}
Et byggeri bliver ikke godt af kun at være grønt – husk balancerne

I iveren for at pege på grønne løsninger risikerer vi, at alt det andet glider i baggrunden, skriver Inge Ebbensgaard, FRI’s informationschef og chef for byggeri og byggepolitik i Facility Tjek. 

Af Inge Ebbensgaard, chef for byggeri og byggepolitik og informationschef i FRI. Facility Tjek 22. oktober 2020 

Lad mig starte med en anekdote, der ligger nogle år tilbage. En forsker blev bedt om at kigge på, om skoler kunne spare på energien ved at optimere ventilationsanlægget. Det kunne man ikke! 3 ud af 5 skoler havde nemlig slukket for anlæggene. Det er blevet til en sjov anekdote, men desværre en trist baggrund. Visse undersøgelser peger på, at dårligt indeklima i form af for højt CO2 i luften gør eleverne så ukoncentrerede. Sat på spidsen vil ni års skolegang kunne klares et år hurtigere.. (eller at vores børn kunne blive endnu klogere på de år, de går i skole).

Nu er indeklima jo ikke kun CO2-indhold, det er også varme, støj, lys og meget andet. Og trivsel handler ikke kun om indeklima. Det handler også om, hvordan bygningen passer til sin funktion. For at blive i skoleeksemplet, så tænker man umiddelbart, at hvis vi laver rummet, så der er mest mulig støjdæmpning, så ville det give mere arbejdsro for eleverne. Ja, men nej. Også her er balancen nødvendig. Et meget støjdæmpet rum vil nemlig medføre, at læreren ikke kan tale højt nok til at blive hørt. Igen en balance.

Frivillig bæredygtighedsklasse - et fælles udgangspunkt

For nylig har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) offentliggjort Den frivillige bæredygtighedsklasse (FBK). I første omgang som en frivillig vejledning, men med henblik på, at den om to år bliver en del af Bygningsreglementet. FBK er ikke en stor bæredygtighedscertificering som DGNB, men den er et værktøj til, at man som bygningsejer har et sted at starte, hvis man gerne vil i gang med bæredygtigheden. FBK er samtidig et vigtigt skridt for alle parter i byggeriet, der i de næste to år kan finde de fælles effektive metoder til at arbejde med bæredygtighed.

Emnerne i FBK er bl.a. livscyklusvurdering, totaløkonomisk analyse, drift- og vedligeholdsplan med henblik på indeklima, dokumentation af problematiske stoffer, dagslys, støj og rumakustik og afgasning til indeklimaet samt ressourceanvendelse på byggepladsen. Og der bliver kigget både på nybyggeri, renovering og drift i de forskellige kategorier. FBK bygger ovenpå de krav, vi kender i Bygningsreglementet, og måske derfor kan man tænke, at der mangler fx energikrav, men de findes allerede i Bygningsreglementet. Realdania støtter en række forskelligartede projekter, der skal teste kriterierne. På FBK’s hjemmeside vil der blive lagt cases, erfaringer og vejledninger ud.

Fælles principper er nøgleordet

Den frivillige bæredygtighedsklasse løser naturligvis ikke alle udfordringer, men den giver mulighed for at komme i gang med bæredygtighed og dermed balancen. FBK giver et rammeværk, vi fælles kan arbejde ind i. Og fælles er her et nøgleord. Noget af det værste, man som rådgiver kan blive udsat for, er forskellige systemer og principper til hver opgave. Det giver meget spildtid og det gør også, at bæredygtighed bliver uigennemsigtigt og måske endda utroværdigt.

Der er mange grønne udfordringer

Jeg startede med at sige, at alle de grønne initiativer trækker balancen skæv. Men der er i de miljømæssige forhold også rigtig mange udfordringer, som endnu ikke er løst. Vi har brug for produktdatabaser over miljøkonsekvenser for enkelte produkter og generiske produkter (EPD), fælles systemer til at beregne indlejret energi, altså den energi der er brugt til at fremstille produktet, principper der gør det muligt at genbruge og genanvende materialer, så vi ikke bygger miljøfarlige materialer ind i børneværelset, og så vi kan stole på materialernes styrkeforhold og mange andre ting, men mange initiativer er på vej.

Balancer i virkeligheden

I FRI er vi glade for, at der er kommet fokus på bæredygtighed. Det er med til at flytte fokus fra ren økonomi, som vi til tider lever med. Det er også med til at have fokus på miljø, uden at dette overtager hele fokus. Det er dog med stor ydmyghed, at vi taler om fælles klasser og systemer, for de virkelige balancer er svære beslutninger i virkeligheden.

Læs flere debatindlæg fra FRI

Grønt lys og eksportvækst for rådgiverne efter valggyser i USA
Grønt lys og eksportvækst for rådgiverne efter valggyser i USA
9 af 10 skoler kæmper med et dårligt indeklima, som påvirker børns læring og trivsel negativt. FRI-formand og adm. dir. i Rambøll, Ib Enevoldsen opfordrer børne-og undervisningsministeren til at stille krav om kommunale handlingsplaner og et skærpet tilsyn med indeklimaet.
9 af 10 skoler har et dårligt indeklima
9 af 10 skoler har et dårligt indeklima
9 af 10 skoler kæmper med et dårligt indeklima, som påvirker børns læring og trivsel negativt. FRI-formand og adm. dir. i Rambøll, Ib Enevoldsen opfordrer børne-og undervisningsministeren til at stille krav om kommunale handlingsplaner og et skærpet tilsyn med indeklimaet.