Debat: Konservativt forslag kan sende energiregning og forbrug ned

Af Anders Stouge, vicedirektør, DI, Lene Espersen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder, Henrik Garver, adm. direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling, og Katrine Bjerre M. Eriksen, direktør, SYNERGI, Sjællandske Nyheder d. 9. september 2022

Varmecheck, forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, ekstra ældrecheck og ekstra udbetalinger til folk på overførselsindkomster. Det er nogle af de plastre, der er eller bliver sat på det åbne sår, som de eksploderede energipriser har efterladt i danskernes økonomi. Initiativerne kan være nødvendige for at sikre, at folk ikke skal gå fra hus og hjem. Desværre har alle initiativerne det ene og meget centrale tilfælles, at de absolut intet gør for at løse kernen i problemet: Danmarks stigende energiforbrug, der rammer danskernes økonomi ekstra hårdt som følge af de skyhøje energipriser.

Foruden de mange små plastre har politikerne besluttet af udbrede fjernvarmen og øge produktionen af vedvarende energi. Det er fornuftige beslutninger. Problemet er bare, at fjernvarmen tidligst er helt udrullet i 2028, mens nye vindmølleprojekter tager endnu længere tid.

Christiansborgs initiativer er derfor på ingen måde tilstrækkelige. Putin stopper næppe sin modbydelige massakre finansieret af bl.a. energieksport til EU lige foreløbig. Intet tyder på, at energipriserne genfinder et normalt leje inden for den nærmeste fremtid. Vi har derfor længe haft brug for løsninger, der også virker på den korte bane. Det har partierne ikke leveret indtil nu.

Stort potentiale i energieffektivitet

Et nyt forslag fra De Konservative skal sætte skub i energirenoveringerne af de private boliger. Helt konkret foreslår partiet en såkaldt Grøn Boligbelønning, der udløser en gevinst på 20.000 kr. for at løfte sin bolig et energimærke og 10.000 kr. for hvert af de eventuelt følgende løft af mærket. De Konservative er allerede til næste år klar til at sende 900 mio. kr. efter forslaget og 700 mio. hvert af de følgende år. Det er et rigtigt godt skridt på vejen.

For potentialet i danskernes boliger er stort. Ca. tre ud af fem danske parcelhuse har et dårligt (D-G) energimærke. Her i Region Sjælland er det 62 pct. af husene, der døjer med et dårligt energimærke. Værst ser det ud i kommunerne Lolland og Vordingborg, hvor hhv. 79 og 78 pct. af husene har dårligt energimærke. Det er skidt for klimaet og privatøkonomien. For en bolig med energimærke G bruger ca. 10 gange mere energi end en tilsvarende bolig med energimærke A. Der er med andre ord et enormt besparelsespotentiale i at energirenovere boligmassen. Hvis alle landets enfamiliehuse f.eks. fik hævet deres energimærke med et enkelt trin, ville det spare klimaet for knap en million ton CO2 hvert år – det svarer til ca. en femtedel af, hvad vi mangler for at nå 2030-klimamålet.

Behov for hurtig handling

Forhåbentlig er Grøn Boligbelønning det første i en række ambitiøse politiske forslag til, hvordan vi varigt kommer det alt for høje energiforbrug i Danmark til livs. Mulighederne er mange, så længe de bliver udført på en administrativ enkel måde, der fungerer i praksis. Danmark og hele EU skal hurtigst muligt helt fri af sin energiafhængighed af Rusland. Unionens energisystem er forbundet på tværs af lande, og derfor er et land ikke frit, før alle er. Samtidig er og bliver et lavt, kontrolleret energiforbrug det bedste værn mod energikrisen – ikke mindst for borgernes privatøkonomi, der rammes hårdt af energiprisernes himmelflugt. Får vi ikke skærmet borgerne tilstrækkeligt, kan det betyde, at mange danskere bliver tvunget til at sælge boligen eller låne til at holde den varm. Vinter, en ny fyringssæson og behov for igen at få gang i radiatorerne nærmer sig med hastige skridt. Der er behov for handling: Ind med energirenoveringerne, ned med energiforbruget og ud med Putin og energikrisen.

Læs flere debatindlæg fra FRI