Debat: Tre afgørende elementer i ny infrastrukturplan

Det næste infrastrukturforlig skal bygge på tre elementer: en bred politisk aftale, en langsigtet investeringsplan og en politisk masterplan med fokus på sammenhæng og bæredygtighed i transportsystemet, skriver Henrik Garver.

Altinget den 17. januar 2020. Af Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

Trængsel i Danmark koster årligt 30 milliarder kroner. Trafikken på landets motorveje er steget med 34 procent fra 2008 til 2018 og kommer til at stige yderligere i de kommende år, fordi god mobilitet af mennesker, varer og tjenesteydelser er et centralt element for vækst og ikke mindst velfærd. Endelig ved vi, at transportsektoren er den største bidragyder til Danmarks udledning af drivhusgasser.

2020 skal bringe infrastrukturforlig

Udfordringerne for det næste infrastrukturforlig er derfor kendt pensum for forligskredsen. Men aflevering af opgaven er i væsentlig grad forsinket.

Fra FRI’s side havde vi gerne set, at det store infrastrukturforlig, som skal erstatte en Grøn Transportpolitik fra 2008, var landet i 2018. Det blev det ikke.

Det skete heller ikke i 2019, selvom der blev landet en aftale af den tidligere VLAK-regering. Men forliget var ikke så bredt, at det kunne holde til et valg.

2020 må derfor være året, hvor Folketingets partier forhandler et infrastrukturforlig på plads, et forlig, der, set fra FRI’s side, som repræsentant for de danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder, bør sætte fokus på bæredygtig mobilitet i årene frem mod 2030, og som skal indeholde en mekanisme, der understøtter udviklingen i årene efter 2030 – som vi kender det fra de økonomiske femårsplaner og nu også fra de reviews, der er lagt ind i Klimaloven.

Det næste infrastrukturforlig skal bygge på tre elementer: en bred politisk aftale, en langsigtet investeringsplan, hvor prioriteterne kan justeres hvert syvende år, og en politisk masterplan med fokus på sammenhæng og bæredygtighed i transportsystemet.

Brede og langsigtede politiske aftaler

Der var mange gode takter i den forrige regerings bud på en infrastrukturplan, men politisk var der en afgørende mangel: Aftalen var baseret på et snævert flertal i Folketinget.

Danmarks infrastruktur skal udvikles gennem brede forlig på tværs af Folketingets partier, så retningen ikke ændres brutalt, hver gang regeringen skifter farve.

Retningsskift skaber stop-go-effekter og dermed usikkerhed for de virksomheder, der arbejder med at realisere planerne – og i praksis for alle virksomheder og borgere i Danmark, som skal forholde sig til transportinfrastrukturen i deres beslutninger om investeringer, eller om hvor de skal bo og arbejde, og hvordan de skal komme rundt.

For rådgiver- og ingeniørvirksomheder inden for anlæg og infrastruktur er usikkerhed om fremtidige projekter en særlig udfordring.

For stor usikkerhed betyder, at virksomhederne og specialisterne fra vores branche søger opgaverne, hvor opgavepipeline er mere sikker – for eksempel i Norge og Sverige – og ikke opbygger for stor kapacitet. Det er sund fornuft.

Men så kan ressourcerne mangle, når der pludselig er brug for dem i Danmark. Og det er ærgerligt. Derfor skal vi have en bred politisk aftale om en langsigtet investeringsplan.

Og planen skal ved syvårige reviews tilpasses, så den altid er aktuel og tager højde for, hvordan nye faktorer vil påvirke udviklingen af Danmarks infrastruktur.

Fokus på sammenhæng og bæredygtighed

Men det er ikke nok blot at forholde sig til, hvilke infrastrukturprojekter vi skal investere i.

Der er brug for en samlet vision for, hvordan vi ønsker at indrette vores transportsystem, så danskerne kan komme til og fra arbejde, fritidsaktiviteter og børneinstitutioner uden at skulle bruge 335.000 minutter hver dag på at sidde i kø.

Denne vision skal være styrende for, hvad det for en kombination af projekter, vi vælger at investere i. Det handler om mobilitet.

Sagt med andre ord har vi brug for en politisk masterplan, der sikrer et sammenhængende og bæredygtigt transportsystem, der understøtter høj mobilitet ved at adressere de største udfordringer og muligheder, vi som samfund står over for: stigende urbanisering, klimaforandringerne og den teknologiske og digitale udvikling. 

Specifikt i forhold til klimaforandringer er der brug for akut handling. Derfor anbefaler FRI, at masterplanen forholder sig til, hvordan reduktionen af drivhusgasser integreres i nye anlægsprojekter og i vedligehold af eksisterende infrastruktur, samt hvordan man bedre udnytter eksisterende kapacitet, for eksempel på vores veje.

Vi anbefaler også, at der kommer et politisk fokus på de rammevilkår og krav, der skal justeres for at nedbringe udslippet af drivhusgasser i de enkelte anlægsprojekter. Det har vi allerede nu en række gode bud på.

FRI ønsker alle Folketingets partier god forhandlingslyst. Det er bedre at komme godt i mål med opgaven, også selvom den bliver skudt sent i gang, end at ende et forlig, der ikke består i forhold til udfordringerne.

Læs flere debatindlæg fra FRI

Debat: Her er vores ønsker til landbrugsaftalen
Debat: Her er vores ønsker til landbrugsaftalen
FRI håber på en "historisk landbrugsaftale," der både gør op med omprioriteringsbidraget på miljø- og fødevareområdet og ændrer incitamenterne i landbrugsstøttesystemet.
Debat: Ja, Der er et bekymrende mismatch i arbejdsudbuddet
Debat: Ja, Der er et bekymrende mismatch i arbejdsudbuddet
Regeringen forhandler i øjeblikket med folketingets øvrige partier om reformudspillet ”Danmark kan mere”. Det har de ret i, at Danmark kan. Men det kræver yderligere indsatser. Alternativet bliver dyrt. For os og for Danmark, skriver FRI's administrerende direktør, Henrik Garver, i et debatindlæg.
Debat: Ja, Danmark kan mere – men regeringens udspil løser ikke problemerne
Debat: Ja, Danmark kan mere – men regeringens udspil løser ikke problemerne
Regeringen forhandler i øjeblikket med folketingets øvrige partier om reformudspillet ”Danmark kan mere”. Det har de ret i, at Danmark kan. Men det kræver yderligere indsatser. Alternativet bliver dyrt. For os og for Danmark, skriver FRI's administrerende direktør, Henrik Garver, i et debatindlæg.
De­bat: Miljøet betaler prisen for manglende krav til prøvetagninger
De­bat: Miljøet betaler prisen for manglende krav til prøvetagninger
Der findes stort set ingen regulering af prøvetagning eller certificeringsordninger for miljørådgivning i Danmark. Inhabilitet og inkompetence går i værste fald ud over miljøet. Loven bør laves om, skriver Sven Ulrich Bertelsen og Ulrik Ryssel Albertsen i Altinget.