Debat: Klimapartnerskaberne er Danmarks største brainstorm

Klimaudfordringerne er for vigtige til polemik. Vi skal arbejde videre med forslagene fra Danmarks største klimabrainstorm, kvalificere dem og få dem ud at leve i en konkret virkelighed. Det skriver FRI med flere i et debatindlæg i Ingeniøren. 

Af Henrik Garver, administrerende direktør i FRI; Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri; Gunde Odgaard sekretariatschef i BAT Kartellet; Lene Espersen, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder og Andreas Weidinger, klima- og bæredygtighedschef i Dansk Byggeri. Ingeniøren d. 26. marts 2020

Gennem fire intense måneder er mere end 100 aktører og eksperter fra bygge- og anlægsbranchen gået sammen om over 60 anbefalinger til regeringen, der reducerer Danmarks CO2-udledningen med 5,8 mio. ton eller det der svarer til 20 pct. af de CO2-reduktioner, Danmark mangler mod 2030.

Klimapartnerskaberne samledes første gang i slutningen af november med den klare opgave at samle alle ideer til nedbringelse af drivhusgasserne. I kommissoriet var opgaven klar: Klimapartnerskaberne skulle give hver deres foreløbige bud på hvad sektoren umiddelbart kan bidrage med. På møder med ministerierne blev det klart, at de virkelig ønskede alverdens ideer fra erhvervslivet, som de derefter kunne samle til en række sektorplaner. Kort sagt fik regeringen skabt Danmarks største klimabrainstorm.

De foreløbige bud fra klimapartnerskaberne er, på trods af coronakrisen, blevet taget rigtig godt imod af både politikere og eksperter. Det er ikke underligt, at eksperterne er glade, for førende eksperter har været med i hele processen.

Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektorens resultater kunne dog ikke imponere Morten Birkved fra Syddansk Universitet, som havde hevet de store retoriske virkemidler frem over for Ingeniøren, da han skulle udtale sig kritisk om klimapartnerskabets resultater: »Man pyntede sig med lånte fjer«, lød det blandt andet.

Vi har alle deltaget i klimapartnerskabet og er stolte af resultatet: Lovbestemte CO2-regnskaber gennem livscyklusanalyser, fossilfri byggepladser og en gennemgribende energirenovering af både statslige bygninger og private boliger er blot få af mange forslag, der er en del af rapporten og de dertilhørende bilag.

Det er helt fair at være kritisk over for anbefalingerne. Faktisk er en kritisk debat fuldstændig afgørende, hvis vi skal nå Danmarks klimamål i 2030 og 2050. Men når det kommer fra en universitetsprofessor, bør det være både sagligt, faktuelt korrekt og med en nogenlunde forståelse for, hvor branchen er i dag.

Derfor går simpelthen ikke, at man udtaler sig om en proces, som man ikke har sat sig ind i. Senest kunne man læse Morten Birkved udtale sig kritisk om, at bygge- og anlægssektoren var kommet med et forslag om at forbyde oliefyr og udfase naturgas til opvarmning. Det mente han nemlig lå i energisektoren.

Med en tidshorisont på fire måneder er det fantastisk, at man er nået så meget længere, end dansk erhvervsliv nogensinde har været med helt konkrete initiativer. I bygge- og anlægsbranchen er vi kommet med alle de forslag, vi kunne komme på. At andre klimapartnerskaber er kommet frem til nogle af de samme løsninger, er helt naturligt, og det understøtter behovet for handling på netop de områder.

Udtalelserne fra Morten Birkved blev endnu mere hovedrystende for branchens eksperter, da han i et andet medie spredte forkerte fakta om bygningernes klimatilstand. Her påstod han, at »50 procent af alle bygninger allerede har et CO2-aftryk på under 8,5 kg pr. kvadratmeter«. Problemet var bare, at det kun var 25 pct. af bygningerne.

Det har en stor betydning for vurderingen af ambitionsniveauet, og det burde professoren vide – særligt når han udtaler sig om fakta fra en rapport, hvor han selv har lavet den akademiske fagfællebedømmelse, hvilket vil sige en akademisk blåstempling af rapporten. Den nødvendige diskussion af klimapartnerskabernes bidrag bør ske på et faktuelt korrekt grundlag – især når det kommer fra de danske universiteter.

I klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren har vi haft flere end 100 aktører og eksperter med i arbejdet. Det er lykkedes Ingeniøren at finde én akademiker, der vil udtale sig lidt friskt. Det er helt forventeligt, at medierne søger konflikter, men vi mener, at de danske universiteter ikke bør sprede forkerte tal eller udtale sig om en proces, som de ikke har sat sig ind i – endda med en populistisk retorik.

Klimaudfordringerne er nemlig alt for vigtige til polemik. Vi skal arbejde videre med forslagene fra Danmarks største klimabrainstorm, kvalificere dem og få dem ud at leve i en konkret virkelighed. Kun sådan kan vi løse vores generations største opgave, som er at få styr på klimaforandringerne.

Læs flere debatindlæg fra FRI

Debat: Her er vores ønsker til landbrugsaftalen
Debat: Her er vores ønsker til landbrugsaftalen
FRI håber på en "historisk landbrugsaftale," der både gør op med omprioriteringsbidraget på miljø- og fødevareområdet og ændrer incitamenterne i landbrugsstøttesystemet.
Debat: Ja, Der er et bekymrende mismatch i arbejdsudbuddet
Debat: Ja, Der er et bekymrende mismatch i arbejdsudbuddet
Regeringen forhandler i øjeblikket med folketingets øvrige partier om reformudspillet ”Danmark kan mere”. Det har de ret i, at Danmark kan. Men det kræver yderligere indsatser. Alternativet bliver dyrt. For os og for Danmark, skriver FRI's administrerende direktør, Henrik Garver, i et debatindlæg.
Debat: Ja, Danmark kan mere – men regeringens udspil løser ikke problemerne
Debat: Ja, Danmark kan mere – men regeringens udspil løser ikke problemerne
Regeringen forhandler i øjeblikket med folketingets øvrige partier om reformudspillet ”Danmark kan mere”. Det har de ret i, at Danmark kan. Men det kræver yderligere indsatser. Alternativet bliver dyrt. For os og for Danmark, skriver FRI's administrerende direktør, Henrik Garver, i et debatindlæg.