Kronik: Samfundsgavnligt byggeri er blevet målbart – alle må hjælpe med data

Af Dommerkomiteen bag prisen Årets Byggeri: Hans-Bo Hyldig, Næstformand, Byggesocietetet. Henrik Garver, adm. direktør, FRI. Lene Espersen, direktør, Danske Arkitektvirksomheder. Palle Thomsen, adm. direktør, Danske Byggecentre. Peter Stenholm, adm. direktør, EjendomDanmark. Rasmus Brandt Lassen, direktør, Bygningsstyrelsen. Hans-Bo Hyldig, næstformand, Byggesocietetet. Scott Hollingsworth, arkitekt, Hollingsworth Pack, formand for dommerkomiteen, Årets Byggeri, Bygtek d. 12. januar 2023

I 2000 var daværende Unibanks nye hovedsæde på Christianshavn blandt vinderne. Det blev fremhævet, at man havde ramt både stemningen fra havnens gamle pakhuse og fra kobbertagene på Slotsholmen overfor. Da boligbyggeriet Sandgraven i Vejle og Linaks fabrik på Als blev hædret tre år senere, var argumentet også, at de faldt godt ind med omgivelserne – i begge tilfælde dog ikke gammel bebyggelse, men naturens bakker og bevoksning.

Også dengang var det en parameter for prisuddelingen, at ejendommene skulle tjene samfundet – ideelt set ikke bare i en direkte forstand og tænkt over for brugerne og naboerne, men også i den indirekte forstand, at de kunne inspirere andre arkitekter og bygherrer til at bygge bedre.

Set i bakspejlet kan vi se, at de første medlemmer af priskomiteen havde et godt fokus. De kommende årtier skulle bringe et sandt byggeboom, og man tør slet ikke tænke på, hvordan især de store byer i dag havde set ud, hvis man ikke dengang havde gjort en dyd ud af, at alle disse nye bygninger skulle bygges med respekt for de nabolag, de kom ind i.

Men i bakspejlet kan vi også se, at der manglede noget: På den tid var klimaet endnu kun en lille del af den offentlige samtale. Der blev bygget med et ønske om at minimere energiforbruget i driften, hvilket man jo også havde pligt til efter bygningsreglementerne. Men begrænsninger i CO2-udledningen fra byggefasen var endnu ikke på dagsordenen. Hverken lovgivning eller investorerne krævede det, arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører og bygherrer tænkte heller ikke over det, og selv om de havde gjort det, havde de fleste ikke vidst, hvordan de skulle gribe det an.

I dag er vi langt videre. Vi er bevidste om, at det er nødvendigt at reducere CO2-udslippet, og at byggeriet har en af de vigtigste roller i den sammenhæng. Processerne til at nå dette mål bliver også mere og mere avancerede. Stadigt oftere lader man bærende konstruktioner i en slidt ejendom blive stående som skelet for en ny ejendom. Det har ATP Ejendomme f.eks. gjort med ’Ørkenfortet’, som vinderen fra 2000, Unibank-hovedsædet på Christianshavn, blev bygget i tilknytning til.

Man bliver også stadigt dygtigere til at genbruge byggematerialer. Ligesom der bliver opbygget viden om, hvordan man kan bruge træ og andre naturmaterialer i moderne byggerier. På den måde binder man også CO2, som alternativ til, at det bliver udledt.

Vi er altså kommet et langt stykke vej med klimamæssig bæredygtighed i ejendomme. Men vi er langt fra kommet hele vejen. Det, vi mangler, er ikke blot konkret viden om, hvordan man bygger mest bæredygtigt. Det er nok så meget at udbrede denne viden – at gøre den anvendelig for alle parter i byggeriet.

Hertil er der brug for et af de begreber, der er blevet stort over de seneste 25 år: Data.

Naturligvis bliver der allerede brugt data i byggeriet, også med henblik på at fremme bæredygtighed. Men det er noget, vi skal arbejde langt mere, og langt mere systematisk, med. Viden om, hvad der fungerer, skal samles op og formidles videre til de næste, der skal bygge.

Nogle af byggeriets leverandører, f.eks. virksomheder, der udlejer maskiner, er allerede begyndt at oplyse deres kunder om CO2-udledningen ved deres produkter og ydelser. På den måde får kunderne en mulighed for at tilvælge en højere grad af bæredygtighed.

Det er en den helt rigtige tankegang. Vi skal frem til, at relevante klimadata skal stå på etiketter og i tilbud, side om side med priser, specifikationer og vilkår. På den måde bliver det muligt for bygherrer og byggefirmaer at tælle klimabelastningen sammen.

Men det skal også op i stor skala. At et dansk byggefirma, selv et af de store, bliver klimaneutralt, gør i sig selv en meget lille forskel i den store, globale helhed. Den virkelige forskel kommer, når de løsninger, vi udvikler i Danmark, kan bruges over hele verden.

Og så skal der opbygges systemer til at efterprøve de oplysninger, som leverandørerne kommer med. For naturligvis vil der ske fejl, og det er et vilkår, når man beskæftiger sig med bæredygtighed, at det er svært at finde dét svar, man bare kan sætte to streger under som den endelige sandhed.

