Debat: State of the Nation 2020: Hvor er dansk infrastruktur udfordret?

Af: Henrik Garver, adm. direktør i FRI, Trafik og Veje den 17. marts 2020. 

I foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, udarbejder vi hvert fjerde år rapporten ”State of the Nation”, der giver en gennemgribende status på Danmarks infrastruktur. Den nyeste rapport, “State of the Nation 2020”, er lavet i samarbejde med førende eksperter fra rådgiver- og ingeniørvirksomhederne i Danmark, og med Rambøll som hovedskribent. Rapporten vurderer alle infrastruktursektorer og måler på tilstanden i dag, udviklingen over tid, fremtidssikringen, det økonomiske efterslæb og, som noget nyt i 2020-rapporten, bæredygtighedsaspekterne i hver enkelt sektor.


Vejnettet i Danmark er brækket over i to 

Siden den første rapport i 2008 og frem til i dag, har FRI desværre kunne konstatere, at vores generelle vejnet i Danmark er brækket over i to: de statslige veje og broer, der på alle parametre er i god stand, og løbende er blevet løftet, som vi har kunnet måle det fra rapport til rapport – og så de kommunale veje og broer, der er i utilfredsstillende stand, med et efterslæb på op mod DKK 3,9 milliarder kroner. Især en stor del af de danske broer er i dårlig stand. SAMKOM vurderer i deres 2017-rapport, at hele 3.600 af 6.500 undersøgte broer og bygningsværker har et vedligeholdsbehov, der kræver en investering på op mod 1,4 milliarder kroner over de kommende 6 år. I et samfund, hvor vi er afhængige af vores vejinfrastruktur – ikke blot statsvejnettet, men også de kommunale veje og broer, så er den nuværende tilstand kritisk for den lokale økonomiske udvikling i kommunerne, for borgernes velstand og velfærd, og for sammenhængskraften i vores samfund. Det skal dog bemærkes, at tilstanden af det kommunale vejnet ER blevet forbedret fra 2016 til 2020.

Selvom den gennemsnitlige tilstand er tættere på god, så er der helt faktuelt et efterslæb, som det kræver en målrettet indsats at komme til livs. Det kræver især, at kommunerne har fokus på drift og vedligeholdelse af kommunevejene, og at man også politisk er opmærksomme på, hvilke effekter en rettidig indsats – eller manglen på samme – har for den samlede infrastruktur, kommunens økonomi, erhvervsmulighederne mv. Besparelser på vedligeholdet kan medføre et øget behov for investeringer fremover. Og ikke blot en merinvestering, der svarer til besparelsen. Men helt reelle ekstraudgifter. Det er derfor dyrt at lade stå til.

Modsat de kommunale veje og broer er de statslige veje og broer i god stand. Det skyldes især, at Vejdirektoratet i en årrække har arbejdet målrettet på at nedbringe et akkumuleret vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, der i 2014 var på ca. 450 mio. kr. I 2016 var efterslæbet indhentet, og den gennemsnitlige standard var således bragt op på et niveau, hvor vedligeholdelsen kunne gennemføres på de økonomisk mest optimale tidspunkter inden for de afsatte budgetter. Det er udtryk for sund fornuft, og den hurtige indhentning af efterslæbet er bl.a. sket gennem en mere effektiv projektstyring og skarpere udbud, der totalt set har medvirket til at give et større økonomisk råderum.

Sorte skyer truer i horisonten

Hvis den optimale kvalitet på de statslige veje og broer skal opretholdes, er det nødvendigt, at der fortsat afsættes midler til det. Dette har ikke været tilfældet siden 2017. Der er derfor risiko for, at der sker fornyet opbygning af efterslæb, hvorved vi igen risikerer at ende med en større regning end nødvendigt. For de kommunale veje og broer er udgangspunktet som nævnt værre, hvorfor efterslæbet kan blive så stort, at vi reelt skal reetablere veje og broer i stedet for blot at vedligeholde dem.

En anden sort sky, der truer i horisonten, er en konsekvens af klimaforandringer: øget nedbør, skybrud, højere grundvandsspejl, flere oversvømmelser, flere storme osv. Klimaforandringer stiller nemlig nye krav til robustheden af vores infrastruktur, hvilket igen kræver et øget investeringsniveau. Derfor skal der findes et økonomisk råderum til at sikre vores veje og broer, så de er klar til klimaforandringer – både de der er sket, og de der kommer i fremtiden. Det vil kræve politisk vilje fra både kommuner og staten. Men, det er tvingende nødvendigt, at det sker. For skal vi bygge bro ind i fremtiden, og sikre at vi fortsat har en robust infrastruktur, skal vi starte nu.

Forventning til fremtidig udvikling 

Hvordan ser fremtiden ud for infrastrukturen i Danmark? Set med nutidens briller, er der grund til bekymring. For vores vejnet er under pres, og særligt har motorvejene oplevet store trafikstigninger. Motorvejsnettet har siden 2007 oplevet en trafikvækst på 33 %, og selvom det kun udgør en meget lille del af det samlede vejnet, så kører mere end en tredjedel af den samlede vejtrafik i dag på motorvejene. Omkring København er der sket stigninger på op til 20-25 % på de mest belastede strækninger, hvor den daglige trafik er på omtrent 115.000 køretøjer.

Den meget store belastning af vejnettet gør infrastrukturen sårbar. Selv små hændelser skaber store forsinkelser for mange trafikanter, og dermed for både person- og varetransporten. Forsinkelser skaber samfundsøkonomiske tab. Der er således store gevinster ved at begrænse trafikale problemer og skabe bedre flow i trafikken.

