Debat: Politisk vakuum har kostet Danmark dyrt - men vi kan stadig nå det

Danmark mangler op mod 175 mia. kr. for at kunne opretholde en ordentlig fremtids- og klimasikret infrastruktur. Når FRI vurderer udviklingen fra 2016 til 2020, er der på de fleste områder ikke sket det store. Faktisk er den danske infrastruktur blevet lidt dårligere de sidste fire år.

Af Henrik Garver, DKnyt den 5. marts 2020

Det skyldes, at der har været et politisk beslutningsvakuum i Danmark de senere år. Der er ikke blevet truffet de nødvendige politiske beslutninger som skal sikre vores vitale samfundsinfrastruktur.

Hertil kommer, at infrastrukturen kun bliver yderligere udfordret af bl.a. klimaforandringer, stigende trafik, øgede krav til skoler, daginstitutioner og generel offentlig service. En del af problemerne skyldes rigide krav omkring de kommunale anlægslofter, at reglerne omkring stormflod, skybrud og klimasikring m.v. ikke tager hånd om udfordringerne og at der ikke er fastlagt en retning for udviklingen af vores transportinfrastruktur for perioden efter 2020.

Der udestår også reelle initiativer i forlængelse af Klimaloven. Og endelig er der helt grundlæggende ikke investeret nok i vedligeholdelsen af den danske infrastruktur, hvilket gør, at vi nu står med et efterslæb på op mod 175 mia. kr. Efterslæbet er stort og det haster med gøre den danske infrastruktur mere klimarobust. Jo længere vi venter, desto dyrere bliver det. Derfor ser Henrik Garver også frem til en række kommende politiske initiativer, bl.a. regeringens klimahandlingsplaner.

Det er bekymrende, dels at vi ser en nedadgående tendens for infrastrukturen i Danmark, dels at vi på så mange områder er dårligt forberedt på klimaforandringerne. Det er en bunden opgave at fremtidssikre Danmarks infrastruktur. Vi ved, at det er markant dyrere at udbedre skader end at klimasikre, så jeg vil opfordre til, at vi hurtigst muligt finder de nødvendige politiske løsninger. For hver dag, der går, bliver regningen større.

Vi skal fokusere på at optimere anlæggelsen, udbedringen og driften af infrastrukturen, så det sker med det lavest mulige klimaaftryk. Efter fire års tornerosesøvn bør vi kunne sætte ambitionerne højere.

Hvis politikerne i morgen vedtog en ny infrastrukturinvesteringsplan, gjorde noget ved rammerne omkring stormflod, skybrud og klimasikring og gav kommunerne bedre mulighed for at investere i klimatilpasning, vedligeholdelse og energioptimering, vurderer FRI, at det er muligt at sikre infrastrukturen mod klimaforandringer og samlet set bringe den op på et godt niveau inden for en kortere årrække. Samtidig vil nye projekter kunne blive designet på en måde, så de bidrager til at reducere Danmarks klimaaftryk.

 

Læs flere debatindlæg

Debat: Her er vores ønsker til landbrugsaftalen
Debat: Her er vores ønsker til landbrugsaftalen
FRI håber på en "historisk landbrugsaftale," der både gør op med omprioriteringsbidraget på miljø- og fødevareområdet og ændrer incitamenterne i landbrugsstøttesystemet.
Debat: Ja, Der er et bekymrende mismatch i arbejdsudbuddet
Debat: Ja, Der er et bekymrende mismatch i arbejdsudbuddet
Regeringen forhandler i øjeblikket med folketingets øvrige partier om reformudspillet ”Danmark kan mere”. Det har de ret i, at Danmark kan. Men det kræver yderligere indsatser. Alternativet bliver dyrt. For os og for Danmark, skriver FRI's administrerende direktør, Henrik Garver, i et debatindlæg.
Debat: Ja, Danmark kan mere – men regeringens udspil løser ikke problemerne
Debat: Ja, Danmark kan mere – men regeringens udspil løser ikke problemerne
Regeringen forhandler i øjeblikket med folketingets øvrige partier om reformudspillet ”Danmark kan mere”. Det har de ret i, at Danmark kan. Men det kræver yderligere indsatser. Alternativet bliver dyrt. For os og for Danmark, skriver FRI's administrerende direktør, Henrik Garver, i et debatindlæg.