Debat: Energirenovering sætter gang i hjulene og hjælper os mod klimamål

Politikerne på Christiansborg har en gylden mulighed for at slå to fluer med ét smæk. De skal tænke den grønne omstilling sammen med de gode initiativer, hvor det er muligt og smart, da klimaudfordringerne forbliver aktuelle på den anden side af coronakrisen. Det skriver FRI-formand og adm. dir. i Rambøll Danmark, Ib Enevoldsen og adm. dir. i FRI, Henrik Garver, i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

Af Ib Enevoldsen, formand for FRI og administrerende direktør i Rambøll Danmark og Henrik Garver, administrerende direktør i FRI. Jyllands-Posten d. 28. marts 2020

Den offentlige sektor er landets største bygningsejer, og byggeriet står for ca. 40 pct. af den samlede CO2-udledning globalt og ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark.

Corona spreder også smitte til anlægsbranchen, hvor vi desværre ser flere mindre virksomheder gå konkurs. Det sker i en tid, hvor mange offentlige bygninger er nedslidte og lider af et vedligeholdelsesefterslæb på mere end 100 mia. kr.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører har netop udgivet rapporten State of the Nation, som tager temperaturen lige nu på Danmarks infrastruktur. Den viser, at vedligeholdelsen af statslige, regionale og kommunale bygninger har haltet de sidste fire år - og intet tyder på, at det er en udvikling, der vender. Derfor skal der handles nu. Både så vi kan holde samfundshjulene i gang midt i coronakrisen og samtidig bidrage til at nå Danmarks 70 pct.-reduktionsmål for CO2-udledning inden 2030.

Der er brug for, at den offentlige sektor går forrest og prioriterer en gennemgribende renoveringsindsats af den samlede offentlige bygningsmasse med fokus på energioptimering og ved brug af bæredygtige materialer. Den offentlige sektor er nemlig landets største bygningsejer, og byggeriet står for ca. 40 pct. af den samlede CO2-udledning globalt og ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark.

De kommunale bygninger er særligt ramt af et stort vedligeholdelsesefterslæb, og de udgør 79 pct.

af alle offentlige bygninger. Derfor er en indsats målrettet skoler, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og andre kommunale bygninger nødvendig.

Vi ved, at mange kommuner ønsker at sætte ind over for vedligeholdelsesefterslæbet, men de har hidtil være begrænset af statens styring af, hvor mange penge de må bruge på bygge-og anlægsinvesteringer, det såkaldte anlægsloft. Derfor er der grund til at glæde sig over, at man fra politisk hold på Christiansborg har besluttet at fjerne anlægsloftet i 2020 for at holde samfundshjulene i gang. Det giver kommunerne mulighed for at sætte ind nu og foretage investeringer, der både imødegår vedligeholdelsesefterslæbet i de offentlige bygninger og gavner den grønne omstilling.

Der er behov for, at man sætter gang i en gennemgribende energirenovering af de kommunalt ejede bygninger, så vi kan reducere energiforbruget og CO2-udledningen i den offentlige bygningsmasse og samtidig opnå et langt sundere indeklima. Vi ved eksempelvis, at mere end 90 pct.

af skoleklasserne her i landet kæmper med et dårligt indeklima i løbet af skoledagen, hvor CO2-niveauet er højere end det, myndighederne anbefaler, og det påvirker indlæring og trivsel negativt.

Derfor er det vigtigt, at politikerne fra Christiansborg også stiller krav til energimærkningen for de offentlige bygninger.

En undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at bliver alle kommunale bygninger med dårlige energimærkninger hævet med to energiklasser, kan der spares 1 pct. af CO2-udledningen i forhold til 70 pct.-reduktionsmålet. I dag har 70 pct. af de kommunale energimærkede bygninger dårlige energimærkninger i energiklassen D til G.

Mens to tredjedele ikke er underlagt synderlige energikrav, da de er opført før 1980. Det skyldes f. eks., at der i mange nedslidte offentlige bygninger fyres for gråspurvene og betales for mange penge for varmt vand, mens elregningen vokser ind i skyerne.

Derfor er det afgørende, at der bliver indført bæredygtighedsklasser i bygningsreglementet, som også kan drive udviklingen af den grønne omstilling af den samlede bygningsmasse i både den offentlige, den almene og den private boligsektor.

Regeringen har allerede sat en masse gode initiativer i gang for at hjælpe dansk erhvervsliv med de økonomiske konsekvenser, der følger af coronaspredningen. Det vil vi som brancheorganisation for de rådgivende ingeniører gerne kvittere for. Vi vil også gerne understrege, at politikerne på Christiansborg nu har en gylden mulighed for at slå to fluer med ét smæk. De skal tænke den grønne omstilling sammen med de gode initiativer, hvor det er muligt og smart, da klimaudfordringerne forbliver aktuelle på den anden side af coronakrisen.

Læs flere debatindlæg fra FRI

Debat: Her er vores ønsker til landbrugsaftalen
Debat: Her er vores ønsker til landbrugsaftalen
FRI håber på en "historisk landbrugsaftale," der både gør op med omprioriteringsbidraget på miljø- og fødevareområdet og ændrer incitamenterne i landbrugsstøttesystemet.
Debat: Ja, Der er et bekymrende mismatch i arbejdsudbuddet
Debat: Ja, Der er et bekymrende mismatch i arbejdsudbuddet
Regeringen forhandler i øjeblikket med folketingets øvrige partier om reformudspillet ”Danmark kan mere”. Det har de ret i, at Danmark kan. Men det kræver yderligere indsatser. Alternativet bliver dyrt. For os og for Danmark, skriver FRI's administrerende direktør, Henrik Garver, i et debatindlæg.
Debat: Ja, Danmark kan mere – men regeringens udspil løser ikke problemerne
Debat: Ja, Danmark kan mere – men regeringens udspil løser ikke problemerne
Regeringen forhandler i øjeblikket med folketingets øvrige partier om reformudspillet ”Danmark kan mere”. Det har de ret i, at Danmark kan. Men det kræver yderligere indsatser. Alternativet bliver dyrt. For os og for Danmark, skriver FRI's administrerende direktør, Henrik Garver, i et debatindlæg.