Et eksempel på løsninger kan være bedre styring af trafikkens hastighed vha. ITS-løsninger, så der ikke opstår pludselige kødannelser, der ofte er årsag til forsinkelser og uheld. Det kan også være øget udnyttelse af nødspor på motorvejen, som en ekstra vognbane.

Ligeledes vil det være interessant at se på de rejsendes adfærd. Her spiller trafikanternes vaner og adfærd en stor rolle. Det kræver fremadrettet et større fokus på at skabe en bevidsthed om, hvad vores rejsevaner rent faktisk betyder – ikke kun for én selv, men også for den samlede mobilitet. Mange gange skyldes uhensigtsmæssig adfærd ikke bevidst ond vilje, men snarere manglende bevidsthed om konsekvenserne. Det er også vigtigt at se på vejmyndighedernes rolle, idet planlægning og organisering af drift- og vedligeholdelsesarbejder både kan medvirke til at skabe god trafikafvikling – og det modsatte. Akutte eller dårligt planlagte arbejder, f.eks. pga. efterslæb, har større risiko for at forstyrre trafikafviklingen end de arbejder, der planlægges og udføres i tide.

Hvordan er fremtidens vejnet? 

Vejnettet skal fortsat tilpasses og vedligeholdes, så det imødekommer trafikkens krav. Det betyder, at der fortsat vil være behov for nye både små og store investeringer i infrastrukturen. Politisk har der fx været drøftelser om en Kattegatforbindelse, en Als-Fyn-forbindelse eller en østlig ringvej i København, men de store projekter er ikke uden videre gearet til fremtidens trafik. Trafikken stiger, men den ændrer sig også. F.eks. er der stigende fokus på individuelle behov og mobilitet. Vi vil ikke længere være trafikanter, men mobilister, der gennem ”Mobility-as- a-Service” (MAAS)-løsninger søger at få tilgodeset egne transportbehov. Det stiller krav til infrastrukturen, der hele tiden skal være velfungerende for alle transporttyper, samtidig med at den skal være fleksibel for at tilgodese løbende ændringer i mobilitetsydelserne og transportbehovet.

Udgangspunktet i fremtidens mobilitet er helhedsorienteret planlægning på tværs af sektoren, der medvirker til at skabe den bedst mulige synergi mellem forskellige transporttilbud. Den gode planlægning kan bringe os langt, men villigheden til – og forståelsen for – samarbejde på tværs er en nødvendig forudsætning.

På nuværende tidspunkt ses der ikke tendenser til, at biltrafikken vil falde, og at vejinfrastrukturen mister sin afgørende rolle i fremtidens mobilitet. Man kan dog ikke blot reagere på udviklingen og udvide den nuværende infrastruktur blindt. Den stigende trængsel forringer den samlede bæredygtighed af vejinfrastrukturen. Det er derfor vigtigt at have en holdning til fremtidens mobilitet og planlægge den fremtid, som vi ønsker som samfund. Det er grundlæggende et politisk valg.

Eksempelvis hvis vi, inden en vejs kapacitet er opbrugt, har taget stilling til, at den ikke skal udbygges, men at pengene i stedet skal bruges på alternative transportformer eller på at reducere biltrafikken, så bliver det lettere at træffe de rigtige beslutninger. Og træffe beslutninger hvor vedligehold eller manglende vedligehold er tænkt ind i en strategisk ramme – og ikke blot er et spørgsmål om, hvor mange penge der er tilbage i kassen ved årsskiftet, eller om den enkelte kommune har ramt sit anlægsloft... og hertil kommer så, at vi i fremtiden også bør lægge en tydelig bæredygtighedsvinkel ned over hvert eneste større anlægsprojekt, med henblik på at reducere det samlede carbon footprint af vores infrastruktur. Ikke blot når vi bruger den, men også når den anlægges.

State of the Nation 2020 er med til at sætte fokus på tilstanden, og på efterslæbet. Dermed kan rapporten også være med til at danne grundlag for de politiske prioriteringer.

State of the Nation 2020 er lanceret den 5. marts 2020. Rapporten er en baseline, som vi kan måle og vurdere kommende aftaler og forlig om infrastrukturen i bredeste forstand op i mod.

Læs flere debatindlæg

Debat: Her er vores ønsker til landbrugsaftalen
Debat: Her er vores ønsker til landbrugsaftalen
FRI håber på en "historisk landbrugsaftale," der både gør op med omprioriteringsbidraget på miljø- og fødevareområdet og ændrer incitamenterne i landbrugsstøttesystemet.
Debat: Ja, Der er et bekymrende mismatch i arbejdsudbuddet
Debat: Ja, Der er et bekymrende mismatch i arbejdsudbuddet
Regeringen forhandler i øjeblikket med folketingets øvrige partier om reformudspillet ”Danmark kan mere”. Det har de ret i, at Danmark kan. Men det kræver yderligere indsatser. Alternativet bliver dyrt. For os og for Danmark, skriver FRI's administrerende direktør, Henrik Garver, i et debatindlæg.
Debat: Ja, Danmark kan mere – men regeringens udspil løser ikke problemerne
Debat: Ja, Danmark kan mere – men regeringens udspil løser ikke problemerne
Regeringen forhandler i øjeblikket med folketingets øvrige partier om reformudspillet ”Danmark kan mere”. Det har de ret i, at Danmark kan. Men det kræver yderligere indsatser. Alternativet bliver dyrt. For os og for Danmark, skriver FRI's administrerende direktør, Henrik Garver, i et debatindlæg.