
Debat: Lovgivning står i vejen for Danmarks klimatilpasning
Debat: Lovgivning står i vejen for Danmarks klimatilpasning
De nuværende effektiviseringskrav forhindrer forsyningsselskaberne i at investere i klimatilpasningsprojekter. Det resulterer i unødvendige skader ved oversvømmelser og spænder ben for Danmarks forretnings- og eksportpotentiale, skriver Henrik Garver og Ulrik Ryssel Albertsen, henholdsvis adm. direktør og erhvervspolitisk direktør i FRI i et debatindlæg i Altinget.
Debat: Udflytning af ingeniøruddannelse er reelt en nedlukning
Debat: Udflytning af ingeniøruddannelse er reelt en nedlukning
En udflytning af ingeniøruddannelsen Veje og Trafik fra Aalborg til Esbjerg kan ende med at betyde endnu færre af de ingeniører, som Danmark i højere grad kommer til at mangle i de kommende år, skriver Henrik Garver og Ulrik Ryssel Albertsen, henholdsvis adm. direktør og erhvervspolitisk chef i FRI i Altinget.
Debat: Vi skal indføre CO2-krav til byggeri i EU
Debat: Vi skal indføre CO2-krav til byggeri i EU
Grønt byggeri er centralt i den grønne omstilling. Danmark bør derfor arbejde hårdt for at få indført CO2-krav til byggeriet i den europæiske lovgivning. I bygningsdirektivet er det afgørende med fokus på den indlejrede CO2 i bygninger, skriver ingeniører, arkitekter og Rådet for Grøn Omstilling i et fælles debatindlæg.
Debat: Her er vores ønsker til landbrugsaftalen
Debat: Her er vores ønsker til landbrugsaftalen
FRI håber på en "historisk landbrugsaftale," der både gør op med omprioriteringsbidraget på miljø- og fødevareområdet og ændrer incitamenterne i landbrugsstøttesystemet.
Debat: Ja, Der er et bekymrende mismatch i arbejdsudbuddet
Debat: Ja, Der er et bekymrende mismatch i arbejdsudbuddet
Regeringen forhandler i øjeblikket med folketingets øvrige partier om reformudspillet ”Danmark kan mere”. Det har de ret i, at Danmark kan. Men det kræver yderligere indsatser. Alternativet bliver dyrt. For os og for Danmark, skriver FRI's administrerende direktør, Henrik Garver, i et debatindlæg.
Debat: Ja, Danmark kan mere – men regeringens udspil løser ikke problemerne
Debat: Ja, Danmark kan mere – men regeringens udspil løser ikke problemerne
Regeringen forhandler i øjeblikket med folketingets øvrige partier om reformudspillet ”Danmark kan mere”. Det har de ret i, at Danmark kan. Men det kræver yderligere indsatser. Alternativet bliver dyrt. For os og for Danmark, skriver FRI's administrerende direktør, Henrik Garver, i et debatindlæg.
De­bat: Miljøet betaler prisen for manglende krav til prøvetagninger
De­bat: Miljøet betaler prisen for manglende krav til prøvetagninger
Der findes stort set ingen regulering af prøvetagning eller certificeringsordninger for miljørådgivning i Danmark. Inhabilitet og inkompetence går i værste fald ud over miljøet. Loven bør laves om, skriver Sven Ulrich Bertelsen og Ulrik Ryssel Albertsen i Altinget.