Selv om antallet af bæredygtige byggerier stiger, går det alt for langsomt, mener kronikørerne.
Af Ib Enevoldsen, bestyrelsesformand for FRI og adm. direktør i Rambøll og Henrik Garver, adm. direktør i FRI
Ingeniøren den 21. februar 2019
Vi skal bygge mere bæredygtigt. Byggeriet er en stor klimasynder, men bæredygtigt byggeri er langt mere end 'blot' energieffektive bygninger. Det handler om bygningernes samlede fodaftryk på klima og miljø, det handler om bygningernes påvirkning af beboernes sundhed, og det handler om balance i forhold til et økonomisk optimalt byggeri.
En række undersøgelser viser, at ekstraomkostningerne ved at bygge bæredygtigt er marginale - nogle gange ikke-eksisterende. Men Danmark har ikke som vores nabolande et centralt system for byggematerialers bæredygtighed i form af miljø-varedeklarationer, og resultatet er, at vi halter bagud og ikke i tilstrækkelig grad kan beregne et byggeris bæredygtighed. Derfor: Stil strammere krav til byggeriet, Christiansborg.
Det er ikke så tit, at en branche beder om strammere krav. Men det er nødvendigt, for at vi for alvor kan få sat skub i det bæredygtige byggeri i Danmark. Næsten 40 procent af al CO2-udledning i Danmark - og på verdensplan - stammer direkte eller indirekte fra byggeriet, ifølge bl.a. IEA (Det Internationale Energiagentur). Derfor skal vi bygge mere bæredygtigt, men det sker kun, hvis der stilles strammere krav til branchen.
Hvor det for få år siden var driften af bygninger, herunder det daglige energiforbrug, der belastede klima og miljø mest, er det nu typisk bygningens materialer, der gør det, viser bl.a. beregninger fra Statens Byggeforskningsinstitut.
Den nok væsentligste grund til, at bl.a. energiforbruget er faldet markant, er at vi har brugt det danske bygningsreglement til at stille stadig skrappere miljø- og energikrav til driften af en bygning. F.eks. meldte vi i 2010 energiklasse 2015 ud som krav til energiforbruget i bygninger. Den var frivillig til 2015, hvorefter den blev obligatorisk.
Nu er tiden så kommet til processen omkring byggeriet og ikke mindst materialerne - her er det ikke nok at fortsætte ad frivillighedens vej. For selv om antallet af bæredygtige byggerier stiger, går det alt for langsomt. En nylig undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at 60 pct. af deres medlemsvirksomheder helst vil bygge bæredygtigt. Men under fem procent af de igangværende byggerier kan betegnes som bæredygtige.
Pensionskasserne er blandt dem, der går foran og kræver bæredygtigheds-certificering. De har de etiske regler og de økonomiske muskler til at lave investeringerne. Men mange andre bygherrer vælger at spare på byggematerialerne. Det er kortsigtet, også fordi undersøgelser peger på, at det på langt sigt skaber værdi for den enkelte bygherre at tænke bæredygtighed ind fra projektets start. Blandt andet fordi markedsværdien og udlejningsmulighederne stiger.
Vejen frem for Danmark er bl.a. at udvikle en metodik og en systematik for bæredygtighed i byggeriet. En række FRI virksomheder er derfor i gang med at afprøve den fælles EU-standard Level(s) på konkrete byggerier i Danmark. Vejen frem er også at fremme indførelsen af miljø-varedeklarationer, der definerer det enkelte byggemateriales aftryk på klima og miljø.
Vi skal i første omgang udvikle et frivilligt system, derfor tester vi Level(s) og derfor støtter FRI, at der kommer en frivillig bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet, bl.a. fordi vi endnu ikke har tilstrækkeligt med miljøvaredeklarationer.
Men det frivillige skal veksles til krav så hurtigt som muligt. Fordelene ved krav er ikke kun, at de øger bæredygtigheden, men også, at de nivellerer konkurrencen i markedet. Hvis alle skal følge de samme krav, og ekstraomkostningerne er beskedne, vil krav medføre en nødvendig efteruddannelse af hele branchen.
Samtidig vil det forebygge greenwashing, hvor projekter fremstilles som bæredygtige, uden at de reelt er det.
I dag er der samlet set under 50 miljø-varedeklarationer i Danmark. Tyskland har 14.000, og også Sverige og Norge har mange tusinde. De er samlet i hver sin centrale nationale database, men tager udgangspunkt i de samme europæiske ISO-standarder.
Uden et centralt organ der samler et langt større antal miljøvaredeklarationer, kan vi i Danmark ikke dokumentere materialernes aftryk på klima- og miljøregnskaberne. Når vi ikke kan måle ordentligt, kan vi ikke lave en meningsfuld livscyklus vurdering af et byggeris samlede bæredygtighed. Og uden en samlet vurdering af et byggeris miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser kan man reelt ikke tage meningsfulde beslutninger om det. Det skader både de enkelte bygherrer og samfundet som helhed.
En bred kreds af politikere er enige om, at Danmark skal være bedst til bæredygtighed - vores statsminister skrev det selv i en kronik i Børsen i oktober. Men hvis vi skal op i nærheden af vores nabolande på dette område, skal der stilles strammere krav.