Der vil også forekomme snyd, plat og greenwashing. Man må indse, at den slags er en del af verden, og man skal ikke give op, første gang medierne fortæller om en aktør, der snyder på vægten. I stedet skal man benytte eksempler på dette til at forstærke systemerne.

Der er ingen enkelt del af bygge- og ejendomsbranchen, der kan løfte denne store opgave med at generere og anvende data alene. Vi kan dårligt nok løfte den i flok.

Investorer, herunder banker, realkreditinstitutter og andre kreditgivere kan måske spille en særlig rolle i arbejdet. For de finansielle aktører ligger det måske mere ligefor at arbejde med data, end det gør for de fleste byggefolk. Der er f.eks. næppe mange, der bliver arkitekt, fordi de gerne vil regne på en masse tal. Man bliver typisk arkitekt, fordi man gerne vil udvikle og tegne noget smukt og brugbart, som både brugere og forbipasserende bliver glade for.

Det var altså også netop dette, de første medlemmer af priskomiteen gik op i. Visionen er at komme tilbage til, hvor de var – hvor fokus først og fremmest bliver at skabe gode ejendomme, hvoraf nogle vil blive stående til glæde for generationer.

Men inden, vi kommer dertil, har vi altså en opgave, vi skal løse. Vi skal sørge for, at de ejendomme, vi opfører, bidrager mindst muligt til ødelæggende forurening. Og det kan kun gå for langsomt. Når Årets Byggeri fejrer sit næste store jubilæum om 25 år, skulle det meget gerne være sådan, at bæredygtighed ikke er noget, man vælger til eller fra. Det skal være en selvfølge, at byggeri er klimaneutralt.

