Debat: Ingeniører: Det kommunale vej- og bronet er i krise

Tilstanden af det kommunale vejnet er så dårlig, at det vil kræve en investering på mellem 5 og 10 milliarder kroner at sikre en tilstrækkelig stand, skriver Henrik Garver i et debatindlæg i Altinget.

Af Henrik Garver, administrerende direktør i FRI, Altinget d. 23. marts 2020

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI udarbejder hvert fjerde år en gennemgribende analyse af tilstanden på Danmarks infrastruktur. Rapporten State of the Nation 2020 er lavet i samarbejde med førende eksperter fra rådgiver- og ingeniørvirksomhederne i Danmark med Rambøll som hovedskribent.

Rapporten vurderer alle infrastruktursektorer og måler på tilstanden i dag, udviklingen over tid, fremtidssikringen, det økonomiske efterslæb og som noget nyt i 2020-rapporten bæredygtighedsaspekterne i hver enkelt sektor, herunder de kommunale veje og broer.

Det kommunale vej- bronet udgør en central del af vores samfundsinfrastruktur, og det er svært at forestille sig en hverdag, hvor man ikke bruger kommunevejene på vej til arbejde og fritidsaktiviteter, til børnenes skoler og institutioner eller til indkøb af dagligvarer. Kommunevejene udgør 95 procent af det samlede danske vejnet og aftager 52 procent af trafikken på de danske veje.

Investeringsefterslæb

I 2016 og nu igen i 2020 er konklusionen i State of the Nation, at det kommunale vej- og bronet er i krise.  Tilstanden er generelt så dårlig, at vi kigger på et investeringsefterslæb på 5-10 milliarder kroner for at sikre at vores kommunale veje er i en tilstrækkelig stand, hvor det økonomisk- og brugsmæssigt er mest rationelt at ligge.

Alene de kommunale broer kræver en investering på 1,5 milliarder kroner over de næste seks år. Og selvom efterslæbet på de kommunale veje blev nedbragt fra 4,9 til 3,9 milliarder kroner fra 2016 til 2017, så er den gennemsnitlige restlevetid for kommunale kørebanebelægninger 42 procent mod den anbefalede restlevetid på 50 procent.

Oven i efterslæbet kommer nye udfordringer i disse år: Er de fremtidssikrede, både funktionelt og i forhold til klimaet? Er de bæredygtige?

I FRI mener vi, at situationen er kritisk. Udgifterne til at lappe på vores kommunale veje er markant højere end løbende vedligehold. Det er med andre ord meget dyrere for Danmark, og for den enkelte kommune at lade stå til end at gøre noget ved problemet. Og for hvert år, der går, bliver regningen større. 

Undtag strategisk vedligehold fra anlægsloftet

Hvad skal der så gøres? Helt basalt skal der investeres mere i de kommunale veje, så efterslæbet på vej- og bronettet hurtigt bliver bragt ned.

Men virkeligheden er, at anlægsloftet i kommunerne mange steder er en begrænsende faktor, hvis der både skal anlægges nyt for at kunne tage vare på den demografiske udvikling, og der samtidig skal være midler til at vedligeholde den eksisterende infrastruktur. Og samtidig tjener anlægsloftet et formål i forhold til at styre den samlede økonomiske aktivitet i Danmark.

Løsningen er derfor ikke at afskaffe anlægsloftet – løsningen er at gøre det intelligent. I praksis vil det være ved at skabe rum for at kommuner, der arbejder ud fra en strategisk plan med at reducere efterslæbet på deres veje, får mulighed for at lægge disse investeringer uden for anlægsloftet.

Forudsætningen er, at det er investeringer, som indgår i en samlet asset management plan for den enkelte kommune. Formålet skal ikke være at give los, men at skabe en økonomisk gulerod, der gør det attraktivt for den enkelte kommune at arbejde strategisk med vedligehold af veje og broer og sikre, at der også er økonomisk plads til de nødvendige, rettidige investeringer.

State of the Nation 2020 er lanceret den 5. marts 2020. Og rapporten er en baseline, som vi kan måle og vurdere kommende aftaler og forlig om infrastrukturen i bredeste forstand op i mod.

 

Læs flere debatindlæg fra FRI

Debat: Vi må ikke bremse byggeriet trods krig og corona
Debat: Vi må ikke bremse byggeriet trods krig og corona
Markedsusikkerhed, inflation og stigende renter er i fuld gang med at bremse byggeriet frem mod 2023. Vi har ikke brug for at den offentlige sektor forstærker effekten. Danmark har ikke brug for en katastrofeopbremsning i byggeriet i 2023, skriver FRI
Debat: Der er brug for ambitiøse, men realistiske klimakrav i Bygningsreglementet
Debat: Der er brug for ambitiøse, men realistiske klimakrav i Bygningsreglementet
Selvom en ensartet CO2-afgift er den rigtige vej at gå, vil den ikke komme til at minimere Bygningsreglementets nye krav til nybyggerier fordrer højere klimaambitioner. Skal de indfries, bør man stille skarpt på måleværktøjer, nybyggeriernes funktioner og en vidtgående inklusion af byggebranchen. Sådan lyder budskabet fra chef for energipolitik og bæredygtighed i FRI, Majbritt Juul, i FacilityTech.