Debat: En CO2-afgift reducerer ikke udledningerne i byggesektoren

Af Jesper Ring, Dominia; Morten Zimmermann, EKJ; Mads Jensen Møller, Nordiq Group; Andreas Qvist Secher, Rambøll og Karoline Geneser, MOE. De er alle medlem af specialistgruppen for bæredygtighed i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI. Altinget d. 25. marts 2022

En ensartet CO2-afgift vil ikke reducere udledningerne i byggesektoren. Derfor skal vi som supplement til afgiften udvide beregningsgrundlaget for CO2-rammen i Bygningsreglementet, berige de teoretiske modeller med data fra virkeligheden og sikre både tilstrækkelig uddannelse og uddannede med blandt andet LCA-kompetencer.

Lad os starte med at slå én ting fast: En ensartet CO2-afgift er den rigtige vej at gå. Det vil skabe fælles spilleregler på tværs af sektorer og brancher, og det gør det nemt for virksomheder og privatpersoner at gennemskue konsekvenserne.

Når det så er sagt, så er målet også at reducere vores belastning af klimaet. Her har en ensartet CO2-afgift ikke samme effekt på byggeriet som på for eksempel landbruget. Lad os prøve at skitsere hvorfor.

En afgift på 750 kroner per ton CO2 vil betyde en prisstigning på cirka 24 kroner for et kilo oksekød, hvilket svarer til en procentuel stigning på cirka 30 procent. I byggeriet vil et 1000 m2-byggeri til en anlægssum på cirka 20 millioner kroner opleve en prisstigning på cirka 150000 kroner eller 0,75 procent. Prisforskellen kan blandt andet forklares med, at din hakkedreng lever til, du skal have aftensmad, hvorimod din bolig lever over 50 år.

Hvis vi skal reducere byggeriets klimaaftryk, skal vi gå anderledes til værks. Udover afgiften skal vi supplere med yderligere tre tiltag, som øger incitamentet til at reducere byggeriets klimabelastning.

Enighed om, hvad vi måler
For det første skal CO2-rammen i Bygningsreglementet udvides. I 2021 vedtog et flertal i Folketinget en ny national strategi for bæredygtigt byggeri. Det var og er stadigvæk en god aftale. Den betyder blandt andet, at alle nybyggerier (omfattet af energirammen) uanset størrelse skal udføre en beregning af byggeriets CO2-udledninger fra 2023. Bygninger over 1000 m2 skal derudover overholde en CO2-grænseværdi på maksimalt 12 kilo CO2 per m2 per år.

Det er dog ikke alle faser i byggeriet, der kommer med i LCA-beregningerne fra 1. januar 2023. De såkaldt A1-A3, B4, B6, C3, C4 og D er omfattet. Men vi mangler for eksempel CO2 fra byggeprocessen på byggepladsen, som er CO2-tungt. Vi mangler også at få udvidet kravet om LCA-beregninger til renoveringer, som udgør en anseelig del af byggeriets udledninger.

Og så har vi brug for enighed om, hvad vi måler på. Der er mærkværdige eksempler, hvor for eksempel en garage ikke er blevet talt med i LCA-beregningen, fordi den ikke var direkte forbundet til hovedbygningen. Vi vil gerne undgå, at disse situationer opstår. Derfor skal det være soleklart, hvad vi skal tælles med, og hvad vi ikke skal tælle med.

For det andet så skal de teoretiske modeller beriges med data fra virkeligheden. Teoretiske modeller giver en fælles ramme for at forstå et problem, og i vores branche er vi hundredemetermestre i at udvikle modeller. Der er dog en central udfordring med de teoretiske modeller.

Modellerne er teoretiske, og da data om den grønne omstilling inden for byggeriet udvikler sig med hastige skridt, er det afgørende, at vores modeller løbende tilpasses virkeligheden. Vi har set eksempler på, at vores energirammeberegninger er halvt så store som det faktiske energiforbrug.

Det er problematisk, da en mere retvisende måling havde ansporet til, at man for eksempel havde prioriteret bedre isolering eller en anden form for energieffektivisering af bygningen.

Kæmpe efterspørgsel på grønne løsninger
I fremtiden har vi derfor brug for i højere grad end tidligere at kvalificere vores teoretiske modeller med data fra virkeligheden. Det betyder også, at vi i vores data skal kunne skelne mellem forskellige bygningstyper og bygningsdele, da der for eksempel er stor forskel på CO2-aftrykket fra en bolig til et kontor eller fra elkabler til belysning til aluminiumstag.

Og for det tredje, så skal der være flere i branchen med grønne kompetencer. Det er helt afgørende, at alle aktører i branchen har de rette kompetencer til at sikre den fortsatte udvikling af modeller og kvalitetssikring af data med videre.

Hele 98 procent af rådgiver- og ingeniørvirksomhederne i Foreningen af Rådgivende Ingeniører meldte i oktober 2021 om mangel på ingeniører. Herunder og i særlig grad ingeniører med grønne kompetencer inden for byggeriet.

Det skyldes en massiv efterspørgsel på grønne løsninger, og der er ingen tegn på, at denne udvikling stopper i fremtiden. Derfor har branchen, Danmark og den grønne omstilling brug for, at man politisk prioriterer tilstrækkelig uddannelse og efter- og videreuddannelse på den grønne områder. Uden dygtige og teknisk kompetente mennesker når vi ikke hverken 2030 eller 2050-målene.

CO2-afgiften er et effektivt værktøj i vores bestræbelser på at nå vores klimamål. Men det må og skal ikke være det eneste. Vi skal som samfund være modige nok til at træffe beslutninger om supplerende og mere branchespecifikke tiltag, der på effektiv vis kan nedbringe CO2-niveauet i atmosfæren.

Her skal vi i byggeriet gå foran. Det mener vi, at vi kan med disse tre tiltag. Hvis altså resten af branchen - og ikke mindst de politiske beslutningstagere - vil være med.

Læs flere debatindlæg fra FRI

Debat: Vi må ikke bremse byggeriet trods krig og corona
Debat: Vi må ikke bremse byggeriet trods krig og corona
Markedsusikkerhed, inflation og stigende renter er i fuld gang med at bremse byggeriet frem mod 2023. Vi har ikke brug for at den offentlige sektor forstærker effekten. Danmark har ikke brug for en katastrofeopbremsning i byggeriet i 2023, skriver FRI