Læs flere debatindlæg fra FRI

Debat: 9 organisationer i byggeriet - vi er klar til klimakrav
Debat: 9 organisationer i byggeriet - vi er klar til klimakrav
Lovkrav om livscyklusvurdering træder nu i kraft. Det betyder, at krav om mindre CO2-udledning for alvor kommer til at påvirke byggebranchen. FRI og otte andre brancheorganisationer er gået sammen om at fortælle det nye Folketing, regeringen og social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at byggeriet er klar til de nye lovkrav.
Debat: Byggeriet skal finde fælles fodslag i omstillingen
Debat: Byggeriet skal finde fælles fodslag i omstillingen
Hvis de nødvendige CO2-reduktioner skal nås, skal byggeriet styrke samarbejde, kompetenceniveau og øge brug af mere bæredygtige materialer samt bæredygtighedsfremmende teknologi. Det skriver FRI i et debatindlæg i Børsen sammen med MOLIO og DI Byggeri.
Synspunkt: Dokumentation tager tid – lad os bruge den effektivt!
Synspunkt: Dokumentation tager tid – lad os bruge den effektivt!
Fra 1. januar skal bygherrer kunne dokumentere, hvor meget CO2e, der bruges i et givent byggeri. Og for at effektivisere processen bliver branchen nødt til at dokumentere på samme måde hver gang. COWI/Arkitema har udviklet et system til indsamling og dokumentation af LCA-data og valgt at gøre det tilgængeligt for hele branchen. Takket være midler fra Realdania bliver systemet gratis i de første to år og forventes tilgængeligt primo 2023.
Debat: Internationale studerende er en gylden løsning
Debat: Internationale studerende er en gylden løsning
Påstandene fra mange politikere om, at internationale studerende er en underskudsforretning har ikke hold i virkeligheden, skriver FRI, Lægemiddelindustriforeningen, IT-Branchen og IDA i et debatindlæg i Jyllands-Posten.
Debat: Et kommende regeringsgrundlag skal have sektorkobling
Debat: Et kommende regeringsgrundlag skal have sektorkobling
I de grønne energiforhandlinger er det afgørende med langsigtede planer for energinettet og fokus på sektorkobling, skriver Henrik Garver, adm. direktør i FRI og Klaus Winther Ringgaard, formand for FRI’s Energiudvalg og divisionsdirektør Energy International i COWI i et debatindlæg i Klimamonitor.
Debat: Udrulningen af fjernvarme kræver flere hænder
Debat: Udrulningen af fjernvarme kræver flere hænder
I de sidste par uger er det fra politisk side blevet fremhævet, at udrulningen af fjernvarme skal fremskyndes. Det er positivt, og det bakker vi som branche fuldt op om, skriver FRI i et debatindlæg i Berlingske. Men selvom der er politisk vilje til at rykke på området, og selvom der med aftalen om vinterhjælp afsættes 250 millioner kroner i 2022 og 2023 til fjernvarmpuljen, så hjælper det desværre ikke på den største og mest åbenlyse udfordring ved en fremskyndelse. Nemlig manglen på hænder og hoveder til at løse opgaverne.
Debat: Her er tre udfordringer, den nye regering må og skal løse
Debat: Her er tre udfordringer, den nye regering må og skal løse
Kriserne må ikke føre til politiske hovsaløsninger. Byggeriet har brug for planer, hvis vi skal være med til at løse de store problemer, verden, Danmark og bygge- og rådgiverbranchen står i, og så skal vi have adgang til udenlandsk arbejdskraft, skriver Henrik Garver, adm. direktør i FRI, i et debatindlæg i Politiken Byrum.
Debat: Det er en farlig tendens, når der igen og igen bliver rejst tvivl om miljøkonsekvensrapporter
Debat: Det er en farlig tendens, når der igen og igen bliver rejst tvivl om miljøkonsekvensrapporter
I den seneste tid er det fra flere sider igen blevet forsøgt at rejse tvivl om både redelighed og validitet i de miljøkonsekvensrapporter, der bliver lavet forud for bygge- og anlægsarbejder i Danmark. Det er en farlig tendens, der i sidste ende fjerner fokus fra det, det handler om – nemlig miljøet, skriver Henrik Garver, adm. direktør i FRI, i et debatindlæg i Altinget.dk.
Debat: Vi må ikke bremse byggeriet trods krig og corona
Debat: Vi må ikke bremse byggeriet trods krig og corona
Markedsusikkerhed, inflation og stigende renter er i fuld gang med at bremse byggeriet frem mod 2023. Vi har ikke brug for at den offentlige sektor forstærker effekten. Danmark har ikke brug for en katastrofeopbremsning i byggeriet i 2023, skriver FRI
Debat: Der er brug for ambitiøse, men realistiske klimakrav i Bygningsreglementet
Debat: Der er brug for ambitiøse, men realistiske klimakrav i Bygningsreglementet
Selvom en ensartet CO2-afgift er den rigtige vej at gå, vil den ikke komme til at minimere Bygningsreglementets nye krav til nybyggerier fordrer højere klimaambitioner. Skal de indfries, bør man stille skarpt på måleværktøjer, nybyggeriernes funktioner og en vidtgående inklusion af byggebranchen. Sådan lyder budskabet fra chef for energipolitik og bæredygtighed i FRI, Majbritt Juul, i FacilityTech.
Debat: Udflytning vil koste velstand og velfærd
Debat: Udflytning vil koste velstand og velfærd
De nye studiepladser uden for de største byer skal ikke skabes på bekostning af de eksisterende studiepladser i de etablerede studiemiljøer, skriver FRI sammen med IDA, Dansk Erhverv og IT-branchen i et debatindlæg i Børsen.
Debat: EU’s bygningsdirektiv burde være mere ambitiøst
Debat: EU’s bygningsdirektiv burde være mere ambitiøst
I forhold til energieffektivitet er vi nået langt i Danmark, når der ses på energiforbrug til driften af nye bygninger. Men der er fortsat mere at hente, både herhjemme og i andre dele af Europa, skriver Henrik Garver og Majbritt Juul, henholdsvis adm. direktør og chef for energipolitik og bæredygtighed i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI i et debatindlæg i Altinget. De to peger på især tre indsatsområder, som er interessante i den grønne omstilling.
Debat: Kan udbudsloven forbedres?
Debat: Kan udbudsloven forbedres?
Da vi vedtog udbudsloven i 2016, var ønsket at opnå større læsbarhed, dvs. undgå direktivets tunge sprog, at håndtere de små indkøb af rådgiverydelser, at få mere fleksibilitet ind i udbuddene og få præciseret fortolkningsbidrag i enten teksten eller kommentarerne. Men selvfølgelig er der altid ”room for improvement”, og det gælder også udbudsloven.
Debat: Lovgivning står i vejen for Danmarks klimatilpasning
Debat: Lovgivning står i vejen for Danmarks klimatilpasning
De nuværende effektiviseringskrav forhindrer forsyningsselskaberne i at investere i klimatilpasningsprojekter. Det resulterer i unødvendige skader ved oversvømmelser og spænder ben for Danmarks forretnings- og eksportpotentiale, skriver Henrik Garver og Ulrik Ryssel Albertsen, henholdsvis adm. direktør og erhvervspolitisk direktør i FRI i et debatindlæg i Altinget.
Debat: Udflytning af ingeniøruddannelse er reelt en nedlukning
Debat: Udflytning af ingeniøruddannelse er reelt en nedlukning
En udflytning af ingeniøruddannelsen Veje og Trafik fra Aalborg til Esbjerg kan ende med at betyde endnu færre af de ingeniører, som Danmark i højere grad kommer til at mangle i de kommende år, skriver Henrik Garver og Ulrik Ryssel Albertsen, henholdsvis adm. direktør og erhvervspolitisk chef i FRI i Altinget.
Debat: Vi skal indføre CO2-krav til byggeri i EU
Debat: Vi skal indføre CO2-krav til byggeri i EU
Grønt byggeri er centralt i den grønne omstilling. Danmark bør derfor arbejde hårdt for at få indført CO2-krav til byggeriet i den europæiske lovgivning. I bygningsdirektivet er det afgørende med fokus på den indlejrede CO2 i bygninger, skriver ingeniører, arkitekter og Rådet for Grøn Omstilling i et fælles debatindlæg.